Annonce
Kolding

Se billederne af de første konfirmander: Kristoffer har udskudt festen og gaverne til august

Kristoffer Bak Jørgensen er lige blevet konfirmeret i Sdr. Bjert Kirke. Forrest i billedet står hans mor, Caroline Jørgensen. Foto: Michael Svenningsen
Med hejste flag, konfirmationsord og salmer blev en glad Kristoffer Bak Jørgensen og 40 andre unge lørdag konfirmeret i Sdr. Bjert Kirke, men corona-pandemien har skubbet til traditionerne.
Annonce

Sdr. Bjert: Biler med festklædte børn og voksne ruller ind i stenene på p-pladsens ved Sdr. Bjert Kirke. Dannebrog er hejst i byen, for 41 piger og drenge skal konfirmeres. Conona-krisens forsamlingsforbud gør, at konfirmanderne er blevet inddelt i syv hold med seks unge på hver. Derfor er selve ceremonien i kirken kortere end den plejer.

Det er lige før næste hold konfirmander kommer ud af kirken. Kirke musisk medarbejder Helene E. Ernst og organist Søren Andresen er rykket ud i et hvidt, åbent telt, der står ved kirken. Her synger og spiller de et par af konfirmandernes yndlingssalmer.

15-årige Kristoffer Bak Jørgensen kommer ud af kirken med glæde i øjnene og smil på læben.

- Det gik rigtig godt i kirken under de omstændigheder, vi havde. Jeg var meget nervøs, fordi man skal stå foran mange mennesker og sige sit konfirmationsord, og det er ikke lige min ekspertise, og faktisk kan jeg ikke huske mit konfirmationsord lige nu.

Da han fortæller sine gæster om situationen, ryster han energisk på hænderne for at vise hvor nervøs, han var.

Kirkemus. medarbejder Helene E. Erns

Så selv om corona-ændringerne er trælse, så har vi fundet en rigtig god måde at gøre tingene på.

Kristoffer Bak Jørgensen, konfirmand

Annonce

Venter med fest og gaver

Kristoffer og hans familie har glædet sig helt vildt til hans konfirmation, som de næsten har kendt datoen for, siden han gik i første klasse. Og hvis det ikke havde været for corona, så var han allerede blevet konfirmeret den 25. april med efterfølgende fest på Sdr. Bjert Kro.

- Jeg ville helst have haft konfirmationen og festen på samme dag, men så ville vi på grund af forsamlingsforbuddet være nødt til at sige til en masse gæster, at de ikke kunne komme med. Derfor flyttede jeg festen, forklarer Kristoffer Bak Jørgensen.

En anden mulighed var at rykke ceremonien til en senere dato.

- Det er vigtigt for mig at holde den her dag sammen med min klasse. Jeg ville ikke bryde mig om at stå i kirken helt alene og blive konfirmeret, så det ville jeg ikke.

Kristoffer frabad sig at få sine konfirmationsgaver lørdag.

- Det er fordi, jeg tænker, at gaver er meget relateret til fester. Det er ikke så fedt at få gaver nu, jeg vil hellere vente til selve festen. Der hører de mere til.

Hans fest skal holdes den 15. august.

- Blue Bridge-festivalen er aflyst, så der havde vi lige en ledig lørdag, og så får den fuld skrald med lige omkring 70 gæster, fortæller hans mor, Caroline Jørgensen.

Annonce

Går til vens fest

Konfirmanderne måtte have ti gæster med i kirken. Kristoffer havde sin mormor og sine mostre med familie med.

- Vi har bestilt frokost hos Kokkekompagniet. Jeg har bestemt at vi skal have en masse små retter, fortæller konfirmanden.

Hans familie skal dog ikke regne med, at han bliver hjemme så længe. Han skal nemlig videre til konfirmationsfest hos sin ven Lasse Kristensen, der holder festen hjemme.

- Hvis det ikke havde været for corona, så kunne jeg ikke komme med til hans konfirmationsfest. To andre af mine venner skulle også holde fest på min oprindelige konfirmationsdag, men det sammenfald forsvinder også, efter pandemien har rykket ved planlægningen. Så selv om corona-ændringerne er trælse, så har vi fundet en rigtig god måde at gøre tingene på, mener Kristoffer Bak Jørgensen.

Kristoffer Bak Jørgensen og 40 andre drenge og piger blev lørdag årets først konfirmander i Kolding Provsti. Her får han et knus af sin ene moster. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Selv om corona-pandemien har drillet planlægningen af Kristoffer Bak Jørgensens konfirmation, så fandt familien en super god løsning. På billedet ses også hans mor, Caroline Jørgensen. Foto: Michael Svenningsen
Familien Jørgensen bor lige over for kirken. Efter konfirmationen var der frokost derhjemme, inden konfirmand Kristoffer Bak Jørgensen skulle videre til konfirmationsfest hos en ven. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Med smil på læben kom Kristoffer Bak Jørgensen ud af kirken efter sin konfirmation. Hans anden moster holder paraplyen for ham. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Konfirmation 2020 i Sdr. Bjert Kirke. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce