Annonce
Sønderborg

Scene, øl og ringriderpølser er klar til 25.000 Bon Jovi-gæster

Opbygning af scene og om-rådet til den store Bon Jovi koncert i Sønderborg. Foto: Ludvig Dittmann
100 mand arbejdede mandag på at bygge Bon Jovis scene op på Slagmarken på Kær Vestermark.

Sønderborg: Mandag var der et vrimmel af mennesker, som var ved at bygge op til den største koncert i Sønderborg nogensinde. 25.000 publikummer skal tirsdag aften se Def Leppard og Bon Jovi på Kær Vestermark. 18 lastbiler bragte udstyret hen til scenen, hvor 100 mand arbejdede på at sætte udstyret op.

Bon Jovi og band har tre ens scener, som bandet bruger til turneen. Turneen begyndte i Rusland i maj og gik videre til Estland, Sverige og Norge, mens Sønderborg er femte stop på turneen, der har 18 koncerter i blandt andet Tyskland, Holland, Irland og England.

- Vi kan ikke nå at bygge den samme scene op og bryde den ned, inden vi skal være klar i næste by. Først kommer et hold og bygger scenerammen op, og nu kommer vi dagen før koncerten med skærme, lyd og lys, fortæller Lou Morrilai, der arbejder i tourledelsen.

Selve scenen blev bygget færdig søndag eftermiddag, og mandag begyndte opbygningen med udstyret. 253 mand fra Bon Jovis tour tager fra by til by for at bygge scenen op. I alt har 1200 frivillige fra Sønderborgs foreningsliv hjulpet til med opbygningen. Tirsdag vil 800 frivillige hjælpe til i barer, på parkeringspladsen og som vagter.

Annonce
Pressen får et kig ind i Bon Jovis backstagelokale på 400 kvadratmeter og et kig på en af Bon Jovis læderjakker til koncerten. Foto: Ludvig Dittmann

Garanti fra kommunen

Borgmester Erik Lauritzen var mandag på pladsen for at se opbygningen. Kultur I Syd ved allerede nu, at koncerten vil give underskud med 25.00 solgte billetter. Byrådet besluttede sidste år at stille en underskudsgaranti for koncerten. Sønderborg Kommune betaler op mod tre millioner kroner i underskudsgaranti.

- Vi har sagt A, så skal vi også sige B. Jeg er glad for, at nogle vil prøve det her koncertområde af, og jeg er glad for, at det er lokale, der gør det, sagde Erik Lauritzen.

Underskudsgarantien er bygget op på den måde, at koncertarrangøren selv dækker underskud på op til en million kroner. Sønderborg Kommune dækker underskud mellem en og to millioner kroner. Underskud mellem to og seks millioner kroner deles mellem koncertarrangøren og kommunen. Resten af et underskud på over seks millioner kroner skal finansieres af koncertarrangøren selv.

Koncertbyen

På koncertpladsen er der tre Carlsberg-tanke klar med 8000 liter øl i hver. 10.000 ringriderpølser er på køl og klar til at blive grillet.

Bag scenen står Bon Jovis backstagelokaler med garderobe, omklædningsrum og fællesrum. Ved siden af står kantinen, som touren også selv har medbragt.

- Vi er en lille by, som har alt det med, som vi har brug for. Kantinen laver mad tre gange om dagen. De her folk er gode til det, og det er mit favorittidspunkt på dagen, sagde Lou Morrilai.

Råvarerne til kantinen er købt ind lokalt i Sønderborgområdet. Touren har blandt andet medbragt vaskemaskiner, fem sovebusser og strømforsyningsanlæg. Tirsdag bliver det hele forvandlet til Sønderborgs største koncert nogensinde.

Lou Morrilai er rolig inden koncerten.

- Jeg er vant til det. Det er bare endnu en dag på kontoret, smilede han.

Pressen blev mandag vist rundt på koncertpladsen. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce