Annonce
Sønderborg

Se billederne: Brand har ødelagt store dele af Ahlmann-Skolen

Børnene på Ahlmann-Skolen mødte mandag ind til en noget andet skole, end de forlod fredag eftermiddag. Foto: Claus Rantzau Møller

Både børn og voksne er meget berørte over lørdagens brand, der blandt andet har totalskadet skolens klub og specialklasse-lokaler.

Sønderborg: Snakken gik mandag formiddag livligt mellem Ahlmann-Skolens børn om lørdagens brand. "Godt vi ikke var i skole", "nogen kunne have være slået ihjel" og andre lignende kommentarer fyldte skolegården.

- Eleverne har taget det meget forskelligt. Nogle af de små har været lidt sure, men for det meste har børnene været lidt kede af det, siger skoleleder Andrea Steffensen, som også selv har været påvirket af weekendens brand på skolen.

- Jeg tænkte, det er slemt. Det er godt, ingen mennesker kom noget til, ligesom det ville have knust mit hjerte, hvis der havde været brand i den gamle bygning.

Fra morgenstunden mandag havde hun samlet eleverne for sammen med lørdagens indsatsleder at fortælle om, hvad der var sket og se fremad. Blandt andet, at den røglugt der hang i luften, ikke var farlig og indhegningen af brandstedet skulle overholdes.

Branden brød ud lørdag morgen og var først efter godt 12 timer helt slukket. Foto: Claus Rantzau Møller

Livsværk er ødelagt

Desuden gik dagen med massevis af henvendelser udefra både per mail og telefon.

- Jeg er siden lørdag morgen blevet kimet ned, så jeg har ryddet kalenderen. Lige nu er det, som forældre spørger mest om, hvad der sker med de solceller, vi har på en anden bygning, fortæller Andrea Steffensen.

Ud over at tage sig af bekymrede forældre har skolelederen brugt tid på at orientere sine ansatte. Især medarbejderne i skolens klub er meget påvirket af branden - både fysisk og mentalt.

- Det er vores livsværk, som nu er smuldret. Vi har sammen bygget klubben op fra bunden fra 25 til i dag omkring 70 børn, siger Karina Schleemann og Aron Andresen, der har været pædagoger i klubben siden dens begyndelse for syv år siden.

Ind til videre er klubben rykket ind i skolens fælleshus, som er en af de midlertidige løsninger, der i øjeblikket er i spil.

Børnene må undvære en del af deres legeplads, som er blevet afspærret pga. glasskår. Foto: Claus Rantzau Møller
Annonce

Noget kan reddes

Klubbens børn havde netop åbnet en udstilling med Asger Jorn inspirerede værker og i næste uge skulle der være fernisering på et bygselv-projekt.

- Det er virkelig en mavepuster. Lokalerne er fulde at småting, som børnene har lavet gennem årene - også hjemmelavede møbler. Ting der giver værdi og skabt en særlig ånd og kultur. Det er altså ikke noget, man bare kan købe i Ikea, siger de to.

Lige nu afventer de to pædagoger at se om noget i klubbens lokaler, der har til huse i kælderen har overlevet branden og ikke mindst de store mængder vand, der sprøjtet ind i bygningen.

- Vi vil så gerne ned og se, om der overhovedet er noget, der kan reddes eller det hele er vandskadet.

Ved middagstid fik de en melding om, at alt langt fra var ødelagt i klubben. Dog vil tingene først blive frigivet, når de er rengjort og ikke mindst de brandtekniske undersøgelser er færdiggjort.

Der er omfattende vandskade i skolens sløjdlokale, der ligger i en sidebygning til den brændte fløj. Foto: Claus Rantzau Møller
Man fjernede en del af taget over sidebygningen, som der var fare for, at branden ville brede sig til. Foto: Claus Rantzau Møller
Der er endu ikke overblik over, hvor stor en del af klubbens inventar, der står til at redde. Foto: Claus Rantzau Møller
Karina Schleemann og Aron Andresen har været pædagoger i klubben siden dens begyndelse for syv år siden. Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Sydjylland

Sådan sammensætter du den gode pensionsordning med en pensionsopsparing

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Sønderborg

Aflyste julefrokoster rammer hårdt hos Dorit og hendes kollegaer i presset branche:- Ingen vil risikere at være kilden til et smitteudbrud

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kolding

22-årig mand anholdt i nat: Pegede sit lem mod patruljevogn

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Annonce