Annonce
Erhverv

Schrøder lader el-biler op over hele landet

Indehaver af Schrøder El i Holsted Hans Kristian Kristiansen, har indledt et samarbejde med Brian Thaysen, Avant Danmark, om salg og opstilling af hundredvis af ladestandere over hele landet. Foto: Steen Rasmussen
Indehaver af el-firmaet i Holsted St., installatør Hans Kristian Kristiansen, har indledt et samarbejde med Defa- og hotelejer Brian Thaysen.
Annonce

HOLSTED: Netværk!

Det hedder det på moderne dansk, når man samarbejder med en bekendt.

Og det er præcist modellen bag et nyt makkerpar i det danske erhvervsliv.

El-installatør Hans Kristian Kristiansen, ejer af Schrøder El i Holsted St., har indledt et samarbejde med ejeren af teknologiselskabet Defa og ejer af Centralhotellet i Holsted St., Brian Thaysen, om salg og opstilling af ladestandere til el-biler hos private over hele landet.

- Defa sælger og leverer standerne, og vi skal så stille dem op, men vi tager os også af salg, ligesom standerne også kan købes hos bilhandlere, oplyser Hans Kristian Kristiansen.

- Vi forventer til en begyndelse at skulle opstille cirka 2.000 ladestandere hvert år, og når vi når derop, får vi brug for fire, fem nye medarbejdere.

Annonce

Helt vildt

- Det er et marked, som vil vokse helt vildt i de kommende år, når Folketinget for alvor skruer op for omstillingen fra benzin og diesel til el-biler. Det er et kæmpemarked, som åbner sig.


Det er et marked, som vil vokse helt vildt i de kommende år.

Hans Kristian Kristiansen, el-installatør


Hans Kristian Kristiansen oplyser, at en ladestander hjemme ved bilejerens garage koster fra 15.000 kroner alt inklusive.

Corona-nedlukningen har i øvrigt ikke påvirket Schrøder negativt. Virksomheden med filialer i Vejrup og Vamdrup har nu 65 ansatte. 80 procent af arbejdet er hos erhvervslivet. Resten er hjemme hos hr. og fru Holsted og opland.

- Det er svært at finde dygtige faglærte, men vi satser også på at opbygge vores egen fødekæde med nu 15 lærlinge. Nu skal enkelte af dem med ud og stille ladestandere op over hele landet, så de også får lært det, siger Hans Kristian Kristiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce