Annonce
Mindeord

Se alle hilsnerne: Forældre og børn hylder Esbjergs pædagoger

Institutionen på Tarphagevej. Privatfoto
Mandag morgen mødte personalet i omkring 45 daginstitutioner ind til ros og kærlige budskaber. Forældre havde pyntet institutionernes indgange med balloner og plakater. Tiltaget var sat i værk efter lørdagens demonstration, hvor over 1000 personer var på gaden i Esbjerg for at demonstrere for minimumnormeringer i daginstitutionerne. Det er jo ikke pædagogernes skyld, at de er for få, lyder det fra arrangøren.

Esbjerg: "Kære personale. Tak for alt I gør hver dag! I fortjener den største anerkendelse og en kæmpe medalje hver eneste dag. Hvad skulle vi dog gøre uden jer."

Sådan lød budskabet på en hjemmelavet plakat på døren ind til Esbjerg Børnegård mandag morgen. Forældre til børn i institutionen havde pyntet indgangen efter demonstrationen lørdag, hvor over 1000 mennesker var på gaden i Esbjerg for at demonstrere for minimumnormeringer i daginstitutionerne.

Chalotte Aagaard Olsen, der stod bag demonstrationen i Esbjerg, havde opfordret forældre til at vise deres taknemmelighed ved at pynte daginstitutionerne, inden personalet skulle møde ind mandag morgen.

- Vi vil gerne give det pædagogiske personale og institutionerne en anerkendelse. Plakaterne og pynten viser, at debatten ikke handler om at pege fingre af personalet, men handler om at institutionerne mangler flere hænder. Det pædagogiske personale og institutionerne gør det bedste, de kan. Det er ikke dem vores utilfredshed og demonstrationen i lørdags handlede om, siger Chalotte Aagaard Olsen.

Hun fortæller, at omkring 45 institutioner i Esbjerg Kommune var blevet pyntet mandag morgen.

Annonce

Hvor er der en voksen?

  • Lørdag var der demonstrationer i hele landet, hvor forældre, børn og pædagoger og andre satte fokus på bedre normeringer i institutionerne.
  • I Esbjerg deltog over 1000 personer i demonstrationen.
  • Demonstranterne ønsker, at der kommer en minimumsnormering i de danske institutioner.
  • BUPL og andre anbefaler et minimum på henholdsvis 3, 6 og 9 børn pr. pædagog i vuggestue, børnehave og SFO.
  • I Esbjerg er tallet for vuggestuer 3,9 barn pr. pædagog og 6,9 i børnehaver, ifølge Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Familieudvalget.
  • Mandag morgen havde forældre pyntet institutionerne i Esbjerg Kommune for at sætte fokus på, at det pædagogiske personale gør, hvad de kan med de hænder, de har.

Varmer i hjertet

Det var pædagogen Fie Elleskov Møller, der åbnede Esbjerg Børnegård mandag morgen. Derfor var hun den første, som så pynten og plakaterne.

- Det varmer virkelig i hjertet, og jeg skyndte mig at sende billederne ud til personalet, så alle kunne se, hvad forældrene havde gjort. Forældrene er generelt gode til at rose os, men det er da vildt dejligt, at de også har gjort det her, siger Fie Elleskov Møller.

Det glæder hende, at forældrene forsøger at råbe op om situationen.

- Vi, pædagogerne, har prøvet i flere år at gøre opmærksom på de manglende hænder, så det er fantastisk, at forældrene også kæmper nu. Vi løber stærkt og får hverdagen til at fungere, men vi ville gerne gå flere ture eller tage børnene med ned på biblioteket for at lege. Men tiden går hurtigt med at putte, skifte ble og give mad, siger Fie Elleskov Møller.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce