Annonce
Kolding

Se billederne af nedbrændt lakvirksomhed: Ejer gør status dagen derpå

Carsten Noer kan blot stå tilbage og kigge på sin nedbrændte virksomhed. Han kæmper nu for at finde lokaler, som virksomheden kan fortsætte i. Foto: Søren Gylling

Carsten Noer, der sammen med sin datter ejer lakvirksomheden Noerlak, der mandag brændte, er nu på jagt efter steder, hvor han kan udføre opgaver for kunderne. Han kigger på lokationer rundt i hele Sønderjylland.

Vamdrup: Der lugter stadig brændt, og tager man en dyb indånding, kilder det i næsen. Dunsten af de afbrændte kemikalier hænger stadig i luften som påmindelse om det, der foregik her på Østermarksvej for et døgns tid siden.

En anden og noget mere konkret påmindelse om den brand, der mandag eftermiddag ved klokken 15 brød ud i lakvirksomheden Noerlak, er resterne af bygningen. To tredjedele af taget af væk, flere af bygningens spær er forkullede, og der hænger rockwool frit fremme. Her kan man ikke længere drive virksomhed.

- Vores malerhaller og slibehaller er både brændt og brækket ned. Det er der, hvor vi har vores produktion, og der, vi laver vores arbejde. Vores kontorer står stadig, men hvis jeg skal være ærlig, havde jeg da foretrukket, at det var kontorerne, der var brændt ned, siger Carsten Noer, der ejer Noerlak sammen med sin datter.

Annonce

Det var ganske forfærdeligt. Man står der fuldstændig magtesløs, og man kan intet stille op mod ild. Det var en ulige kamp. Man kan ikke gøre andet end at se, hvordan det hele bliver ædt op af ilden. Det er stadig uvirkeligt for mig, at virksomheden forsvandt i løbet af et halvt døgn.

Carsten Noer, ejer Noerlak sammen med sin datter
To tredjedele af bygningen er ødelagt. Store dele af bygningen er brændt ned, mens resten er brækket ned. Foto: Søren Gylling

Andre lokaler

Tirsdag formiddag forsøgte han at skabe overblik over det tabte. Kunderne er allerede blevet underrettet. Han forsøger at finde ud af, hvordan virksomheden skal fungere det næste stykke tid, og hans telefon ringer med jævne mellemrum.

- Virksomheden kommer til at fortsætte på forskellige lokationer. Jeg har været i kontakt med nogen, men der er ikke nogle endelige aftaler på plads endnu. I eftermiddag (tirsdag eftermiddag, red.) skal jeg mødes med nogen. Vi satser på, vi kommer til at fortsætte på forskellige steder rundt i Sønderjylland, siger Carsten Noer.

- Hvis alle spiller med, så håber jeg, det kan lykkes, siger han, der forventer, at virksomheden kan være tilbage på fuld kraft inden for et halvt til et helt år.

Branden blev anmeldt klokken 15.08 og kom inden for nogle timer under kontrol igen. Slukningsarbejdet fortsatte indtil ud på natten. Foto: Søren Gylling

Magtesløs

Branden i Noerlak opstod, da en medarbejder stod og malede. Der opstod en gnist fra medarbejderens malerpistol, og gnisten antændte en tønde med fortynder. Medarbejderen forsøgte at få bugt med flammerne, men uden held. Tønden væltede, og få minutter senere stod virksomheden i brand.

- Det var ganske forfærdeligt. Man står der fuldstændig magtesløs, og man kan intet stille op mod ild. Det var en ulige kamp. Man kan ikke gøre andet end at se, hvordan det hele bliver ædt op af ilden. Det er stadig uvirkeligt for mig, at virksomheden forsvandt i løbet af et halvt døgn.

Trods det personlige tab mener Carsten Noer dog, at der særligt er to andre parter, der betaler højeste pris.

- Der er to ting, jeg tænker på. Vores medarbejdere og vores kunder. Os selv er sekundære, men de to andre parter betaler prisen nu. Vi skal have nogle lokaler til medarbejderne, så de kan arbejde, og kunderne har lagt os en opgave, som vi ikke kan udføre, siger han.

Kun en enkelt medarbejder kom til skade under branden. Medarbejderen fik andengradsforbrændinger på begge hænder, men slap for røgforgiftning.

- Han er kommet hjem igen, siger Carsten Noer.

Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce