Annonce
Esbjerg

Se alle billederne: Samlermesse i Sædding blev et tilløbsstykke

Arne Christensen har aftjent værnepligt ved Dronningens Livregiment, og han har i mange år været stærkt interesseret i militære effekter. Men nu sælger han sin samling. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.
Frimærkeklubben Sydvest arrangerede lørdag stor samlermesse på centertorvet i Sædding Centret, og det trak fulde huse af interesserede, der kiggede på militære effekter, frimærker, postkort, knapper, mønter, kaffedåser og meget andet.

Esbjerg: Der er nogle, der samler på servietter. Nogle på kuglepenne, nogle på mønter, nogle på frimærker, på dukker og på tændstikæsker.

Arne Christensen fra Sædding samler på militær-effekter, og han er (selvfølgelig) at finde ved en stand på centertorvet i Sædding Centret, da der lørdag er budt til stor samlermesse, hvor også samlere af modellastbiler, fossiler, pixibøger, skilte, kaffedåser, militæreffekter, frimærker, postkort, mønter og meget andet er at finde.

Arne Christensen er iført uniform med tilhørende hjelm. Nærmere bestemt en US Marines-uniform fra 1968, der blev brugt under Vietnamkrigen.

- Jeg har samlet stort set altid, og min samling er blevet større og større, men nu vil jeg til at afvikle den. Folk ser efterhånden skævt til militær og krig. Vi har stået med stande på markeder i 14 år - på Korskro Hestemarked har vi i mange år haft en stor stand på 70 kvadratmeter - men der er kommet så stor en krænkelseskultur og politisk korrekthed, så det er ikke sjovt mere, siger Arne Christensen.

Hans samling rummer militæreffekter fra adskillige lande, herunder Tyskland, og også nogle fra anden verdenskrig. Det sidste er endnu mindre populært, kan han og hustruen Dorthe Christensen berette.

Annonce
Lup må der til, for det er de små detaljer, der blandt andet betyder noget. Foto: Martin Ravn

Råbt og skreget

- Vi har stået på bagagerumsmarked ved EFI-hallerne, men det gør vi ikke igen. Der blev råbt og skreget ad mig, fordi jeg stod i en amerikansk uniform. I Blåvand har jeg oplevet, hvordan en mannequin-dukke med SS-uniform blev væltet af en vred tysker. Folk skelner åbenbart ikke i mellem, hvad der er historiske samler-effekter, og hvad der er udtryk for personlige synspunkter. Min far var fra Mariager nord for Randers og med i Hvidstengruppen - ikke som en afgørende kraft, han omdelte flyveblade og den slags - og jeg har et emblem og et våben fra en tysk officer, der blev skudt i området dengang, fortæller Arne Christensen, og fremviser nogle af de effekter, han har med på samlermessen. Blandt andet en kniv, som har tilhørt en amerikansk falskærmsjæger, og en kopi af en engelsk commando-kniv.

Arne Christensen har interesseret sig for militæret siden han som 18-årig var værnepligtig i Dronningens Livregiment og i 2021 er det 40 år siden, han blev medlem af Hjemmeværnet. Og interessen fylder meget. Derhjemme har hunden et hundehus, der er udformet som en pansret mandskabsvogn (PMV) - hunden gider godt nok ikke bruge det - og i fritiden er han frivillig ved Panser og Brandbilmuseet i Oksbøl, hvor det bedste selvfølgelig er at få lov at køre PMV. Selv Arne Christensens visitkort er i camouflage-farver.

Alligevel er han ikke synderlig tynget af at sælge ud af sin samling. Den har, ligesom uniformerne og de andre militære effekter, haft sin tid.

Det var sjovt - også for ikke-samlere - at gå på opdagelse på samlermessen i Sædding Centret lørdag. Foto: Martin Ravn
Der var meget at slæbe ind - og ud igen, da samlermessen sluttede. Meget praktisk derfor, at messen blev holdt i et indkøbscenter, hvor der var vogne i nærheden. Foto: Martin Ravn
Sparebøsser af kendte personligheder vækker minder - Per Hækkerup med cigaren er let genkendelig. Foto: Martin Ravn
Der blev rigtig nørdet i Sædding Centret, der der lørdag var samlermesse. Foto: Martin Ravn
Hobbymesse i Sædding centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Stor samlermesse i Sædding Centret. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce