Annonce
112

Se billederne: 14 ton møllehat blev løftet af Dybbøl Mølle

Den 14 ton tunge møllehat blev i dag løftet af. Foto: Timo Battefeld
Med tilskuere og solskinsvejr skulle møllebyggere og kranfirma onsdag være klar. Den 14 ton tunge møllehat skulle nemlig løftes af det historiske nationalsymbol.

Dybbøl: Den historiske Dybbøl Mølle skal restaureres, og derfor har det været nødvendigt at tage hatten af. Begivenheden trak tilskuere til fra både nær og fjern. En bus med turister fra Tyskland nåede lige forbi inden, møllens hat skulle løftes. Jens Peter Rasmussen, formand for bestyrelsen for DSI Dybbøl Mølle havde sendt en invitation ud til interesserede tilskuere. Jens Peter Rasmussens fulgte også selv med i processen.

- Det er en kæmpe lettelse, det er dejligt at se, at møllehatten nu står sikkert på jorden. Der er altid noget nervøsitet, når så store ting skal flyttes. Men jeg stoler nu også på møllebyggerne og kranfirmaet, de er fantastiske. De er eksperter i det, de laver, intet er overladt til tilfældigheder, fortæller Jens Peter Rasmussen.

Planlægning af hattens løft har taget et par uger, og for at kunne balancere med den 14 ton tunge møllehat, har kranen haft brug for 80 ton balast som modvægt.

Siden vingerne blev taget ned, har møllen været omgivet af et stillads. Møllebyggeren Morten Pedersen forsikrer om, at stilladset fjernes hurtigst muligt, så møllen er tilgængelig igen. Han regner med, at møllen og hatten igen kan forenes om fire uger. Møllen og hattens konstruktion ændres, så det i fremtiden bliver lettere at vedlige nationalsymbolet.

- Vi skulle egentlig reparere noget i muren, for at gøre det, er vi nødt til at pille toppen af. Det passer så fint med, at det hele trænger til en fornyelse. Vi kommer til at ændre i konstruktionen, sådan at vi i fremtiden ikke skal igennem den samme proces, hvis noget skal ordnes. Det tager lang tid, og voldsomt meget arbejde, at pille vinger og møllehat af. Så i fremtiden vil vi gerne undgå det, fortæller Claus Pihl, som til hverdag vedligeholder den gamle mølle.

Annonce

- Jeg har det skidegodt med denne reparation. Vi får en flot og funktionsdygtig mølle tilbage til de ansatte og alle vores besøgende.

Bedre for alle

- Det er jo fantastisk, at hele møllen bliver istandsat. Det er fedt for os, der arbejder her til hverdag. Det har jo været småfarligt med den slidte møllehat. Nogle gange er der faldet ting af møllen og vingerne, og det går jo ikke, når vi har gæster og ansatte gående rundt. Det betyder også, at vi skal bruge mindre tid på at vedligeholde ting på møllen. Hver gang, der går noget løs på vingen, skal vi op i 20 meters højde og ordne det. Og det er jeg glad for, at vi ikke skal i samme grad fremover, siger Claus Pihl.

Møllen skal gerne være funktionsdygtig, når turister kommer på besøg. I denne sommersæson har Claus Pihl ikke ønsket at have møllen i gang, da den ikke længere er i stand til at bremse. En del af møllens rekonstruktion vil gøre det muligt for møllen at fungere igen.

Hatten sættes på igen om tre til fire uger, vingerne må besøgende dog vente på lidt længere. Ifølge møllerbygger Morten Pedersen begynder de først at lave de nye vinger i september, og regner med at sætte vingerne på i starten af november.

- Jeg har det skidegodt med denne reparation. Vi får en flot og funktionsdygtig mølle tilbage til de ansatte og alle vores besøgende, siger Claus Pihl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce