Annonce
Esbjerg

Se billederne: 3000 motorcykler fandt vej til Esbjerg

Jack Sparrow - med det borgerlige navn Niels Ole Jessen - har været med til motorcykeltræffet i Esbjerg alle 32 år pånær sidste år, hvor påskevejret var sne og slud. Foto: Chresten Bergh
Skærtorsdag var cirka 10.000 mennesker med til motorcykeltræf i Esbjerg. Her kunne man finde motorcyklister, der både var inspireret af pirater og science fiction film.

Esbjerg: - De motorcykler er så seje, lød det fra femårige Nicolai Jørgensen, der var til motorcykeltræf i Esbjerg sammen med sin familie. Han havde lige fået taget billede med en af motorcyklisterne, der ikke så helt klassisk ud i læderjakke og læderbukser.

Det borgerlige navn på motorcyklisten er Niels Ole Jessen, men udseendet fortalte historien om piraten Jack Sparrow fra disney-filmene "Pirates of the Caribbean". I parykken havde han perler og om øjnene var der tegnet med sort make up.

- Jeg elsker piraten Jack Sparrow, som har alle de dumme kommentarer i filmen. Fordi vi er en pirat-motorcykelklub, giver det mening at være klædt ud som Jack Sparrow, sagde Niels Ole Jessen fra motorcykelklubben Freebooters MC Danmark, der hører til på havnen i Esbjerg.

Skærtorsdag var der traditionen tro motorcykeltræf, hvor omkring 3000 motorcykler svingede forbi og stod til udstilling og sparke-dæk-manøvren på Torvet og langs Kongensgade i Esbjerg. Motorcykeltræffet blev arrangeret for første gang for 32 år siden, og Niels Ole Jessen har været med alle gange på nær sidste år, hvor vejret bød på sne og slud.

- Sidste år blev jeg hjemme ligesom så mange andre på grund af vejret. Men ellers har det været ret fedt at følge hele udviklingen med arrangementet, der kun er blevet større og større, sagde Niels Ole Jessen.

Annonce

Det er fascinerende at være med til træffet. Vi møder så mange nye mennesker, vi lurer og får inspiration af, hvordan de andre motorcykler ser ud. Så får vi idéer til, hvad vi skal gå og arbejde med henover vinteren.

Kresten Hansen, deltager til motorcykeltræffet i Esbjerg.

Fascinerende møde

Motorcykeltræffet handlede om at vise frem, få inspiration og møde nye folk, hvis man spurgte 59-årige Kresten Hansen fra Tømmerby ved Bramming. Han har været med til træffet, siden han solgte sit landbrug og købte sig en Boss Hoss motorcykel for tretten år siden.

- Det er verdens største serieproducerede motorcykel. De bliver lavet på en lille fabrik i USA, og de lyder hammer-godt, fortalte den tidligere landmand, Kresten Hansen.

Hans motorcykel var skriggrøn, mens den ved siden af var inspireret af den amerikanske science fiction film Avatar fra 2009. Her var farverne blålige, og de blå menneskelige væsner fra filmen var malet flere steder på motorcyklen.

Kresten Hansen var heller ikke til motorcykeltræffet i 2018 på grund af påskens vinterlige vejr. Dog mente han, at der generelt er noget helt særligt over skærtorsdagens motorcykeltræf i Esbjerg.

- Det er fascinerende at være med til træffet. Vi møder så mange nye mennesker, vi lurer og får inspiration af, hvordan de andre motorcykler ser ud. Så får vi idéer til, hvad vi skal gå og arbejde med henover vinteren, sagde Kresten Hansen.

Motorcykeltræffet lokkede omkring 10.000 personer til Esbjerg, og dagen sluttede af med paradekørsel gennem byen.

Motorcykeltræf Skærtorsdag i Esbjerg

  • Motorcykeltræffet i Esbjerg ligger altid skærtorsdag i påsken.
  • Det er klubben MC Road Riders, der står bag arrangementet. Det har de gjort i 32 år.
  • Motorcykeltræffet regner med at op mod 2500 motorcykler var til træffet.
  • Arrangementet fandt sted på Torvet i Esbjerg fra klokken 10.00 - 15.00, hvor motorcyklerne i samlet flok forlod byen som paradekørsel.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce