Annonce
Kolding

Se billederne af de flotte byggerier: Her er de ti kandidater til 'Borgernes favorit'

Privat villa på Fjordvej 114. Foto: Kolding Kommune

Kolding: Hvilket byggeri fortjener titlen som "Borgernes favorit 2019"?

Det kan du igen i år være med til at bestemme, når Kolding Kommune nu uddeler årets priser for god arkitektur.

Der er ti kandidater i årets finalefelt til prisen og det er – i sagens natur – borgerne, der bestemmer, hvilket byggeri, der i sidste ende løber af med titlen. Alle kan med andre ord stemme. Det foregår på Kolding Kommunes hjemmeside med deadline den 19. september klokken 12.

De 10 kandidater er udpeget af et bedømmelsesudvalg ud fra en bruttoliste af blandt andet indsendte forslag fra borgerne, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Årets felt består af en god blanding af nybyggeri, renoveringsprojekter, private villaer, almene boliger, erhvervsbyggeri og offentlige bygninger.

Annonce

Stem på din favorit

Hvert år uddeler Kolding Kommune en pris til borgernes arkitektur-favorit.

Alle borgere kan stemme på kolding.dk/arkitektur, hvor man også kan se nærmere på alle de nominerede.

Vinderen bliver afsløret på Arkitekturens Dag den 7. oktober som en del af årets prisbelønninger på Kolding Bibliotek.

Privat villa på Fjordvej 116. foto: Kolding Kommune
Menighedshus på Gl. Kongevej 9 i Christiansfeld. Foto: Kolding Kommune
IBA’s nye domicil i Kolding. Foto: Kolding Kommune
Renoveringen af Kirkegårds Allé 4 i Christiansfeld. Foto: Kolding Kommune
Alfabos bæredygtige byggeri i Fyrværkeriparken i Seest. Foto: Kolding Kommune
Privat villa på Kærhaven 20 i Jordrup. Foto: Kolding Kommune
Privat villa på Fjordvej 106A. Foto: Kolding Kommune
Renoveringen af Låsbyhøj i Kolding. Foto: Kolding Kommune
Erhvervsbyggeri på Skovhavevej 18 i Sdr. Bjert. Foto: Kolding Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce