Annonce
Billund

Scleroseramt formand om sparefinte: - Det er ok, så længe det er ekspertbistand

Poul Erik Pedersen, formand for handicaprådet og selv scleroseramt, synes, det er fint, at Billund Kommune søger ekspertbistand udefra. Foto: Annett Bruhn
Poul Erik Pedersen, formand for handicaprådet i Billund Kommune, synes, det er fint, at kommunen bruger eksterne konsulenter. Bare konsulenterne er eksperter.

Billund Kommune: Poul Erik Pedersen, formand for handicaprådet i Billund Kommune, synes, det er godt, at Billund Kommune opsøger ekspertbistand.

Det siger han i forbindelse med, at Billund sammen med en række andre kommuner nu skal forklare sig over for Ankestyrelsen, fordi kommunerne har brugt eksterne konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet.

- Billund Kommune er lille og kan ikke have eksperter på alle områder. Indimellem kan man jo godt få det indtryk, at de ikke alle er lige velkvalificerede, og vi har jo set sager, hvor vi bare må sige, at det kunne have været gjort bedre. Derfor synes jeg, det er ok, så længe det er ekspertbistand, kommunen opsøger. Det gør jeg også selv, når der er noget, jeg er uenig med kommunen om, siger Poul Erik Pedersen, der er ramt af sclerose.

Han hæfter sig også ved, at Billund Kommune ikke har brugt resultatløn til de eksterne konsulenter.

- Så vidt vi i handicaprådet er orienteret, har kommunen brugt konsulenterne som rådgivere. Og ordningen med provision til konsulenterne bliver ikke brugt i Billund Kommune, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce