Annonce
Tarm

Se billederne: 185 børn slog katten af tønden i Tarm Idrætscenter

Foreningen Sjov Lørdag havde i vinterferien samlet børn fra Tarm og omegn til fastelavnsfest i Tarm Idrætscenter. Her blev de ca. 185 deltagende børn klædt ud og fik flotte ansigtsmaling før de gik løs på tønderne. Privatfoto

Tarm: 185 festligt udklædte børn med ansigtmaling deltog i vinterferien i Foreningen Sjov Lørdags store fastelavnsfest i Tarm Idrætscenter. Traditionen tro var omdrejningspunktet den store tøndeslagning, hvor der skulle kåres dronninger og konger, men hvor det først og fremmest gik ud på at få tøndernes indhold spredt ud på gulvet. Over alt i Tarm Idrætscenter myldrede børnene rundt, hvis de da ikke lige brugte alle kræfter på at slå til tønderne.

I begge haller var der gang i aktiviterne, så der blev både spillet fodbold, dyrket springgymnastik, boksning, bueskydning, badminton og e-sport. Stormens susen udenfor forhindrede heldigvis ingen i at have en rigtig sjov lørdag med vennerne.

Der blev gjort meget ud af udklædning og make-up ved Sjov Lørdags fastelavnsfest i Tarm Idrætscenter. Og krøllerne skulle naturligvis også have kulør. Foruden tøndeslagning var der masser af aktiviteter i begge haller, hvor der blev spillet fodbold og dyrket springgymnastik. Privatfoto
Ingen fastelavnsfest uden tøndeslagning, og Foreningen Sjov Lørdag havde da også sørget for, at de mange børn kunne få styret lysten til at slå til tønden, så man kunne få fordelt de forskellige kattekonger og prinsesse-titler. Privatfoto
En stolt kattekonge i Tarm Idrætscenter, hvor Foreningen Sjov Lørdag i vinterferien holde fastelavnsfest med ca. 185 deltagere. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce