Annonce
Varde

Se billederne: Åhh, hvor har vi savnet en festival!

Josefine Munch var klar på en fest. Foran hende sidder Julie Leiberg. Foto: Jacob Schultz
Fadøl, fællesklap og festivalstemning. Det var der til stede til Varde Live fra starten. Også selvom nogle ting er lidt anderledes end normalt.
Annonce

Varde: Der er fadøl, drinks og masser af vandflasker på bordene. Det er varmt, så det er bare med at få noget væske til den første udgave af Varde Live. Det er en koncertrække, som All Stage, der normalt udlejer udstyr til andre festivaler, vil stå bag, indtil kulturen vågner op igen af coronadvalen.


Jeg synes, det er super fedt. Det kan man kun klappe over.

Torben Lehmann


Ved et af bordene sidder Julie Leiberg og Josefine Munch, begge fra Esbjerg.

Har I savnet festivaler?

- JA, næsten råber de.

Louise Riddersholm, Esbjerg, havde taget solbriller med spejlglas på. Hun sad ved siden af Jimmi Eis Ravn, Varde, der kan ses på brillen. Foto: Jacob Schultz

De var ikke i tvivl om, at de skulle afsted.

- Når der er en mulighed, så griber man den, siger Josefine Munck.

Annonce

Få mennesker

De er vant til at vade rundt i mennesker til Owen Luft og Open Air. Det her er anderledes. Alle sidder ved borde, og der er forholdsvis få - kun 460 blandt publikum. De fleste kommer i grupper og får tildelt et bord af en af All Stages medarbejdere.

Til festivaler plejer folk at klumpe sig sammen i køerne, men til Varde Live skulle der holdes afstand. Det var intet problem ved festivalens start omkring klokken 18. Foto: Jacob Schultz

Da Janus Lauvring, der er aftenens DJ, byder velkommen, er det også med en opfordring til at blive siddende på sine pladser og at lade være med at begynde at klumpe sig sammen.

- Når det ikke kan være anderledes, så synes jeg, det her er fedt, siger Josefine Munck.

All Stage

All Stage udlejer lyd- og lysudstyr til blandt andet musikfestivaler. Der har stort set ikke været noget at lave i denne del af virksomheden, siden coronakrisen begyndte. Medarbejderne har det meste af tiden gået hjemme på lønkompensation.

Der er også en afdeling, der laver scenografi til blandt andet teatre. Den afdeling blev hårdt ramt, da Fredericia Teater gik konkurs i begyndelsen af krisen, men direktør Allan Bach Nielsen fortæller, at her er der fuld aktivitet igen. Afdelingen er blandt andet ved at lave scenografi til en forestilling på Det Ny Teater.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

Den samme holdning møder vi hos håndboldveninderne Miranda Møller og Sascha Madsen, begge fra Varde. De har længtes efter at komme ud og høre musik, og de foretrækker klart en siddende koncert frem for ingen koncert. Grinende fortæller de, at de er ved at diskutere, om det er muligt at danse på bordene.

Miranda Møller og Sascha Madsen var i tvivl, om de mon kunne danse på bordet. Foto: Jacob Schultz

Stemningen er til stede på pladsen. Da den første artist, Anders Thorlund, sætter gang i fællesklap, er alle med.

Annonce

Duer ikke til Open Air

Også Torben Lehmann, formand for Open Air, er en glad koncertgænger.

- Jeg synes, det er super fedt. Det kan man kun klappe over, siger han.

Torben lehmann får sig en snak med en af vagterne. Han gætter på, at de får en let aften. Foto: Jacob Schultz

Han roser bordopstillingen, der gør, at alle har udsigt til scenen.

- Det eneste, der er galt, er, at der er sol nede ved mit bord, griner han.

Til gengæld ser han ikke formen som en mulighed for Open Air, hvis der stadig er coronakrise om et år.

- De kunstnere, vi plejer at have - bare to af dem, så løber det ikke rundt, siger han.

Anders Thorlund var første artist på scenen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce