Annonce
Aabenraa

Se alle billederne: Kendisser sørgede for mad på bordet

Den tv-læge Charlotte Bøving får de sidste instrukser af Christian Bind. Foto: Claus Thorsted

Torsdag aften blev der for 10. gang spist og samlet penge ind til Julemærkehjemmet på Restaurant Bind.

Sønderhav: Konceptet er egentlig meget enkelt. Man får en række virksomheder til at levere en masse gaver, får fat i en snes kendisser til at servere og byder så på en treretters menu til knap 1000 kroner inklusiv vin til gæster, der mellem hver ret byder på de forskellige gaver.

Konceptet blev for 10. gang brugt torsdag aften på Restaurant Bind i Sønderhav, og målet med velgørenhedsmiddagen er altid at skaffe så mange penge som overhovedet muligt til Julemærkehjemmet i Kollund.

I år havde 19 kendisser sagt ja til at agere tjenere for de 57 gæster, og det var en noget anspændt restaurant-ejer, der bød både tjenere og gæster velkommen.

- Jeg er så nervøs, men det er jeg hvert år. Jeg håber bare, at vi slår indsamlingsrekorden fra sidste år, sagde Pia Bind, inden det for alvor gik løs.

Nervøs var revy-direktør Leif Maibom ikke. Det kunne han ellers godt have grund til, for han skulle fungere som auktionarius for første gang.

- Det er første gang, jeg prøver det, og jeg er tilfreds, hvis vi når op på 100.000 kroner, sagde han.

Annonce

Jeg er her for at hjælpe nogle unge på Julemærkehjemmet, der har brug for det.

Charlotte Bøving, tv-læge

Velgørenhedsmiddag

Det er 10. gang, at Restaurant Bind holder velgørenhedsmiddag til fordel for Julemærkehjemmet i Kollund.De første ni gange er der i alt blevet indsamlet næsten 2,5 millioner kroner.

Det koster 980 kroner at deltage i begivenheden, som er inklusiv en treretters menu med vin og kaffe.

Det er kendte mennesker, der står for serveringen.

Mogens Therkelsen sørgede for, at der altid var noget i glasset. Foto: Claus Thorsted

Positiv stemning

Alderspræsident blandt tjenerne var A. P. Hansen. Den tidligere borgmester i Sønderborg fylder 88 år til august, men han var mere end klar til at servicere de mange gæster.

- Jeg har været med næsten alle år, og det er en sjov og spændende aften. Det bedste er, at alle er så positive. Det er det, der trækker mig herned, sagde A. P. Hansen.

Blandt tjenerne var også den kendte tv-læge fra Varde, Charlotte Bøving, og hun havde en vaskeægte nyhed at byde på.

- Danmarks Radio har lige bestilt en ny sæson af Lægen flytter ind, sagde hun glædesstrålende.

Det var nu ikke lige det, tv-lægen havde fokus på i Sønderhav.

- Jeg er her for at hjælpe nogle unge på Julemærkehjemmet, der har brug for det. Det er noget af det, jeg brænder for, sagde Charlotte Bøving, der er med som tjener ved velgørenhedsmiddagen for tredje gang.

- Og jeg gør det med glæde, sagde hun.

Der var fra start en god stemning både blandt tjenerne og gæsterne, der blandt andet talte Johnna Maibom.

- Det er første gang, at jeg er med, og der er jo mange fine ting at byde på. Det vigtigste er dog, at det går til et godt formål, sagde Johnna Maibom.

Johnna Maibom var med som gæst for første gang ved velgørenhedsmiddagen på Restaurant Bind. Foto: Claus Thorsted
Den tidligere Sønderborg-borgmester A. P. Hansen og Leif Maibom beundrer billedvæggen på Restaurant Bind i Sønderhav. Foto: Claus Thorsted
Velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind. Foto: Claus Thorsted

Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce