Annonce
Sønderborg

Se billederne: Danfoss fyrer kæmpe fest af i Sønderborg

Omkring 4.700 Danfoss-ansatte var fredag samlet til firmafest i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
4.707 ansatte var fredag samlet i Sønderborg til Syddanmarks største firmafest.

Sønderborg: Størstedelen af Danfoss' ansatte i Danmark var fredag samlet til firmafest på Ringriderpladsen i Sønderborg.

- Det er da dejligt. Man møder mange gamle kollegaer og hygger sig. Det er med til at give endnu mere sammenhold, siger ingeniør Finn Petersen, som var afsted sammen med omkring 120 kollegaer fra Burner Components-afdelingen i Nordborg.

Han har været med alle gangene, Danfoss har holdt fælles sommerfest. Denne gang havde 4.707 ud af de omkring 5.600 ansatte i Danmark fundet vej til vel nok Syddanmarks største firmafest.

- Det er vildt godt. Der mangler ikke noget. For min skyld kan de godt droppe julefrokost og julegaver, hvis bare de bibeholder det her, siger Stella Hansen, teknisk assistent i Danfoss Heating i Nordborg, snart 25 års jubilar samt også veteran til firmafesterne.

- Jeg har prøvet at være til firmafest før, men ikke så stort som det her. Det er fedt, siger den indiske softwarekonsulent Jagadeesh Kumar Chinniah, der 1. juli begyndte i Danfoss.

Annonce

Det er vildt godt. Der mangler ikke noget. For min skyld kan de godt droppe julefrokost og julegaver, hvis bare de bibeholder det her

Stella Hansen

Familien Clausen også med

Dizzy Mizz Lizzy klarede sammen med kopibandet Queen Machine og Halberg & Friends musikken, mens standup komiker, tv-vært og radiovært Christian Fuhlendorff sørgede for at få grinene frem.

Maden kom fra kendiskok og gastronomisk superviser bag de tre restauranter samt café på Sønderborgs nye hotel Alsik Jesper Koch. Man kunne enten vælge sursød kylling, langtidsbraiseret svineskank eller en vegetarmenu.

Festen blev annonceret, da Danfoss i foråret endnu en gang præsenterede et flot 2018-regnskab med fremgang på både top- og bundlinje. Omsætningen nåede 45,5 milliarder kroner, ligesom overskuddet voksede til næsten 3,5 milliarder.

- Vi er her alle sammen, fordi vi har fortjent det. Vi er her for at fejre et superstærkt og rekordregnskab. Det er jer, som har gjort det muligt, siger koncernchef Kim Fausing, da han sammen med finansdirektør Jesper Christensen bød velkommen til festen, der blandet også havde deltagelse af Danfoss-arvingerne Peter Mads Clausen og Jørgen Mads Clausen.

Masser af øl og pølse

Det er sjette gang koncernen holder fest for sine danske ansatte. Ideen med at holde fest for de danske ansatte opstod, da Danfoss med 2010-regnskabet var tilbage på sporet efter nogle hårde år udløst af finanskrisen.

Sidste år var der ikke nogen fest. Ikke på grund af et dårligt resultat, men derimod fordi koncernen gerne vil veksle mellem en stor samlet fest for de ansatte og markeringer ude på de enkelte lokationer i et toårigt interval.

Første gang var i 2011, hvor festen var i Fredericia. Siden har en af Danmarks største personalefester været holdt på Ringriderpladsen i Sønderborg.

Gennem årene har andre store navne som TV-2, Nik & Jay, Thomas Helmig og Nephew stået musikken. I august 2017 var omkring 4.200 ansatte samlet til fest i Sønderborg.

Denne gang blev det blandt andet til 7.000 liter øl, 800 meter pølse, 350 kilo drømmekage og et ton kartofler. Der blev også spist omkring 3000 is af fire forskellige slags fra Hjem Is.

Også denne gang var en del ansatte klædt ud og fik taget et billede til scrapbogen. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce