Annonce
Livsstil

Se alle billederne: Tivoli-havens smukke sæsoner

Parterrehaven og Glassalen, der er tegnet af arkitekt Poul Henningsen og havearkitekt G.N. Brandt fotograferet 18. juni 2018. Parterrehaven er et eksempel på den nye havemode, der er mere enkel, mere naturlig og funktionel. Foto: Ann Malmgren
For første gang er der udkommet et værk om Tivoli-haven, hvor de skiftende sæsoner er blevet fulgt gennem flere år

- Vi er en have med forlystelser. Ikke en forlystelsespark med haveanlæg. Og så har alle en holdning til haven.

Sådan beskriver chefgartner Tom Knudsen Tivoli, som også bliver kaldt "Carstensens gamle have". I 1843 åbnede den entreprenante Georg Carstensen Tivoli efter at have fået tilladelse af både Kongen og militærguvernøren til at etablere bygninger af sindrige trækonstruktioner og malede lærredsvægge på en del af byens fæstningsanlæg. Tivoli-søen er eksempelvis den gamle voldgrav, og det er her, de gamle kastanjetræer står med lys på lige nu.

Haven er en gammel have, hvor rådhusklokkernes tunge timeslag i alle årene har indrammet haven lige midt i København, men der er også brug for fornyelse. I 2006 blev der for første gang udarbejdet en udviklingsplan for haven, hvor chefgartneren og hans team tog fat på som det første at renovere haven omkring veteranbilanlægget. De første år indløb der en del protester over ændringerne, men de seneste år er de forstummet, og i stedet oplever Tom Knudsen en vis forventning om nye oplevelser i den gamle have hos gæsterne, samtidig med at havens sjæl bevares.

Annonce

Bogen

Bogen "Tivoli - en eventyrlig blomstrende have" er lige udkommet på forlaget Turbine.

Den indeholder mere end 800 billeder fra Carstensens gamle have midt i København og er på 456 sider. Vejl. udsalgspris er 349,95 kroner.

Fotograf Ann Malmgren og forfatter Marian Haugaard Steffensen har tilbragt mange timer i Tivoli og oplevet sæsonernes og årstidernes skiften de seneste år. Her har de talt med chefgartner Tom Knudsen og hans team på ialt 15 gartnere, der står for haven.

Første havebog

Nu er der for første gang udkommet en bog om haven. Med 800 billeder fotograferet af Ann Malmgren, som i mere end to og et halvt år har fanget årstidernes og sæsonernes skiften med sit kamera. Skribent er Marian Haugaard Steffensen, som beskriver tankerne bag haven og al dens flora.

Haven er kun 8,2 hektar, og der er ikke mulighed for nogen som helst form for udvidelse af haven andet end i højden. Derfor handler det om at tænke kreativt. Og det tiltaler chefgartneren, der blev ansat i 2004 efter at have været gartner med ansvar for nogle af de kongelige slotte. Han holder meget af at overraske gæsterne med dristige sammensætninger inden for farve, form og planter.

Inden han går på sommerferie, skal løgplanen for foråret 2020 ligge klar og være bestilt hos de hollandske leverandører. 125.000 løg, hvoraf 80.000 af dem er tulipanløg.

- De øvrige er de tidligere løgplanter såsom krokus. De skal lægges i jorden omkring Glassalen og Koncerthuset, hvor vi har gæster om vinteren også. De skal selvfølgelig også have en "grøn" oplevelse, forklarer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce