Annonce
Aabenraa

Schütt får kun det halve i løn efter nytår

Ejler Schütt syntes selv, han fik for meget i løn som viceborgmester. Derfor reguleres lønnen nu ned til det halve. Arkivfoto. Hans Christian Gabelgaard.

Sammen med fordelingen af posterne har partierne i det nye byråd også aftalt, hvordan posterne skal aflønnes. Viceborgmester Ejler Schütt har for nylig udtalt, at han synes, han får for meget i løn. Efter januar får han kun det halve.

AABENRAA: Nogle har fået for meget, og andre har fået for lidt det forgangne år. Nogle skal arbejde lidt mere i det nye byråd, men så får de også mere i løn.

Kabalen med fordeling af vederlag til politikerne har været en del af de konstitueringsforhandlinger, som sluttede lørdag med en aftale mellem samtlige syv partier i byrådet.

For nylig udtalte viceborgmester Ejler Schütt i avisen, at han egentlig syntes, han fik for meget for at være viceborgmester set i forhold til den begrænsede arbejdsbyrde, det indebærer.

Det tages der nu højde for. I år får han 98.573 for at være viceborgmester, men næste år falder lønnen for den post til det halve - nemlig 49.286 kroner.

Ejler Schütt får dog også vederlag for at være byrådsmedlem, udvalgsmedlem og formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Lønnen for posten som udvalgsformand falder også lidt næste år. I år har udvalgsformændene fået 216.860 kroner for indsatsen, men næste år må de nøjes med 167.569 kroner.

Til gengæld vil det fremover udløse et ekstra vederlag, hvis man er udnævnt til næstformand i et af de stående udvalg. Taksten er 77.476 kroner.

Formanden for børn- og ungeudvalget, Signe Bekker Dhiman (S), har givet udtryk for, at der er meget arbejde forbundet med posten i forhold til aflønningen, og det er der også taget høje for i konstitueringen. Taksten stiger fra 69.001 til 98.573 kroner.

I konstitueringsaftalen indgår også en lønforhøjelse til formanden for havneudvalget. Han får fremover det samme som en udvalgsformand. Til næste år svarer det til 167.569 kroner.

Borgmesterlønnen

Det er Folketinget, der bestemmer, hvor meget landets borgmestre skal have i løn. Taksten reguleres efter antallet af indbyggere i kommunen.Efter nogle år uden lønforhøjelse fik borgmestrene et ordentligt lønhop med virkning fra 1. januar i år. For en kommune af Aabenraas størrelse betød det en stigning fra 750.168 kroner til 985.729 kroner.

Det betød også lønforhøjelse til byrådsmedlemmer og udvalgsformænd i januar i år - idet deres løn udregnes som en procentdel af borgmesterlønnen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce