Annonce
Trekantområdet

Se billederne: Folk viste utilfredshed med Baltic Pipe og lagde ikke fingre imellem

Demonstranterne meldte deres holdninger klart ud via de hjemmelavede bannere. Foto: Rasmus Henriksen
Folk fra hele landet mødtes fredag ved Middelfart Marina for at kæmpe mod Baltic Pipe, der er en politisk besluttet gasrørledning.
Annonce

Skrillinge: Stranden ved Middelfart Marina var tæt befolket fredag middag med omkring 40 demonstranter og et hav af kamerafolk.

Demonstranterne kom fra hele landet og havde medbragt skilte med budskaber som "fuck Baltic Pipe".

Efter en række taler gik forsamlingen med kajakker under armen mod Skrillinge Strand, hvor det statsejet selskab Energinet er ved at klargøre en byggeplads.

Herfra skal en gasrørledning trækkes fra Jyllandsiden og over Lillebælt med formålet at føre norsk gas til Polen via dansk jord og gennem dansk farvand.

Projektet er politisk besluttet og har fra begyndelsen mødt stor modstand som i dag, hvor Jacob Pedersen var talsmand for demonstrationen.

- For 14 dage siden vedtog Folketinget en klimalov om, at vi skal reducere vores drivhusgas med 70 procent inden 2030 og sikre, at vi er helt uafhængig af forsile brændstoffer inden år 2050. Det giver god mening i forhold til klimakrisen. Derfor mener vi, at det er totalt absurd at gå ind og bygge et stykke fossilt infrastruktur på dette tidspunkt med en levetid på 50 år. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger Jacob Pedersen.

Han ved godt, at demonstrationen næppe stopper Baltic Pipe, men den har også et andet formål.

- Der er blevet etableret et borgerforslag, som ligesom alle andre borgerforslag forsøger at samle 50.000 stemmer til at blive bragt op i Folketinget igen.

Det er ofte de unge, der får ros for at kæmpe for klimaet, men til demonstationen i Middelfart var den ældre del af befolkningen godt repræsenteret. Foto: Rasmus Henriksen
Annonce

Forståelse fra Energinet

På forhånd havde Søren Juul Larsen, der er chefprojektleder hos Energinet, meldt ud, at man ville være til stede ved demonstrationen og indgå dialog med demonstranterne.

- Hvis der er nogen, der har spørgsmål, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at svare på dem. Vi bliver nok aldrig helt enige, men vi er til stede for at få en dialog, siger han.

Han er ikke overrasket over, at projektet møder modstand.

- Når vi bygger så kæmpestort et projekt, som Baltic Pipe, er det klart, at en masse borgere, lodsejere, interessenter og så videre vil blive bekymret for, hvad det her kæmpestore projekt er for noget. Det tror jeg, at alle ville være. Derfor er vi også meget forstående overfor, at folk vil ud og markere deres synspunkt. Vi synes, det er fint, at der er de her samlinger.

Gasledningen ventes at stå færdig i oktober 2022.


Der blev talt både dansk, engelsk og tysk blandt demonstranterne. Foto: Rasmus Henriksen
Jacob Pedersen var talsmand for demonstranterne. Foto: Rasmus Henriksen
Foto: Rasmus Henriksen
Foto: Rasmus Henriksen
Foto: Rasmus Henriksen
Foto: Rasmus Henriksen
Foto: Rasmus Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Annonce