Annonce
Esbjerg

Se video og billeder: 1.500 i kø til Power-åbning i Esbjerg

Adm. direktør Jesper Boysen, Power, klippede snoren kl. 7 fredag morgen og åbnede dermed kædens 16. danske butik i Esbjerg.
Omkring 1.500 tilbudsjægere havde taget plads i køen, da elektronik- og hvidevarekæden Power fredag morgen slog dørene op til massevis af gode tilbud. Imens havde op imod 300 kunder valgt køen på den anden side af vejen hos Elgiganten.

Esbjerg: Esbjergenserne og vestjyderne ved om nogen, når der er en god handel i farvandet.

Således var fremmødet også ganske stort, da elektronik- og hvidevarekæden Power fredag morgen klokken syv slog dørene op til sin nye butik i Esbjerg – den første Power-butik i Sydvestjylland.

Power anslår, at ikke færre end 1.500 forventningsfulde tilbudsjægere stod klar til de mange åbningstilbud, og tusindvis af besøgende lagde i løbet af formiddagen vejen forbi butikken ved siden af Bilka i City Nord.

Faktisk var køen så lang, at den slangede sig hele vejen fra indgangen ved City Nords butisktorv hen forbi Maxi Zoo og Jensens Bøfhus, hvor den fortsatte om på den anden side af bøfhusbygning ud mod Stormgade.

Forrest i køen i et stort pavillontelt havde Alex Løvbum fra Hedensted og Dennis Mortensgaard fra Jels scoret de forreste pladser med ankomst onsdag formiddag og eftermiddag henholdsvis 45 og 40 timer før åbningen fredag morgen. Og langt, langt tilbage i køen – flere hundreder af personer bagved de forreste - kunne man stadig finder kunder, som var ankommet midt om natten til fredag.

Annonce

Vi er fuldstændig blæst omkuld af alle de glade esbjergensere, der allerede har været forbi vores nye butik.

Jesper Boysen, adm. direktør, Power

Ros fra kunderne

Klokken præcis syv – til tonerne fra et orkester – klippede Jesper Boysen, administrerende direktør i Power, det røde silkebånd, og herefter blev kunderne lukket ind i grupper på 10-15 personer.

- Vi har gang i et brag af en åbningsfest med masser af varer til rene foræringspriser for at markere, at Power nu kommer til at skrue op for konkurrencen og ned for priserne her i Sydvestjylland. Og vi må bare sige, at det bliver vel modtaget her til formiddag, lød det fra Jesper Boysen.

Fredag klokken 13 oplyste Power, som i Esbjerg i øvrigt ledes af landets yngste varehuschef, 22-årige Kasper Sams, at flere end 6.000 havde kunder lagt vejen forbi åbningsfesten.

- Vi er fuldstændig blæst omkuld af alle de glade esbjergensere, der allerede har været forbi vores nye butik. Folk trykker hånd og siger tak for åbningsfesten. Det er helt vildt. Åbningen har indtil videre overgået alle forhåbninger, men vi har heldigvis købt rigeligt ind, så butikken bugner stadigvæk med elektronik og hvidevarer til lave åbningspriser. Så konklusionen er, at Esbjerg i den grad har taget os med storm, lød det fra Powerbossen fredag eftermiddag.

Han oplyser desuden, at Powers online åbningsavis på power.dk løbende opdateres, efterhånden som køtilbuddene bliver udsolgt.

Power var som JydskeVestkysten tidligere har beskrevet fredag morgen ikke alene om de gode tilbud i området omkring City Nord.

På den anden side af vejen lokkede konkurrenten Elgiganten også med tilbud, der for flere varers vedkommende endda var endnu mere prisgunstige end Power. Omkring klokken syv fredag stod op imod 300 i kø foran Elgiganten.

Se videoen: Så lang er køen

Op imod 1.000 tilbudjægere vurderes at have været på plads til Powers åbning fredag morgen i Esbjerg-
Varehuschef Kasper Sams havde fået selskab af sin søster Emilie Sams og moren Hanne Pedersen. De var kommet hele vejen fra Randers.
Der var velkomst til stående ovationer fra personalet til kunderne ved Powers Esbjerg-åbning.
Nogle kunder slæbte i bogstaveligste forstand deres varer med hjem fra Power-åbningen.
Den lange kø gik fra hovedindgangen til City Nords butikstorv til ned mellem Maxi Zoo og Jensens Bøfhus og om på den anden side af bøfhusbygningen.
De tre første i køen til Powers åbning ankom allerede i løbet af onsdagen.
Kunderne blev lukket ind i hold på 10-15 stykker ved Powers åbning i Esbjerg.
Masser af vagter sørgede for at Powers åbning gik efter bogen.
Inden åbningen havde Power-personalet et møde. I alt var 80 medarbejdere klar til at ekspedere de mange kunder.
En af de første kunder, som med sin lille billet var på vej mod teltet ude på p-pladsen, hvor varerne blev udleveret.
Det vurderedes, at op imod 1.000 kunder var troppet op til Powers åbning i Esbjerg fredag morgen.
Power åbnede fredag morgen kædens 16. butik i Danmark i City Nord i Esbjerg.
Power åbnede fredag morgen kædens 16. butik i Danmark i City Nord i Esbjerg.
Topchef Jesper Boysen med en kunde.
De fleste kunder havde flere end en erobring med sig fra Powers åbning i Esbjerg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce