Annonce
Esbjerg

Se billederne: 946 løbere og vandrere varmede op til Tulipanfest i Ribe

På den smukke lune forårsaften tog Ribe sig ud fra sin bedste side, dda løberne løb hen ad Skibbroen. Foto: Ole Maass.
Der var 19 færre deltagere end sidste år, men i år var der til gengæld 170 deltagere med, som ikke løb, men tog en fire kilometer lang vandretur ved årets Frøs Tulipanløb.

RIBE: De foregående tre år var der rekorddeltagelse i Frøs Tulipanløbet, som er startskuddet til årets Tulipanfest i Ribe. I år var der 19 færre deltagere - 946 mod 965 i fjor - men den kendsgernings kunne nu ikke dæmpe glæden hos formanden for Ribe Motion, Mogens Haugaard, da han onsdag aften gjorde status, mens løberne i en lind strøm kom ind i målområdet på p-pladsen ved Hovedengen.

- Nej, at vi stort set har status quo i deltagertal i forhold til sidste år er vi super tilfredse med. Og vi er også rigtig glade for, at vores gå hold med 170 deltagere blev booket fuldt ud. I de senere år har deltagelsen ved motionsløb rundt omkring i landet været faldende. Blandt andet fordi mange nu dyrker cykling som motion. Så på den baggrund er vi godt tilfredse med at have næsten lige så mange deltagere som sidste år, siger Mogens Haugaard.

To af de deltagere, som var med for hyggens og motionens skyld var 13-årige Magnus Hyltoft og hans mor, Lotte Hyltoft. De var med på Riberhus Privatskoles store hold ved Tulipanløbet.

Annonce

946 deltagere

Der var i alt 946 deltagere i årets Tulipanløb i Ribe. 269 deltagere løb otte kilometer. 507 deltagere løb fire kilometer, mens 170 deltog i fire kilometers vandring.

Socialt løb

De løb fire kilometer ruten i en tid omkring de 25 minutter. Magnus kom i mål to sekunder før sin mor, men i følge Lotte Hyltoft spillede tiden ikke nogen rolle. Det gør til gengæld hyggen og det sociale element ved Tulipanløbet.

- Ja, vi er rigtig mange elever og forældre fra skolen, og vi bruger det som en anledning til at have noget socialt sammen. Der er ikke så mange elever fra Magnus' klasse med, men til gengæld er der mange fra hans lillebrors klasse med, og så hygger vi os før og efter løbet, konstaterer hun.

Én af de deltagere, som brugte Tulipanløbet til at løbe stærkt var 16-årige Alexander Overlund fra Esbjerg Atletik & Motion, som var hurtigste mand i mål på fire kilometer distancen, som han klarede på 13.21 minutter.

- Jeg er vild med at løbe, og det var første gang jeg er med til løbet her i Ribe. Det er et fedt løb. Jeg kan bedre li' at løbe på asfalt end brosten, men det var supergodt at være med her, konstaterede den unge hurtigløber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce