Annonce
Billund

Se billeder fra en fyldt festsal på Grindsted Gymnasium: I er verdens smukkeste studenter

Studenterne gik klassevis op til rektor Gitte Vest Barkholt og fik deres eksamensbevis. De fleste gav et håndtryk, nogle et spontant kram, og atter andre forlod scenen med et lille sejrshyl. Foto: Martin Ravn

Translokationen på Grindsted Gymnasium & HF var traditionen tro med overrækkelse af eksamensbeviser, musik og taler.

Grindsted: Der var smil, og der var våde øjenkroge. Der var faste håndtryk og spontane kram. Der var sang, musik og gode taler. Translokationen på Grindsted Gymnasium & HF var præcis det ritual, der skal til, før de unge kunne sendes ud.

- Ud på studenterrunderne, ud til festerne, ud af kommunen, ud i landet, ud i verden, ud under den åbne himmel, der, hvor man bliver svimmel bare ud, ud, ud, som det lød fra Christian Jensen, chefredaktør på Politiken.

- I er verdens smukkeste studenter, fordi I kaster glans på hinanden, sagde han blandt andet i sin tale. Han havde også besluttet sig for kun at give de unge ét råd:

- Glem alle de voksnes råd. Husk, at fællesskabet altid er stærkere end det stærkeste individ, lød det fra chefredaktøren, der selv for 26 år siden tog benene på nakken og rejste fra Grindsted og drog ud i verden - og stadig har sine bedste venner fra tiden på GG.

Annonce

Ali bali ali bali bi,Har vi klaret den, fordi"livets kilde" måske findes idet gode vand fra Grindsted grundvand?Ægte 68'ere er vi "Ældrebyrde"? Vil du ski'!Tørret ud, lagt brak og gå't i hi? Nej, VI er stadig lev'nde springvand!

Fra 50 års jubilar John Andreasens sang
Steven Sanchay Sivalingams tale fik kammeraterne til at sprutte af grin mere end én gang. Foto: Martin Ravn

Tænk vildt

Rektor Gitte Vest Barkholt opfordrede studenterne til at tænke vildt:

- Vælg jeres mission, vælg livet i al dets rigdom og mangfoldighed, sæt jeres præg på det med mod, viden og kreativitet. Tænk ud af boksen! Tænk vildt! I kan godt. Det er nu, at I skal placere jer på førersædet, tage de chancer, der skal til. I kan godt. I er dygtige. Jeres forældre og skole har givet jer modet til at bestemme over jeres eget liv og gøre en forskel. Og I skal vide, at hvis I ikke bestemmer, så er der andre, der gør det for jer. Så i arbejdstøjet med jer. Vov noget. I skal springe ud i den mangfoldighed af muligheder, der er og definere jeres liv.

Årets studentertale stod Steven Sanchay Sivalingam for, og han kaldte på megen latter i løbet af de få minutter, hvor han fortalte om at google, om at blive forvirret over oldævl og om selverkendelse:

- Det er ikke kun tallet på dit karakterblad, der definerer dig. Det er også mængden af likes på dit jeg-er-blevet-student-Instagram/Facebook-billede. Forestil jer, hvordan vores årskarakterer ville have set ud, hvis vi var lige så gode til at aflevere vores afleveringer, som vi er til at poste det obligatoriske #student-billede.

Steven Sanchay Sivalingam holdt tale for sine kammerater. Foto: Martin Ravn
For 26 år siden var Christian Jensen færdig på GG. I dag er han chefredaktør på Politiken og holdt tale i Grindsted. Foto: Martin Ravn
Hele 61 50 års jubilarer deltog o translokationen og havde et festligt porgram for resten af dagen. Foto: Martin Ravn
50 års jubilar John Andreasen voksede op på kostskolen, gik på GG og holdt ifølge vennerne fra dengang den første flowerpower festival i Danmark i 1968. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på Grindsted Gymnasium 2018. Foto: Martin Ravn
Translokation i festsalen på GG 2018. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce