Annonce
Sønderborg

Se billeder og video: For 101 år siden var Dybbøl Banke midtpunkt for kæmpe genforeningsfest

Kong Christian X med blandt andet sønnerne kronprins Frederik og arveprins Knud. Arkivfoto
Søndag markeres 100-året for Genforeningen med Sønderjylland med besøg af dronning Margrethe, som skal overvære en ceremoni i Kongeskansen. Samme sted hvor der foregik en kæmpe genforeningsfest for 101 år siden.

Dybbøl: For 101 år siden den 11. juli 1920 stod min oldefar, Christen Wrang, i Kongeskansen på Dybbøl Banke. Han stod blandt 50.000 andre sønderjyder, som var mødt op for at fejre, at Sønderjylland endelig var en del af Danmark igen efter 56 år under tysk flag.

Her var fyldt med kvinder og børn i rød-hvide kjoler, mænd med hat og dannebrogsflag. Flere mænd som min oldefar var mødt op i skansen, da de havde været soldater i første verdenskrig. Da Sønderjylland var tysk under krigen blev 30.000 mænd sendt i krig i tysk uniform. 6000 endte deres dage i tysk krigstjeneste.

Min oldefar vendte hjem i 1919 fra en fransk fangelejr med en arbejdsskade i knæet. Han overlevede krigen, men fysisk og psykisk helede han aldrig. Søndag den 11. juli 1920 var et af lyspunkterne i hans liv.

Annonce

Festdagen i Kongeskansen havde deltagelse af blandt andre kong Christian X og repræsentanter fra regeringen og Folketinget.

Historisk skanse

Genforeningsfesten blev holdt det sted, hvor det danske nederlag i 1864 havde fundet sted. Det samme sted var i 1914 rammen om en tysk jubilæumsfest i anledning af 50-året for slaget på Dybbøl.

Der blev blandt andet sunget "Jeg elsker de grønne lunde", som også bliver opført af Slesvigske Musikkorps ved 100-års markeringen søndag.

Kongen fik overrakt det sidste danske flag, der efter sigende skulle have været i Sønderborg i 1864. Flaget var blevet gemt i håbet om, at det ville blive hejst igen. Flaget blev overrakt af den 85-årige Hans Thomsen, som deltog i 1864-krigen, samt fire piger i hvide kjoler.

Hans Thomsen sagde følgende:

"Nu, da det igen kan vaje stolt og frit, Beder vi vor Konge: Tag det, det er dit! Vi har elsket det, mens vore Hjerter led; Hjerter brast, men ikke deres Kærlighed.

Den fik vore Børn i Arv, og med vort Sprog har vi givet dem at elske Dannebrog. Ved dets Dug svor nye Slægter Faneed — Tag vort gamle Flag, tag vor Trofasthed!"

Kongen svarede:

"Dybt rørt takker jeg for de gamle Veteraners Flag, som de i saa mange Aar har gemt til den Dag, vi alle haabede paa”, og så løftede han flaget og kyssede det.

Dagen var fyldt med fællessang og taler. Kongeskibet lå i Sønderborg Havn, hvor der om aftenen var taffel. Dette gentager dronning Margrethe, når hun søndag aften holder reception på Kongeskibet i Sønderborg Havn.

Der har siden været flere genforeningsfester i Kongeskansen, blandt andet i 1945, 1955, 1970, 1980 og 1995.

Min oldefar var stolt over at have været en del af festlighederne i Kongeskansen i 1920, og dagen den 11. juli var en mærkedag for ham og hans familie på gården i Holbøl.

11. juli 1920 ankom kong Christian X og dronning Alexandrine til Sønderborg med kongeskibet for at deltage i genforeningsfesten på Dybbøl Banke. Foto: Museum Sønderjylland
Unge sønderjyder bærer det gamle Dannebrog frem mod kongen. Foto: Thorvald Larsen Ritzau/Scanpix
Kongeskansen var i 2014 rammen om en mindehøjtidelighed i anledning af 150-året for krigen i 1864. Flere tusind mennesker mødte op. Arkivfoto: Lene Esthave
Flagstangen på Dybbøl Banke var Sønderjyllands højeste, da den blev rejst i forbindelse med Genforeningen i 1920. Senere fik den følgeskab af en buste af kong Christian X. Den nuværende mast er fra 1958. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce