Annonce
Billund

Sdr. Omme Naturrum indviet: -Det er nok Danmarks fedeste spejderhytte

Den røde snor klippes over af Stephanie Storbank (V) og Lenni Andersen. Foto: Chresten Bergh
Der var sol, taler, musik og gratis mad, da Sdr. Omme Naturrum blev indviet.

Sdr. Omme: Lørdag blev der både klatret på ydervæggen og løbet på taget af Sdr. Ommes nye "Sdr. Omme Naturrum", da den ovale bygning blev indviet. Og en stor del af Sdr. Ommes indbyggere bakkede op begivenheden.

Arrangementet begyndte med hele 11 talere, der alle udtrykte deres begejstring for Billund Kommunes nye attraktion.

- Vi er fantastisk stolte, indledte formanden i Sdr. Omme Naturrums bestyrelse, Torben Madsen, og takkede blandt andet de mange frivillige, der gennem de sidste fire år har hjulpet med tilblivelsen. Også de lokale politikere, var begejstrede.

- Naturrum er ikke bare en spejderhytte, men en arkitektonisk perle, lød det blandt andet fra Stephanie Storbank (V), formand for unge- og kulturudvalget.

Flere af talerne sammenlignede også bygningen med et eventyr.

- Den er blevet til en smuk, smuk svane, men det er først nu, at eventyret skal fortælles, sagde Allan Munk Nielsen (K).

For en af talerne var det første gang, han besøgte Sdr. Omme.

- Det her er nok Danmarks fedeste spejderhytte, sagde Christian Price, der kommer fra hovedstadsområdet, og er korpsleder i Det Danske Spejderkorps.

Efter de mange taler skulle den røde snor klippes over med guldsaksen, og det Blev Stephanie Storbank og spejderleder Lenni Andersen, der fik denne ære.

Annonce

Det er sjovt!

Josefine Vesterby, 7 år

Det er sjovt!

Der var ikke kun taler som underholdning til arrangementet. Hele bygningen var åbent og klar til at blive udforsket af nysgerrige børn og voksne, og udenfor var der livemusik og gang i det store bålfad, hvor de lokale spejdere havde travlt med at tilberede gratis mad til de fremmødte borgere.

- Det betyder alt, at her er så mange mennesker i dag, sagde Torben Madsen, og understregede at intet kunne have ladet sig gøre, hvis ikke det havde været for de mange frivillige.

- Der har været mellem 40 og 50 frivillige, der har lagt mellem 7.500 og 10.000 timer i det her.

Mange af de fremmødte til indvielsen var lokale fra Sdr. Omme. Blandt andet Åse Vesterby som havde taget sin svigerdatter og børnebørn med.

- Det er jo et fantastisk sted, der skaber liv på en helt anden måde, sagde Åse Vesterby.

- Det er sjovt! sagde Josefine Vesterby på 7 år, og glædede sig til at komme derud med sin skole. Lillesøster Karoline på 4 år var enig.

- Det er dejligt, sagde Karoline, der også kan se frem til at komme forbi stedet med sin børnehave.

Sdr. Omme Naturrum

Naturrum er et center, der huser og bruges fortrinsvis af de lokale spejdere.

Naturrum har til formål at inspirere folk til friluftsliv.

Bygningen er med klatrevægge på facaden, siddetrappe til sti på taget, udendørsscene, udstilling, kanohus, fællesrum, værksted ude/inde, multirum/soverum, kontor/mødelokale, køkken, toilet, bad, bålplads og udekøkken.

Der er 44 sovepladser.

Når spejderne ikke bruger lokalerne og udenomsarealerne, kan alle med interesse for naturoplevelser leje centeret.

Naturrum kan kun bruges til formål, der har med naturen at gøre. Derfor kan det ikke bruges til fest.

Læs mere om Sdr. Omme Naturrum på: www.naturrum-sdr-omme.dk

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce