Annonce
Trekantområdet

Se alle billederne: Snart står nyt genbrugscenter i glas, stål og gamle mursten klar

Fredericia Kommune er i fuld gang med at bruge 84 mio. kroner på et nyt genbrugscente. Foto: Søren Gylling
Tidsplanen er knivskarp for at forvandle 84 mio. kroner til Fredericias nye genbrugscenter og genbrugspladser på Ndr. Kobbelvej på godt otte måneder. 1. april skal centret være klar til, at du kører ind med haveaffald om natten, smider glas og pap ind af luger og slår et slag ind om genbrugsbutikken og snupper en kop kaffe.

Fredericia: Der bliver arbejdet koncentreret ude og inde på den store byggeplads på Ndr. Kobbelvej. Gemt bag volde ud mod Egeskovvej og naboerne er Fredericias nye genbrugscenter og genbrugsplads vokset op i rekordtempo. Omkring 40 mand har været i gang samtidigt.

- Det er gået stærkt, men vi har også en meget stram tidsplan. Vi satte spaden i jorden i juni, og vi skal være færdige 1. april. Det er et kæmpeprojekt til 84 mio. kroner, så det kræver en nøje koordinering for, at alt klapper, og at vi tager de nødvendige hensyn til sikkerhed og corona, siger Poul Møller, specialkonsulent på opgaven.


Annonce

Det er et kæmpeprojekt til 84 mio. kroner, så det kræver en nøje koordinering for, at alt klapper, og at vi tager de nødvendige hensyn til sikkerhed og corona.

Specialkonsulent Poul Møller, specialkonsulent på opgaven


Han har ledet store byggeprojekter før, så han ved, hvordan han skal håndtere diskussioner og konflikter, der uvægerligt dukker op undervejs i et stort anlægsprojekt. Hans opgave er at sikre, at de ikke går i hårdknude.

Nørreport Station har håndværkerne døbt det arkitektegnede adgangsparti, som også bliver genbrugscentret grønne zone. Genbrugsmursten, glas og træ signalerer klimahensyn og bæredygtighed. Foto: Nana Hanghøj

- Vi holder byggemøder ofte, og når vi er mange, der skal deltage, så bliver de afviklet udenfor, så vi kan holde nødvendig afstand. Vi får løst tingene hen ad vejen med de justeringer, der kan være nødvendige, siger Poul Møller.

Lokal i spidsen

Det er den lokale entreprenør Egil Rasmussen A/S, der er totalentreprenør på projektet, hvor Cowi er med på sidelinjen som rådgiver. Arkitema har sat streger på byggeriet, som både skal være funktionelt og udstråle bæredygtighed.

Genbrug af gamle mursten giver byggeriet karakter og udstråler hensyn til klima og bæredygtighed. Foto: Nana Hanghøj

Det kommer blandt andet til udtryk i den del af genbrugscentret, som skal rumme administration, genbrugsbutik og mandskabsfaciliteter for de ansatte.

- Vi har anvendt gamle genbrugsmursten der, hvor det har været muligt. Det ser godt ud og signalerer det, vi gerne vil omkring ikke bare genanvendelse, men også upcykling af materialer, siger formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

Indgangspartiet har håndværkerne døbt Nørreport Station på grund af ligheden med den københavnske togstation. Det er genbrugscentrets grønne zone, hvor man kan indlevere husholdningsmaskiner, som bliver tjekket igennem og måske sendes videre til genanvendelse.

Med glaspartier bliver bygningen transparent, så ansatte i administration, i centret og borgerne kan følge med i hinandens indsatser.

- Det bliver en omvæltning for alle, at man på den måde kan se, hvad der sker både inde i centret, på kontorerne og ude på pladsen, men det skal nok blive godt, vurderer Bo Christiansen, chef for driftsafdelingen i Fredericia Kommune.

Sikkerhed både i forhold til arbejdsmiljø og corona er højt prioriteret på byggepladsen. Grønne veste signalerer budskabet på ryggen af udvalgsformand Christian Bro (S) (t.v.) og driftschef Bo Christiansen. Foto: Nana Hanghøj

Fredericianerne er dygtige og flittige til at sortere, og med en ny genbrugsplads til erstatning for pladsen på Industrivej skal det gerne blive endnu lettere og hurtigere at komme af med det sorterede.

Mens haveaffaldet læsses af på jorden som i dag, skal pap, glas og metal og andre materialer ind gennem luger i selve sorteringshallen.

- Der bliver skiltet, hvilke fraktioner der skal i hvilken luge, og måske kan vi med tiden tilføje information om affaldets vej til ny udnyttelse. Når man nærmer sig lugen, åbner den automatisk, og man kan lægge sit affald igennem. Herfra bliver det bragt videre til sorteringsbåndet, presses og samles i collies, der lægges ud på lagerpladsen, siger Poul Møller og understreger, at affaldet ikke sorteres, men forberedes til, at private virksomheder kan håndtere det i næste led.

- Det ligger i den nye affaldsbekendtgørelse, at kommunerne ikke må påtage sig arbejde, som private virksomheder kan udføre. Derfor forbereder vi blot genbrugsmaterialerne til, at de kan afhentes og videreforarbejdes af private virksomheder, siger Poul Møller.

Alfa og omega for genbrugscentrets produktion er at levere en ensartet og høj kvalitet.

- Og så har vi fået så god plads, at vi kan lade materialerne ligge, indtil vi har tilstrækkeligt store mængder til at fylde et læs, eller vi kan sikre den bedste pris, siger Christian Bro.

Et stort åbent rum møder borgerne, når de kigger indenfor i det nye genbrugscenter. Efter planen skal der være en genbrugsbutik, som forventes at skulle drives af kommunen som i dag. Beslutningen afhænger af den bekendtgørelse, der træder i kraft omkring affaldssortering efter nytår. Foto: Nana Hanghøj

Den kommende affaldsbekendtgørelse får måske også indflydelse på andre dele af det nye center. Det bliver daglig arbejdsplads for cirka 50-55 ansatte fordelt på kontorer, plads og center.

I det store ankomstområde bliver der indrettet genbrugsbutik og plads til, at folk kan slå sig ned med en kop kaffe.

- Vi ved ikke præcis, hvordan genbrugsbutikken skal drives, men det er helt sikkert, at der bliver en butik. Måske vil bekendtgørelsen betyde, at vi skal tilbyde, at det skal ske i samarbejde med frivillige organisationer. Men det ved vi først, når bekendtgørelsen ligger fast, siger Poul Møller.

Miljø- og teknikudvalgets medlemmer har været rundt i landet og se, hvordan andre kommuner har indrettet og driver genbrugscentre, og inspiration herfra tæller med i indretningen uanset, hvem der får ansvaret for butikken.

Måske skal der indrettes værksteder, så der kan ske forædling af genbrugsprodukterne.

Det bliver en ny hverdag, de ansatte ved affald- og genbrug skal vænne sig til, men driftschef Bo Christiansen og udvalgsformand Christian Bro er sammen med Poul Møller overbeviste om, at det bliver til det bedre.

- Jeg ved fra mit hverv som tillidsmand godt, at det kan være svært, når man skal vænne sig til nyt, men det skal nok blive godt, mener Christian Bro.

Alle møder på Ndr. Kobbelvej, hvor folk i dag er mødt på genbrugspladsen eller i centret på hver sin adresse.

- Målet er, at vi bliver meget mere fleksible. Vi skal kende hinandens arbejdsopgaver og kunne skifte mellem dem. På den måde udnytter vi ressourcerne endnu bedre, og folk kan få en mere varieret arbejdsdag, siger Bo Christiansen.

De 84 mio. kroner ender i en god investering. Det er projektleder Poul Møller (forrest) og udvalgsformand Christian Bro enige med driftschef Bo Christiansen. Trappen fører til 1. sal med kontorer, kantine og plads til at fortælle skoleelever og borgere om genbrug på fredericiansk. Foto: Nana Hanghøj
Brædder til beklædning skæres i rette længder i tørvejr. Foto: Nana Hanghøj. 
Der er et stort spænd over det nye genbrugscenter. Lige nu benytter tømrerne den overdækkede del til at skære brædder til beklædning af indgangspartiet. Foto: Nana Hanghøj.
Der er bygget en seperat bygning til blandt andet farligt affald. Foto: Nana Hanghøj. 
Via store luger bliver der adgang til at aflevere genbrugsaffald. Lugerne går op, når man nærmer sig. Foto: Nana Hanghøj. 
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Minkavlere spår ingen fremtid for faget i Syd- og Sønderjylland: - Jeg kender ikke engang nogen, der kender nogen, som vil starte igen

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Halvdelen af Esbjergs ambulancer er flyttet til Fyn i to uger: Udmattede ambulancereddere er bange for at lade borgere i stikken

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Vejen

Kommunen hyldede sine helte: Jernmanden Frank gjorde det umulige trods hård diagnose

Vejen

Klub har næsten fordoblet sit medlemstal: Her står frivillige i kø for at hjælpe

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Kolding

Her må du gerne klunse: Unge fandt møbler til hjemmet ude på genbrugspladsen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Vejen

Ildsjæle hædret:  Susanne er fast inventar i hallen

Haderslev For abonnenter

Ildspåsættelse gav forløsning: 24-årig brandstifter begyndte karrieren allerede som 16-årig

Esbjerg For abonnenter

Efter møde: Ingen udsigt til vagtlægebesøg i mindre byer foreløbig

Annonce