Annonce
Sydjylland

Schmidt afløser Haarder som formand for kulturudvalg

Hans Christian Schmidt (V) tager over efter Bertel Haarder som formand for Folketingets Kulturudvalg. Foto: Ida Guldbæk, Ritzau, Scanpix
Efter længere tids kritik af Bertel Haarders mulige dobbeltrolle i spidsen for både Folketingets Kulturudvalg og Det Kongelige Teater bliver han nu afløst af Hans Christian Schmidt som formand for Kulturudvalget.

Hans Christian Schmidt (V) bliver ny formand for Folketingets Kulturudvalg, hvor han afløser Bertel Haarder, skriver Altinget og Kulturmonitor.

Det sker efter længere tids kritik af Bertel Haarder som inhabil, fordi han ved årsskiftet blev udnævnt til formand for Det Kongelige Teater af statsminister Mette Frederiksen (S).

Den 66-årige Hans Christian Schmidt, der er bosat i Vojens og valgt for Venstre i Sydjyllands Storkreds, har været en del af Folketinget siden 1994 og har blandt andet været minister ad flere omgange. Senest var han transport- og bygningsminister fra 2015 til 2016.

Udover formandsposten for Folketingets Kulturudvalg sidder han også som næstformand for Transportudvalget.

Bertel Haarder bliver i stedet ny formand for Folketingets Udenrigsudvalg, der har været uden formand siden tidligere formand Kristian Jensen fik frataget ordførerskaber og udvalgsposter som følge af et interview i Jyllands-Posten, der ikke var koordineret med partiets top.

- Juridisk havde jeg ikke behøvet, men jeg foretrak et rent snit, og det her jeg bestemt ikke fortrudt, siger Bertel Haarder til Altinget om beslutningen om et skifte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce