Annonce
Billund

Scandinavian Avionics fejrede 40 år: Entreprenøren går ned på 60 timer om ugen

Hardy Truelsen tog imod gæsterne til receptionen fredag hos Scandinavian Avionics. Foto: Chresten Bergh
72-årige Hardy Truelsen offentliggjorde fredag til Scandinavian Avionics 40-års jubilæum, at han har overgivet aktiemajoriteten til sine to børn. Sønnen, 33-årige Michael Truelsen, har gennem flere år været direktør for firmaet, der producerer elektronikdele til fly.

Billund: Et generationsskifte er i gang hos Scandinavian Avionics på Stratusvej i Billund. Fredag eftermiddag nøkkede grundlægger Hardy Truelsen en kende mere ved det. Ved firmaets 40 års jubilæumsreception annoncerede han nemlig, at han har overgivet aktiemajoriteten til sine to børn, Carina og Michael Truelsen.

33-årige Michael Truelsen har dog i de seneste år været direktør for flykomponent-firmaet, mens Hardy Truelsen har koncentreret sig om sin stilling som salgschef og opgaver indenfor udvikling.

- Jeg er ikke sådan at skubbe ud, smiler Hardy Truelsen, og Michael Truelsen har heller ikke travlt med at sige farvel til sin far, der har haft i alt 52 år i branchen.

Tiden er dog kommet, hvor Hardy vil slippe salgsdelen endnu mere og i højere grad koncentrere sig om udviklingsdelen, lyder det fra de to, der joker med, at Hardy nu går ned på en 60 timers arbejdsuge - og får langt mere tid til at spille golf.

Annonce
At det er lykkedes nogenlunde med Scandinavian Avionics skal tillægges en del dumhed, dumdristighed, stædighed og lidt arbejde fra min side, men primært og absolut på grund af meget dedikerede kolleger, kunder, leverandører, venner og specielt familie. I har alle spillet med på melodien og accepteret, at jeg undervejs har sunget falsk.

Hardy Truelsen, Scandinavian Avionics

Mod og ambitioner

Hardy forbliver dog en vigtig brik i spillet. Han har nemlig alle dage været entreprenøren, ham, der er kommet med ideerne og sprunget mere eller mindre ud i dem.

- Det har krævet en masse mod og et megahøjt ambitionsniveau at nå hertil, og det er på de to parametre, at du efterlader mig de største sko at fylde ud, sagde Michael Truelsen i sin jubilæumstale til sin far.

Michael erkender, at han er lidt mere struktureret end sin far.

- Men det betyder ikke, at vi skal sætte os tilbage og drifte, nej overhovedet ikke, lød det fra Michael Truelsen, der i talen nævnte udvikling indenfor beskyttelse af fly imod terror og udvikling af egne produkter som nærmeste fremtidsprojekter.

- Min far har et stort mod. Det betyder, at der er blevet prøvet ting af, og at der er også er blevet fejlet, men det er helt sikkert det, der har gjort, at vi er, hvor vi er i dag, siger Michael Truelsen, der efter nogle år i Aarhus er flyttet til Billund med sin kone og deres datter på halvandet år.

Intet afsavn

Det var ikke helt givet for Michael, at han skulle overtage firmaet, selvom han altid har været med på sidelinjen som barn.

- Min far lagde vægt på, at jeg selv skulle finde ud af, hvad jeg ville, og jeg vidste, at det skulle være noget med flyvning. Han ville ikke presse mig ud i noget, men da jeg var på efterskole og fik tid for mig selv, kunne jeg mærke, at jeg savnede det, og at det var det, jeg ville, fortæller Michael Truelsen til redaktionen.

- Min søster og jeg er tit blevet spurgt, om vi ikke led afsavn med en travl virksomhedsejer som far, men sådan har vi aldrig følt det. Når vi var sammen, var det kvalitetstid, og vi har været på rigtig mange fede ture med min far, og så har vi selvfølgelig også haft en rigtig god mor, siger Michael Truelsen.

Jobbet indebærer fortsat en vis rejseaktivitet med firmaets 11 afdelinger rundt om i verden - og det stopper ikke ved dem, lover Michael Truelsen.

Dagens gæster kom fra ind- og udland, indenbys og udenbys, men der var ingen forventning om et antal.

Sønnen Michael Truelsen kalder sin far meget lidt selviscenesættende, men meget grundig. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Endelig bliver skændigheder stoppet

Aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed har bragt Danmark meget godt. Blandt andet sørger mindst 140.000 mennesker fra de østeuropæiske lande for, at danske virksomheder trods mangel på arbejdskraft alligevel kan holdes i gang. Stadig flere af østarbejderne slår sig efterhånden også ned i Danmark. Her vælger de ofte småbyernes billige boliger. Det kan på sigt blive redningen for mange lokalsamfund. Men naturligvis skaber det udfordringer, når vidt forskellige løn- og arbejdsvilkår møder hinanden. Det er tilfældet i transportbranchen, hvor udenlandske chauffører ikke blot bringer varer til og fra Danmark, men også kører såkaldt cabotage-kørsel - altså intern transport i Danmark. Hidtil har udenlandske vognmænd kunnet betale deres chauffører efter hjemlandets aftaler. Og i Bulgarien er mindstelønnen 1,72 euro i timen – omregnet godt 13 kroner. Naturligvis er det helt uacceptabelt, at disse ekstremt underbetalte mennesker for en tid er en del af det danske arbejdsmarked. Det smadrer også forretningen for de danske vognmænd, der pænt overholder love og overenskomster. Derfor er det glædeligt, at Folketinget har præsenteret en aftale, der skal forhindre denne form for social dumping. Endnu bedre er det, at et bredt flertal bakker op om de nye regler. Den brede opbakning viser, at det moralske kompas peger i den rigtige retning både i venstre og højre side af Folketingssalen. Initiativet blev udløst af den skændige sag, hvor chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka boede i en slumlejr i Padborg og arbejdede efter en polsk overenskomst. Men selv om dette altså var baggrunden, måtte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard allerede torsdag erkende, at den nye aftale ikke nogen 100 procents garanti for lignende sager. Beskæftigelsesministeren sætter i stedet sin lid til en ny vejaftale, der er på vej gennem EU-systemet. Det er måske fint nok. Men i mellemtiden bør den danske regering overveje, om vi også selv kan tage yderligere lovmæssige initiativer.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];