Annonce
Udland

Savnet forsker er fundet dræbt i nazibunker på Kreta

Stringer/Reuters
Liget af den 59-årige amerikanske forsker Suzanne Eaton er fundet i bunker fra Anden Verdenskrig på græsk ø.

En 59-årig amerikansk forsker er blevet fundet dræbt i en nazibunker fra Anden Verdenskrig på den græske ø Kreta.

Det skriver BBC onsdag aften.

Den dræbte kvinde, Suzanne Eaton, var ansat som molekylær biolog ved det anerkendte Max Planck Instituttet i Dresden i Tyskland.

Hun havde været meldt savnet i over en uge, efter at hun ikke vendte tilbage fra en løbetur den 2. juli nær havnebyen Chania, hvor hun havde deltaget i en videnskabelig konference.

Umiddelbart efter blev hun efterlyst af kolleger, som sammen med kvindens familie og venner også udsatte en dusør på 50.000 euro for oplysninger, der kunne kaste lys over hendes forsvinden.

Flere steder på den populære ferieø blev der som led i eftersøgningen opsat plakater med fotografier af kvinden.

Liget af hende blev fundet inde i en forladt bunker, der ligger i et uvejsomt terræn cirka ti kilometer fra det sted, hvor hun sidst var blevet set.

Politiet på den græske ø formoder, at kvinden er blevet dræbt ved kvælning, og sagen efterforskes som et drab.

Ifølge et lokalt nyhedssite har en obduktion vist, at Suzanne Eaton blev kvalt, men der blev ikke fundet andre tegn på fysisk vold, skriver BBC.

Hendes lig blev fundet af to lokale, som udforskede bunkeren, der består af flere menneskeskabte grotter, som nazisterne anvendte under besættelsen af Kreta under Anden Verdenskrig.

Liget var tildækket af et groft klæde, hvilket forstærker politiets mistanke om en forbrydelse. Der er ikke foretaget anholdelser i forbindelse med sagen.

Hendes arbejdsgiver, Max Planck Instituttet for Molekylær Biologi og Genetik, udtaler i en meddelelse, "at vi er dybt chokerede og ulykkelige som følge af denne tragiske hændelse".

Suzanne Eaton var gift og mor til to drenge.

/ritzau/

Annonce
Artikel på BBC om fund af lig på Kreta
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce