Annonce
Sydjylland

Se billederne: 1120 holdt fødselsdagsfest for kulturen

Foxy Ladies er kendt fra programmet Danmark har talent, og det beviste de i musikhuset, hvor de gav den for fuld udblæsning i 1920'er stil. Foto: Ludvig Dittmann

Spændvidden på scenen var enorm, da JydskeVestkystens kulturpris blev uddelt for 23. gang. Dans, sang, hypnose og komik. Showet havde det hele. Og en vildt populært kulturprisvinder helt i centrum.

Annonce

Hvad har popkometen Hjalmer, dansetalenterne i Foxy Ladies, showmanden Leif Maibom og de to energiske frontkvinder fra Tøsedrengene med hinanden at gøre? En hel del faktisk. Spørg bare kulturminister Mette Bock og de 1119 andre begejstrede gæster, som begyndte ugen i Musikhuset Esbjerg, hvor JydskeVestkysten mandag aften for 23. gang uddelte sin kulturpris ved et stort, boblende kulturshow med masser af medvirkende.

Prisen uddeles hvert år på avisens fødselsdag, som denne gang blev fejret i en sal, der var fyldt til sidste sæde.

Atter i år blev løjerne styret suverænt af showmanden Leif Maibom, der i rollen som konferencier plejer at løbe med en pæn del af opmærksomheden. Sådan var det også i år, hvor Maibom oven i hatten var en af de tre nominerede til at løbe med årets kulturpris.

Og så kom Maibom i øvrigt vaklende ind på scenen i en kæmpebrandert, der har varet siden nytårsaften. Hans første monolog som fulderik fik humørbarometret til at stige i det vestjyske, hvor man godt kan tåle en omgang bodegahygge, når den er serveret med et godt glimt i øjet.

Sådan blev der taget hul på første sæt. Og hvis vi hopper til begyndelsen af showets anden afdeling, fik Leif Maibom så en hel del mere opmærksomhed. Denne gang var det nemlig ham - initiativtager og den mangeårige leder af Sønderborg Sommer Revy - der blev kaldt på scenen, da chefredaktør Peter Orry røbede, hvem der skulle have JydskeVestkystens kulturpris i denne ombæring. Chefredaktøren havde en huskeliste så lang, da han i punktform skulle beskrive, hvorfor prisen i år havnede i favnen på netop Maibom.

- Det er der mange grunde til. For eksempel at Leif Maibom har turdet at satse hele butikken. Han kvittede jobbet bag katederet i folkeskolen helt tilbage i 1982 og investerede sammen med sin uundværlige Johnna både sit liv og sin privatøkonomi i at give Sønderborg og Sønderjylland en revy, de to kunne leve af, og vi andre kunne grine af. Der var magre, seje og slidsomme år, før succesen for alvor kom, lød det blandt andet fra scenen.

Leif Maibom ankom i en hæsblæsende brandert, og publikum skreg naturligvis af grin, mens han rev den ene vits af sig efter den anden. Senere var der Maibom, der fik noget at smile af. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Revy er ikke finkultur

Hovedpersonen selv var naturligvis glad for både pris, hæder og de 50.000 kroner, som følger med. Rampelyset delte han glædeligt med hustruen Johnna, der blev kaldt på scenen for at dele klapsalverne med sin mand.

- Jeg er glad for prisen - også på hele revyens vegne. Revyen er ikke finkultur, og det skal den heller ikke være, men det glæder mig, at genren i dag er blevet mere respekteret, sagde Leif Maibom, inden han fik aftenens overraskelse nummer to.

JydskeVestkysten havde nemlig i hemmelighed inviteret Maiboms gode ven Flemming Jensen til at dukke op og holde tale for vinderen.

- Sønderborg Sommer Revy er stedet, hvor pjat og poesi næres af hinanden - for sådan er selve livet, lød det blandt andet, inden de to komikere kastede sig spontant ud i en ballondans, de har lavet mange gange før. Men aldrig før til en prisoverrækkelse.

Andrea Gadeberg er netop vendt hjem fra de berømte Abbey Road-studier, hvor The Beatles indspillede. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

Alt dét er kultur

Selv om det er et prisshow, hvor aftenens vinder naturligvis ender med at være i fokus, så er det også et show, som i bred forstand favner og hylder kulturen. Den er JydskeVestkysten i sig selv en del af, sagde chefredaktør Peter Orry fra scenen.

- Vi synes faktisk, at det er kultur hver dag året rundt at give godt 130.000 læsere i den sydligste del af Jylland et sted at føle sig hjemme, sagde Peter Orry:

- Det er netop kultur at insistere på, at vi ikke bare har retten, men også bruger retten til at fortælle, berette, diskutere, være enige, være uenige, sætte samfundet i perspektiv, pege på dét, der er urimeligt, pege på det, der går godt og vidner om sammenhold. Alt dét er kultur, og alt dét er præcis, hvad vi gerne vil med vores avis.

Hjalmer fra topcharmerende og beviste, at han har mere end et enkelt hit i sit sangkatalog. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce

God bedring

Sagde altså chefredaktøren. Alle andre, der trådte ind på scenen, talte mindre, men leverede til gengæld beviser på, at kulturen lever og har det godt.

Og publikum beviste, at det er værdsat. Som da Hjalmer efter sine fem forrygende numre forlod scenen og fik et ekstra bifald med hjem til sin sygdomsramte farmand Kim Larsen med ønsket om snarlig god bedring.

"Er jeg ikke flot. Jeg bliver 50, men man skulle tro, det kun var 49", lød det selvironisk fra Trine Gadeberg, der ankom med højt hår og humør, inden hun kastede sig ud i først "I Danmark er jeg født" og siden "Halleluja" af Leonard Cohen. Foto: Ludvig Dittmann
Kulturminister Mette Bock, der selv er tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten, var blandt publikum i den fyldte sal. Foto: Ludvig Dittmann
Komiker og satiriker Flemming Jensen tog turen til Esbjerg for at holde tale for og hylde sin gamle legekammerat Leif Maibom, som han inviterede til en spontan ballondans på scenen. Det så blandt andet sådan ud. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce