Annonce
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Det kræver øvelse og diciplin at bruge værnemidlerne rigtigt. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Sygeplejerske og spotter-fotograf Lise Nielsen har besøgt "Akut Covid Klinik" på Aarhus Universitetshospital. Se billederne her.
Annonce

AARHUS: Torsdag tog sygeplejerske Lise Nielsen på arbejde på en fridag.

Ikke for at passe de syge, men for med sit kamera at dokumentere den helt særlige situation, hendes kolleger på Aarhus Universitetshospital stod i under den foreløbigt travleste dag i ”Akut Covid Klinik”, sygehusets modtageklinik for patienter, der er mistænkt for at være smittet med corona. Her modtog de torsdag 25 patienter.

- Det er vilde forhold, de arbejder under. De læger og sygeplejersker, der møder ind om morgenen, kender knap nok hinandens navne, fordi de kommer fra forskellige afdelinger. Og så væltede det bare ind med patienter, fortæller Lise Nielsen.

Ved siden af arbejdet som sygeplejerske er Lise Nielsen en af Århus Stiftstidendes spotter-fotografer. Hun er imponeret over, hvor godt samarbejdet fungerede på afdelingen.

- Jeg var bare så stolt af mit fag, at vi kan få det hele til at lykkes og se glidende ud for patienterne, i en arbejdsgang hvor man ikke er vant til at arbejde sammen. Det var så fedt at opleve, hvor godt det fungerede, det gjorde mig så stolt. Hver især kom med sine kompetence, og så fik vi det til at lykkes, siger Lise Nielsen.

Jim Aalling var ifølge testen ikke smittet med corona. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Annonce

Svært at blive testet

Ud over at fotografere fik Lise Nielsen også tid til at tale med nogle af patienterne.

Var patienterne bange?

- I den tid jeg var der, kom der kun en patient, der var i risikogruppen, og var så dårlig, at hun måtte ned på den stue, der er forbeholdt de sårbare patienter. Resten tog det stille og roligt. Jeg tror, at de var glade for at blive undersøgt, mange af dem har gået med det længe, siger Lise Nielsen.

En af de patienter, hun talte med, var 46-årige Jim Aalling.

- Jeg har gået med symptomer på corona i 16 dage. Det har været svært at få lov til at blive testet, både min egen læge og vagtlægen sagde nej ad flere omgange, fortalte han.

Jim Aalling var overasket over forløbet. Han kalder det for både ”surrealistisk” og ”hollywoodagtigt” at blive mødt af læger og sygeplejersker iført masker og visir. Og så sagde han, at virkeligheden på sygehuset er noget helt andet end det, man ser på tv, hvor man kan få det indtryk, at det går hurtigt at blive testet.

- Hele forløbet var meget omstændigt og ekstremt tids- og ressourcekrævende for personalet, siger Jim Aalling, der heldigvis blev testet negativ for corona.

Annonce

Den svære beskyttelse

En af de ting, der er anderledes på de danske hospitaler, er, at personalet ikke allesammen er iklædt den rumdragtslignende beskyttelse, man ser i udlandet.

- Der er hver dag en hygiejnesygeplejerske, der underviser personalet i brug af værnemidler. Problemet med de dragter er, at man meget let kommer til at smitte sig selv, når man skal tage dem af igen, forklarer Lise Nielsen.

I det hele taget er det svært at bruge beskyttelsesudstyret rigtigt. Lise Nielsen havde selvfølgelig mundbind og visir på, da hun fotograferede i afdelingen.

- Det er svært at styre det. Det kræver stor tankeaktivitet, samtidigt med alle de andre nye procedurer. Man må ikke sætte en hånd op og røre ved mundbindet eller klemme om næsen, for så er ens hånd kontamineret. Og man tager mundbindet af ved at trække i de sløjfer, man har bundet bag hovedet. Kommer man til at sætte brillerne op oven på den operationshue, man har på, skal man skifte dem, for der kan også sidde virus, fortæller hun.

Var du selv bange for at blive smittet?

- Det er svært ikke at stå for tæt. I ”kampens hede” glemmer man let at holde afstand til kollegerne – det kan man også se på billederne. Så jo, jeg tænkte, at jeg sagtens kan havde fået et eller andet, selv om jeg ikke har rørt ved patienterne og har stået på to meters afstand – man kan ikke undgå at blive lidt paranoid. Det er nok, fordi det er en ny situation, siger hun.

Lise Nielsen har fået grønt lys fra hospitalets kommunikationsafdeling til at fotografere. Personale og patienter på billederne har også givet tilsagn.

Jim Aalling var overasket over, hvor lang tid det tog at blive testet for corona. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Billedet viser, hvor svært det er at holde to meters afstand til andre personer. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Et nyt hold skal lige finde ud af, hvordan arbejdet skal kordineres på Akut Covid Klinik. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Corona-virus-bamsen har et klart budskab. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Blodprøver klar til test. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
De fleste patienter, der blev testet på kliniken torsdag, var ikke i risikogruppen. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Mundbind, handsker og visir er en naturlig del af påklædningen. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
En podning placeres sikkert i det tilhørende rør. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Prøverne sendes med rørpost, med særlige rør mærket CORONA. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Jim Alling blev også podet i halsen. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Plastikdække og handsker beskytter maskinerne. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Temperaturen blev også taget på patienterne. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Næsten alt er pakket ind i beskyttelse på afdelingsstuerne. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Torsdag var den hidtil travleste dag på afdelingen for covid-19. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Sundhedspersonalet er udstyret med masser af værnemidler. Foto: Lise Nielsen/Århus Stiftstidende spotterfotograf
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce