Annonce
Esbjerg

Se billederne: Åbent hus for fremtidens sygehus i Esbjerg

Flere end 2.500 borgere benyttede søndag muligheden for at kigge inden for i Sydvestjysk Sygehus' nye sengebygning, da der var åbent hus. Der blev også budt på lidt kage, kaffe og juice. Foto: André Thorup
Ikke færre end 2.655 borgere oplevede moderne enestuer og sygehusets nye helikopterplatform, da Region Syddanmark søndag slog dørene op til Sydvestjysk Sygehus' nye sengebygning.

Esbjerg: Du bliver født her - måske dør du her.

Sygehuset er for mange danskere det sted, som danner rammen om uforglemmelige oplevelser – ofte er det oplevelser og ulykkelige hændelser, man gerne havde været foruden, og der findes ligefrem mennesker, som decideret frygter sygehuset og som sådan afholder sig fra at komme der.

Søndag formiddag stod esbjergenserne – fortrinsvis seniorer, men også børnefamilierne – imidlertid i kø i Haraldsgade for at komme på sygehuset.

Årsagen var, at Region Syddanmark og Sydvestjysk Sygehus havde inviteret folket indenfor til åbent hus i den nye sengebygning.

- Vi vil bare rigtig gerne vise borgerne, hvordan fremtidens sygehus tager sig ud, lød den simple og kortfattede begrundelse for arrangementet fra Per Busk, administrerende direktør, Sydvestjysk Sygehus.

Annonce

Økonomi

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er siden 2011 løbende blevet udvidet og ombygget. Med den nye sengebygning ud mod Haraldsgade løber byggeudgifterne samlet set op i nærheden af en milliard kroner.

En ny arbejdsplads

I fremtidens sygehus har den nye sengebygning i Haraldsgade 158 enestuer med eget bad og toilet. På stuerne er der indrettet arbejdspladser til personalet, og på væggen er der monteret en stor skærm, hvor man for eksempel sammen med patienten og pårørende kan dokumentere røntgen- og scanningsresultater. På enestuerne, som af en gæst blev betegnet som en hel balsal, er der også lift til patienten.

Også personalet glæder sig til åbningen af bygningen, som kommer til at ske løbende fra slutningen af november og frem til marts.

- Der er ingen tvivl om, at vi også som personale glæder os helt utroligt meget til mere moderne arbejdsforhold, konstaterede ledende afdelingssygeplejerske Conny Olesen, som var en blandt mange personaler, som søndag brugte tid på at fortælle de mange gæster om den nye sengebygning.

Enestuer og ensomhed

På nabobygningen til den cirka 14.000 kvadratmeter store bygning i seks etager etableres sygehusets første heliport, en helikopterlandingsplatform med indbygget varme, 28 diameter bred. Det fastgøres knap 30 meter over terræn med kraftige bolte, der sammenlagt vejer omkring 1,2 ton.

Platformen er lige nu placeret på jorden, hvor den kunne beskues af gæsterne, men to kraner skal inden længe løfte den gigantiske stålkonstruktion op på taget af sengebygningen.

En af de heldige, som vistnok lidt imod forskrifterne, fik en tur med elevatoren til taget, var Svend Gejsing. Han kunne forsikre om en aldeles fremragende udsigt fra toppen. Han var kommet, fordi han var nysgerrig, og han vidste også svar i forhold til enestuerne, som ikke betyder, at man behøver at frygte ensomhed.

- Der er også områder, hvor patienter kan flytte sammen, har jeg fået at vide, lød det fra Svend Gejsing.

I alt deltog 2.655 gæster i åbent hus-arrangementet, og fra sygehusets projektafdelingen for sygehusbyggeri, kunne Gitte Glibstrup fortælle, at arrangementet var blevet taget godt imod af nysgerrige og positive borgere.

Både børn og ældre deltog i åbent hus i den nye sengebygning. For børnene var der lavet en quiz. Foto: André Thorup
Regionsrådsformand i Regions Syddanmark, der også er formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) kiggede også forbi. Her er hun sammen med Per Busk, adm. direktør, Sydvestjysk Sygehus. Foto: André Thorup
Rigtigt mange borgere kiggede søndag forbi den nye sengebygning i Haraldsgade, da Region Syddanmark og Sydvestjysk Sygehus havde åbent hus. Foto: André Thorup
Rigtigt mange borgere kiggede søndag forbi den nye sengebygning i Haraldsgade, da Region Syddanmark og Sydvestjysk Sygehus havde åbent hus. Foto: André Thorup
Rigtigt mange borgere kiggede søndag forbi den nye sengebygning i Haraldsgade, da Region Syddanmark og Sydvestjysk Sygehus havde åbent hus. Foto: André Thorup
Rigtigt mange borgere kiggede søndag forbi den nye sengebygning i Haraldsgade, da Region Syddanmark og Sydvestjysk Sygehus havde åbent hus. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Danmark

Liveblog: Så faldt dommen over Britta Nielsen - over seks års fængsel

Annonce