Annonce
Sønderborg

Sct. Marie Sogn vil bygge sognehus til 17 mio. kroner

Det er bygningerne bag Ejler Skjerning, menighedsrådet ønsker at rive ned og erstatte med et nyt menighedshus. Foto: Timo Battefeld
Sct. Marie Sogn vil bygge et nyt menighedshus tæt på kirken. Menighedsrådet udskriver arkitektkonkurrence og lover en proces, hvor alle i sognet kan komme med forslag og kommentarer.

Sønderborg: I årtier har kirkegængere i Sct. Marie Sogn skullet trave gennem det indre af Sønderborg, når de har skullet fra kirken til menighedshuset eller omvendt.

Men fra maj 2021 kan det være slut. Da håber menighedsrådet, at sognet kan tage et nyt menighedshus i brug, bygget nord for kirkens kapel skråt over for Sct. Marie Kirke.

Mandag udskrev menighedsrådet en arkitektkonkurrence, hvortil tre arkitektfirmaer er blevet indbudt. Senest 21. oktober skal de komme med et bud på en bygning, der skal rumme både kontor til medarbejdere og lokaler til foredrag, konfirmationsundervisning, møder og kirkekaffe.

Menighedshuset skal opføres på kirkens egen grund grænsende op til kirkegården. Herfra er der under 100 meter til kirkedøren.

I dag er der 700 meter til menighedshuset, der ligger Østergade 1 lige over for det tidligere domhus.

- Af samme grund serverer vi kirkekaffe i kirken, hvor folk er nødt til at stå op. Kirken er slet ikke egnet til kirkekaffe, forklarer Ejler Skjerning, formanden for Sct. Marie menighedsråd.

- I de 20 år, jeg har været med i menighedsrådet, har vi ønsket et menighedshus, så lå tættere på kirken. Også tidligere har skiftende menighedsråd arbejdet for det. Men hver gang er det faldet, fordi det har været svært at finde et egnet sted, fortæller han.

Annonce

De er indbudt

De tre arkitektfirmaer, som er indbudt til konkurrencen, er:

Zeni Arkitekter, Aabenraa. Har tegnet den kommende udbygning af Ahlmannsparken i Gråsten, Multikulturhuset i Sønderborg og VUC Sønderborg.

Tegnestuen Mejeriet, Kolding. Står bag ungdomskulturhuset Mejeriet og det kommende nye Deutsches Museum, begge i Sønderborg.

Weile Arkitekter, Aabenraa. Har tegnet multihal på Dybbøl-Skolen og botilbuddet Flintholm, Nordborg.

Åben proces

Bag kapellet ligger i dag en bygning, som tidligere var bolig for kirkegårdslederen. I dag bruges den af kirkegårdens ansatte. Der er også drivhus, garage og en værkstedsbygning.

Da det nuværende menighedsrådet blev gjort opmærksom på, at bygningerne trængte til renovering, opstod tanken, at grunden måske kunne bruges. Menighedsrådet har siden forhørt sig både hos Sønderborg Provsti og i Haderslev Stift, der ikke ser noget i vejen for at rive de eksisterende bygninger ned. Lokalplanen forhindrer heller ikke et nybyggeri.

Formentlig i november, når arkitektforslagene er klar, vil rådet indkalde sognets godt 7.000 medlemmer til orienterende møde:

- Vi vil fremlægge alle tre forslag, så man kan stille spørgsmål og komme med kommentarer og forslag. Hvad synes man er godt, og hvad kan ændres, forklarer Ejler Skjerning.

Menighedsrådet, der er fælles for både den tyske og den danske del af menigheden, ønsker en åben proces om byggeriet.

- Det er et stort byggeri, og der vil sikkert være mange meninger om det. Dem hører vi gerne, siger han.

Østergade 1 sælges

Sønderborg Provsti har givet tilsagn om lån til byggeriet, der forventes at ville koste omkring 17 millioner kroner.

Når bygningen er taget i brug, vil menighedsrådet sælge menighedshuset i Østergade.

- Det er for stort, det er i flere etager og ligger for langt væk. Det har aldrig været ideelt, men det var nu engang den mulighed man havde, da kirken overtog det, forklarer Ejler Skjerning.

På hjørnet af Jomfrustien og Kirke Allé har Sct. Marie Sogn tidligere ejet en villa, som blev solgt fra sidste år. Grunden var ikke stor nok til at kunne rumme et menighedshus.

Tidligere boede kirkegårdslederen op mod Marie Kirkes kirkegård. Men sådan er det ikke længere. Menighedsrådet med Ejler Skjerning i spidsen ønsker at bruge grunden til glæde for hele sognet. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce