Annonce
Udland

Saudi-Arabien vil lade mænd og kvinder sove sammen på hoteller

Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Det konservative muslimske kongedømme lader til at have indledt en turistoffensiv med flere nye tiltag.

Saudi-Arabien vil lade udenlandske mænd og kvinder sove sammen på hoteller.

Det må de, uden at skulle bevise at de er i familie med hinanden, hvilket ikke tidligere har været muligt.

Samtidig må både saudiarabiske og udenlandske kvinder nu leje hotelværelser alene.

Tiltagene vil i højere grad gøre det muligt for kvinder at rejse alene samt for ugifte udenlandske besøgende at sove sammen i golfstaten, hvor sex uden for ægteskab er forbudt.

Nyheden blev først bragt i den arabisksprogede avis Okaz og efterfølgende bekræftet af saudiarabiske turistmyndigheder.

- Alle personer af saudiarabisk nationalitet vil blive bedt om at vise familie-id eller bevis på deres forhold, når de tjekker ind på hoteller. Dette vil ikke blive påkrævet af turister fra andre lande, skriver turistmyndighederne.

- Alle kvinder, saudiarabiske inkluderet, må booke og opholde sig på hoteller alene, hvis de viser id, når de tjekker ind.

Landet lader således til at have igangsat en turistoffensiv.

Den blev for alvor indledt for godt en uge siden, da det konservative muslimske kongedømme åbnede for turistvisa som en del af nye visumregler.

Økonomien i landet er fuldstændig afhængig af olieindtægter, men med mere turisme håber man på nye indtægtskilder.

Sidste uge lød det således også, at der vil blive lempet på de strenge regler for, hvordan kvinder skal klæde sig.

Saudiarabiske kvinder bærer den heldækkende, traditionelt sorte dragt abaya. Men udenlandske kvinder kan nøjes med "sømmelig beklædning". Alkohol er fortsat forbudt.

Saudi-Arabien har været forholdsvist lukket i årtier, og indtil for nylig kunne mænd og kvinder, som ikke var i familie med hinanden, blive straffet hårdt for at være sammen i offentligheden.

De strenge sociale normer er dog blevet noget mere afslappede de senere år.

Og en forøget tilgang af turister kan skubbe grænserne yderligere i det konservative kongedømme. Myndighederne satser på 100 millioner årlige besøgende i 2030.

Af andre nylige tiltag kan nævnes, at et stærkt kritiseret forbud mod, at kvinder kører bil sidste år blev ophævet, samt at kvinder i august fik nye rettigheder i forhold til at rejse udenrigs.

Dermed blev der fjernet en lille del af det værgesystem, hvor manden - eksempelvis kvindens far eller mand - betragtes som værge og skal godkende flere vigtige beslutninger livet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce