Annonce
Esbjerg

Se billeder og video: Heliport løftet på plads

Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Lørdag formiddag kom heliporten på plads på toppen af sengebygningen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Det var et løft, der blev overværet i spænding af borgerne.

Esbjerg: Det var et ret spektakulært syn, der mødte de naboer, der uforvarende kom til at kigge ud af vinduerne. For lørdag formiddag blev heliporten løftet op på toppen af Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, hvor den skal færdiggøres.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ret spændte på løftet, siger Morten Fuglsig Lauridsen fra Projektafdelingen for sygehusbyggeri på Sydvestjysk Sygehus. Han er projektleder for heliporten.

- Vi har forberedt løftet i månedsvis og samarbejdet med et firma, som har prøvet den slags før, og vi har konsulteret rådgivere og arbejdstilsynet for at gøre det så sikkert som muligt, fortæller han i en pressemeddelelse.

Efter opstillingen af kranerne var der prøveløft for at dobbelttjekke, at det hele fungerede som planlagt – inden de endelige løft, som skete i løbet af lørdagen.

Heliporten er et af de mange projekter, der foregår på Sydvestjysk Sygehus i disse år. Sygehuset ombygges til et moderne akutsygehus med patienten i fokus – en opgave der på vegne af Region Syddanmark varetages af Projektafdelingen for Sygehusbyggeri.

Annonce

Om heliporten

  • Heliporten bliver 28,6 m i diameter – 32 m inklusiv faldsikring
  • Passer til lægehelikoptere af typen EC135, EC 145 og EC155 samt forsvarets EH101
  • Region Syddanmark forventer 90 årlige landinger
  • Det samlede budget for den nye heliport er 26,7 millioner kroner, som Region Syddanmark finansierer med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har givet et gavebrev på 10 mio. kr.

Mange ton på toppen

Løftene er foregået langsomt og kontrolleret med to store, stærke gps-styrede kraner på hhv. 500 ton og 750 ton. Og nu står heliporten boltet sikkert fast på toppen af sygehuset. Bygningsfysikken var på forhånd gennemgået og testet af anerkendte statikere, der bekræftede, at den er stærk nok til at bære konstruktion og helikopter.

Totalt vejer bundkonstruktionen 57 ton, topkonstruktionen – selve platformen – vejer 105 ton og har en diameter på 28,6 meter plus næsten to meters faldsikring hele vejen rundt om. Derudover bliver en gangbro, en modtagestation samt to trapper løftet og sat på plads henover weekenden.

- Under løftene ryddede vi de sengestuer, der var tættest på glasfacaderne af sikkerhedsmæssige årsager, ligesom der heller ikke var nogle mennesker i kantinen på 5. etage, siger Morten Fuglsig Lauridsen og fortsætter:

- Vi har gjort, hvad vi kunne, for at minimere gener og maksimere sikkerhed, og jeg må rose samarbejdet med personalet på sygehuset, som har hjulpet med at flytte patienterne og i det hele taget fået det til at lykkes.

Godt samarbejde

Et så stort projekt som løft af de forskellige dele til heliporten har naturligvis været planlagt ned til mindste detalje. Alligevel er man afhængig af omstændigheder, som man ikke kan kontrollere.

- Vi har været helt afhængige af vejr og vind og en række andre faktorer, for det siger sig selv, at det ikke må blæse ret meget, når man arbejder i højden med så store emner, siger Morten Fuglsig Lauridsen.

I løbet af de kommende måneder, skal heliporten endeligt færdiggøres, hvorefter sygehusets personale skal trænes i brugen af den. Det forventes, at heliporten tages i brug i begyndelsen af marts 2020.

Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Lørdag blev Sydvestjysk Sygehus' nye helipad placeret på taget af den nye tilbygning. (Foto: Region Syddanmark / Christer Holte)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce