Annonce
Udland

Saudiarabisk oliegigant er 11.600 milliarder kroner værd

Pool New/Reuters
Olieselskabet Aramco står til at blive verdens mest værdifulde selskab, når det efter planen kommer på børsen.

Den saudiarabiske oliegigant Aramco har søndag offentliggjort, hvad man skal betale for at få del i selskabet.

Det sker i en udtalelse forud for en kommende børsnotering.

Det står her klart, at det statsejede selskab samlet set vurderes at have en svimlende værdi på op mod 1,71 billioner dollar. Det svarer til knap 11,6 billioner kroner - eller 11.600 milliarder kroner.

Aramco udsendte i sidste uge selskabets børsprospekt.

Det skete med henblik på at sælge aktier på Saudi-Arabiens børs, Tadawul.

Af søndagens udmelding fra oliegiganten fremgår det, at 1,5 procent af selskabets aktier vil blive sat til salg. Prisen lyder på mellem 30 og 32 saudiarabiske riyal - svarende til mellem cirka 54 og 58 kroner.

Samlet svarer det til en børsnotering på mellem 24 og 25,6 milliarder dollar.

Det kan dermed overgå den hidtidige rekord på 25 milliarder dollar, der indehaves af den kinesiske handelsgigant Alibaba.

Selskabets samlede værdisætning på 1,71 billioner dollar er lidt under de 2 billioner dollar, som den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, havde håbet på.

Kronprinsens vurdering på to billioner dollar har været med til at forsinke børsnoteringen af det værdifulde selskab.

Mange saudiarabiske borgere ventes at ville investere i Aramco.

- Ingen stemme taler højere end Aramcos børsnotering - den største børsnotering i verden, lød udmeldingen fra Ahmed Al-Arfaj, en saudiarabisk tv-vært, forud for søndagens værdisætning ifølge nyhedsbureauet Reuters.

29-årige Abdullah Al-Faqeeh, der er tandlæge i hovedstaden Riyadh, har sparet op til at investere, siden planerne om en børsnotering lød første gang.

- Jeg vil lave en langsigtet investering i selskabet. Jeg kommer til at få udbytte af mine aktier, og med overskuddet vil jeg købe flere aktier. Det er en chance, man kun får en gang i livet, siger han til Reuters.

Aramco bliver - hvis aktierne sælges til den forventede pris - verdens mest værdifulde selskab med sin værdi på 1,71 billioner dollar, når det kommer på børsen.

Ifølge finansmediet Bloomberg er it-selskabet Apple i dag verdens mest værdifulde selskab med en værdi på 1,18 billioner dollar.

Herefter følger Microsoft (1,14 billioner dollar), Alphabet (920 milliarder dollar), Amazon (862 milliarder dollar), Facebook (556 milliarder dollar) og Alibaba (484 milliarder dollar).

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Sport

Live: Wozniacki skal på banen i karrierens sidste turnering - følg med her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];