Annonce
Udland

Schwarzenegger sparket i ryggen ved sportsarrangement

Michele Spatari/Ritzau Scanpix

Actionfilmstjernen blev ramt af "flyvende spark", da han talte med fans ved sportsbegivenhed i Sydafrika.

Actionfilmstjernen og Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger blev ramt af et af "flyvende spark" ved en sportsbegivenhed i Sydafrika i weekenden.

Den 71-årige Schwarzenegger blev ramt af sparket bagfra, da han stod blandt fans ved "Arnold Classic Africa" - et stort arrangement i Johannesburg for bodybuilding og andre sportsgrene.

Han har efterfølgende beroliget sine fans og sagt, at han ikke kom noget alvorligt til ved episoden, som skete lørdag.

- Der er ikke noget at være bekymret for, Jeg troede, at det blot var folkemængden, som kom til at skubbe til mig, hvilket ofte sker, skriver stjernen fra blandt andet "Terminator" på Twitter.

- Det gik først op for mig, at jeg var blevet sparket, da jeg så videoen. Jeg er blot glad for, at idioten ikke afbrød min snapchat.

En video, som Schwarzenegger har lagt ud, viser, at han ikke blev væltet af sparket, som ramte ham i ryggen. Men han var tæt på at snuble forover.

Manden, der sparkede blev hurtigt overmandet af en sikkerhedsvagt. Man kan se på videooptagelsen, at en mand råber om hjælp.

Videoen viser, at Schwarzenegger kort efter at være blevet sparket går smilende rundt mellem sikkerhedsvagter og giver hånd til bodybuildere og sportsfolk.

Schwarzenegger lagde også en anden video ud på Twitter fra arrangementet - uden overfaldsmanden, så denne "ikke kommer i rampelyset".

Arrangørerne af sportsbegivenheden i Johannesburg siger i en pressemeddelelse, at overfaldsmanden er kendt af politiet for at have foretaget sig noget lignende tidligere.

Skuespilleren har fastslået, at han ikke vil forfølge sagen yderligere og fortsætter sit program i Johannesburg søndag.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Artige historier: Nissen fortæller

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce