Annonce
Udland

Savnet ubåd fra Anden Verdenskrig er fundet på havets bund

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
I 1944 forsvandt en amerikansk ubåd og dens 80 besætningsmedlemmer efter et angreb fra det japanske luftvåben.

En amerikansk ubåd, der har været savnet siden 1944, er blevet fundet på havets bund ud for den japanske kyst.

Det oplyser organisationen Lost 52 Project, der leder efter forsvundne amerikanske fartøjer, mandag. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Ubåden har været savnet, siden den under Anden Verdenskrig blev angrebet af det japanske luftvåben den 27. februar 1944.

Dengang forsvandt ubåden og dens besætning på 80 mænd. Hvad der blev af vraget har de seneste 75 år været et mysterie.

Det skyldes blandt andet, at den japanske information om, hvor ubåden sank, er blevet oversat forkert.

Lost 52 Project har fundet ubåden 80 kilometer ud for byen Okinawa i omkring 430 meters dybde.

Organisationen er dedikeret til at indsamle informationer om savnede amerikanske søfolk og give dem videre til deres pårørende og offentligheden.

De pårørende til de 80 besætningsmedlemmer på ubåden er blevet informeret om fundet.

Det lykkedes organisationen at finde ubåden efter at have gennemgået en lang række militære dokumenter. Heriblandt gemte sig de korrekte koordinator for det japanske angreb i 1944.

Tim Taylor ledede det team, der fandt båden. Han beskriver til avisen The Washington Post fundet som "fantastisk".

- Alle var begejstrede. Og så gik det op for os, at 80 mænd er begravet derinde, så det var også en tankevækkende oplevelse, siger han.

Opdagelsen blev gjort allerede i juni. Men først mandag er fundet blevet offentliggjort.

Fundet af ubåden har givet en tiltrængt afslutning til de mange besætningsmedlemmers pårørende. En af dem er Gloria Hurney.

Hendes onkel Raymond Parks døde, da ubåden sank i 1944.

- Jeg har læst en bog, hvor der stod, at kun Gud ved, hvor disse skibe er. Men nu ved vi, hvor Grayback er, siger Gloria Hurney til ABC News.

Ubåden, der har navnet "USS Grayback (SS-208)", var den første ubåd, som USA's militær navngav "Grayback".

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i The Washington Post
Link til ABC News
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce