Annonce
Esbjerg

Se billederne: Fanøs kulturarv folder sig ud på Fannikerdagen

Der var også fanødragter i børnestørrelser. Foto: Chresten Bergh
Den traditionsrige kulturbegivenhed, Fannikerdagen, har slået dørene op. Selvom det hedder Fannikerdagen finder arrangementet sted over tre dage. Her bliver der er rig mulighed for at opleve fannikernes stolte kulturarv flankeret af levende musik.

Fanø: Ved kajen til Fanøfærgen på havnen i Esbjerg hænger et stort banner om Fanø Late Night. Torsdag den 11. juli stod Fanø i Pride-optogets regnbuefarvede tegn, og nu er det Fannikerdagen, der løber af stablen. Om en uges tid er der både Fanø Sommercup og Sønderhodag. Med andre ord, er vi kommet til den tid på året, hvor vesterhavsøens kulturliv for alvor folder sig ud.

I skrivende stund er starten til Fannikerdagen gået. Klokken 11.00 åbnede Fanøs Skibsfart- og Dragtsamling på museet af samme navn i Hovedgaden i Nordby. Både skibsfarten og dragterne har en rig historie bag sig, der går helt tilbage til dengang, Fanø købte sig fri af det danske kongehus under Christian den Sjettes ledelse i 1741. Dermed blev Fanø også fri af godsejernes stavnsbånd, som i resten af Danmark først ophørte i 1788. I år byder museet på en særudstilling, der tager udgangspunkt i den kendte fannik ved navn 'Rav Sine,' der i 1953 var med til at stifte Fannikerdagen.

Festpladsen ved Fannikerdagen åbnende klokken 14.00, hvor både kaffetelt, grillen og boder for de mindste slog dørene op. Resten af dagen byder på alt fra dansk og irsk folkemusik til blues, mens der indtil klokken 21.00 er åben scene i kaffeteltet på festpladsen på Færgestrand.

Annonce

'Fannikerdagen'

  • Det er den 66. udgave af Fannikerdagen, der løber af stablen i år
  • Det var den fanniske kunsthåndværker Hansine Jessen, bedre kendt som 'Rav Sine,' der i 1953 tog initiativ til Fannikerdagen.
  • Der var kun få kvinder tilbage på øen, som bar Fanødragten som deres faste klædedragt.
  • Sejlskibene var væk, men Fanø var stadig en ø med søfart i skikkelse af de to søfartsbyer, Nordby og Sønderho
  • Siden 1928 har der også været en Sønderho-dag på Fanø
  • Fanø har formået at bevare, men også at videreudvikle øens kulturarv til glæde for både øens beboer og gæster
  • Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til at drive museet, Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling
  • Etableringen af museet har kun været muligt på grund af overskud fra Fannikerdagene.

Egnsdragter og horder af turister

Det første, der springer i øjnene ved ankomsten til Fanø, er horden af biler, der holder i en lang kø længere end øjet rækker. Det er ikke en kø til Fannikerdagen, men derimod køen til færgen mod fastlandet. Turistsæsonen er for alvor begyndt, selvom det rigtige sommervejr lader vente på sig. En halv time før åbningen af festpladsen ses de første Fanødragt-klædte kvinder i Nordbys gadebillede. Et stykke hovedtøj med spids på toppen, et stort mørkegrønt skørte, som en af de unge Fanø-kvinder har kombineret med en lille Fjällrävtaske i en lys, men matchende militærgrøn farve. Måske en ny trend , der på Fanø bare er forud for sin tid. Uanset hvad, så er egnsdragten fra starten af 1800-tallet passende beklædning til Fannikerdagen.

Vejrguderne var ikke med Pride-optoget, og det samme gør sig gældende på førstedagen af Fannikerdagen. Solen titter frem i få øjeblikke på den grå himmel, der indimellemogså sender et par regsnkyld ned i den lumre atmosfære. Lidt efter åbningen af festpladsen klokken 14:00 summer det ikke ligefrem af liv på hverken festpladsen eller i teltene. Dog kommer der langsomt flere og kigger forbi, men et tilløbsstykke er det ikke blevet endnu.

Byvandring og gudstjeneste

Lørdagen på Fannikerdagen byder på noget for enhver smag. Allerede klokken 09.00 i Strien Forsamlinghus se, hvordan fanøkonernes hovedtøj bliver sat på - den spidste hat, der er del af Fanødragten. Op ad formiddagen kan man opleve folkedans flankeret af et spillemandsorkester ved Fanø plejecenter, men der også er mulighed for komme på en historisk byvandring i Nordby. Klokken 12.00 åbner festpladsen, hvor der aktiviteter for børnene, inden at aftenen står i musikkens tegn med blandt andre et spillemandsorkester, Signe Juhl Kvartet og Mojo Hands.

Søndagen byder meget af det samme som lørdagen dog med enkelte undtagelser. I Nordby Kirke kan man komme til festgudstjeneste, hvorfra der også vil være et festoptog til Pakhusbanken. Sidste musikalske indslag ved dette års Fannikerdag er en koncert med Elmøe & Hoffmann, der går på klokken 20.00 på festpladsen. Klokken 22:00 er der sang i teltet, inden 'Landsoldaten fra 1848' vil affyre en kanonsalut fra bådebroen bag diget som afslutning på Fannikerdagen 2019.

I gamle dage havde Fanø en stor industri af skibsbyggere. Her sætter en af fremtidens skibsbyggere nye skibe i søen. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce