Annonce
Sønderborg

Se billederne: Forsinket havefestival er sprunget ud i Gråsten

Formidlingshaven har fokus på biodiversitet, bæredygtighed og genbrug af materialer. Foto: Katrine Lund Walsted 
Tirsdag blev en formidlingshave indviet på Gråstens Havn. Haven er en del af den dansk-tyske havefestival Blomster Bygger Broer. I den kommende tid indvies projekter i Flensborg og Aabenraa.

Gråsten: En ny have er sprunget ud på Gråsten Havn. Den er fyldt med forskellige blomster, insekthoteller og kvashegn. Haven er første synlige tegn på, at Sønderborg Kommune er en del af den grænseoverskridende havefestival Blomster Bygger Broer, som er et projekt mellem Sønderborg, Aabenraa og Flensborg kommuner.

Formidlingshaven blev indviet af kulturudvalgsformand og viceborgmester Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), der tog initiativ til projektet i 2017.

- Ideen med projektet springer ud af, at de tre byer har det hele: Smukke parker, spændende haver og kultur. Med projektet vil vi skabe vækst og blivende værdi. Det har været en lang vandring, især corona har spændt ben, da vi ikke kunne mødes på tværs af grænser og byer. Vi kom kun langsomt fra start, men nu er vi nået i mål med første etape, sagde Stephan Kleinscmidt.

Annonce

Ruter på tværs af byer

Oprindeligt skulle projektet blandt andet bestå af en sejlende køkkenhave og en kunststi. Frem til 2023 kommer projektet blandt andet til at bestå af formidlingshaver i de tre byer, en cykelrute og en slots- og haverute gennem de tre byer. Ruterne sætter fokus på byernes slotte, parker og eksisterende attraktioner som Dybbøl Banke og Istedløven i Flensborg.

I Gråsten skal der holdes events i formidlingshaven for eksempel sammen med Haveselskabet.

Haven skal med tiden forandre sig, og der laves på et tidspunkt en mur til murbier. Den skal bygges i Petersen Tegls eksklusive kolumbasten.

Naturvejlederne i Sønderborg bød på vafler med muslinger og urter. Foto: Katrine Lund Walsted

Stephan Kleinschmidt er meget tilfreds med den måde, projektet har udviklet sig på.

- De flydende haver kunne ikke lykkes, men haverne er langt bedre attraktioner, da det er blivende haver. Det her er resultatet af et samarbejde, som giver levende resultater, som kan ses og opleves. Vi har bundet de oplevelser sammen, som findes i de tre byer, sagde Stephan Kleinschmidt.

Annonce

Rør med muslinger

Også Kim Brandt, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune og medlem af styregruppen for projektet, er glad for havefestivalen.

- Vi har snakket om det her så længe, så det er dejligt at se resultatet. Det har været en rejse med forhindringer, men nu kan vi glæde os over projekterne på tværs af kommuner og grænser, sagde Kim Brandt.

Sønderborg Kommunes naturvejledere var også med til indvielsen. De bød på vafler med muslinger, urter og tang. Desuden er der sat et muslingerør op ved den nye have. Her kan man se levende muslinger på en line i røret, hvor vandet bliver skiftet to gange i timen.

- Som naturvejleder er det fantastisk at se alle de her planter i haven, som bliver til gavn for insekter og pindsvin. Med muslingerøret kan man se, hvad havet har af ressourcer. Vi har rigtig meget fokus på pæne blomster, men havmiljøet lider, det skal vi også have fokus på, sagde Andreas Hermann, der er naturcenterleder.

Blomster Bygger Broer

Projektet koster knap 19 millioner kroner, og projektet bliver støttet med EU-midler fra Interreg på 14 millioner kroner. Resten af budgettet betales af de tre deltagende byer.

Man kan se mere om ruterne på www.bbbproject.eu samt på turistinformationer.

Projektet er inspireret af det tyske Landesgartenschau, som er en mere traditionel havefestival. I år foregår den i byerne Erfurt (Thüringen), Überlingen (Baden-Württemberg) og i Ingolstadt og Lindau i Bayern frem til september/oktober 2021.

Flere borgere fra Gråsten var mødt op for at kigge på den nye have. Foto: Katrine Lund Walsted
Vaflerne var friske fra vaffeljernet. Foto: Katrine Lund Walsted
Formidlingshaven skal inspirere publikum til at kopiere elementer til deres egen have. Foto: Katrine Lund Walsted
Et rør med levende muslinger er også en del af projektet. Foto: Katrine Lund Walsted
Haven tiltrækker insekter som bier og sommerfugle. Foto: Katrine Lund Walsted
Den danske og tyske roklub i Gråsten sejlede til indvielsen. Foto: Katrine Lund Walsted
Naturvejlederne fortalte om livet under vandoverfladen. Foto: Katrine Lund Walsted
Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Børnehaveleder frifundet for vold mod lille dreng: Faderen kunne ikke rumme frifindelsen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Haderslev

Lyt med: It-svindlere rammer igen og igen det samme telefonnummer

Kolding For abonnenter

Hoveder af døde grislinger dratter ned fra luften: Landsbyborgere er dødtrætte af stor øko-svinefarm

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Aabenraa

Laura og Smilla skal konkurrere på Børsen. De vil gøre besøget hos bageren mere grønt

Annonce