Annonce
Kolding

Se billederne fra Havnens Dag: Kran med 990 hestekræfter lod bil falde mod kajen

Den gamle Ford Fiesta falder til jorden med en hastighed, der svarer til 50 kilometer i timen. Det kan mane til eftertanke, for selv ved den relativt lave hastighed bliver bilen medtaget. Foto: Yilmaz Polat.
Kolding Havn bød lørdag på oplevelser for gæster i alle aldre. Dagen bød på alt fra opvisninger på vandet til fortællinger på land.

Kolding: En gammel Ford Fiesta bliver hejst op i en kran. Det er ingen sag for kranen, for den kan løfte 100 tons.

- Selve grabben vejer 11 tons og kan rumme 18 kubikmeter, fortæller Arne Damkjær.

Til daglig kører han med fejemaskiner og gaffeltruck på havnen, men i dag står han i solskinnet på kajen, fordi det er Havnens Dag.

- Jeg har været på havnen i syv år, og det er bestemt en god arbejdsplads, fortæller han.

Da grabben slipper bilen, falder den ti meter ned mod kajen, og der lyder et brag, der overdøver mågerne baggrundsmusik. Faldet svarer til, at bilen kører med en hastighed på 50 kilometer i timer og kan mane til eftertanke, for selv ved den relativt lave hastighed bliver bilen medtaget.

Bilens fald er en af mange ting, som gæsterne kan opleve.

Annonce

Havnens Dag

Det er fjerde gang, at Kolding Havn med stor opbakning fra havnens virksomheder står bag Havnens Dag. De øvrige gange var i 2011, 2013 og 2015. Og for hver gang arrangementet er blev holdt, er det vokset.

På dagen holdt en lang række af erhvervshavnens virksomheder åbent hus. Der var også en stribe aktiviteter til vands og på land. I havnebassinet kunne publikum blandt andet se en helikopter vise, hvordan den gennemfører en redningsaktion.

Gammel sømand

John Nygaard Christensen på 84 år nyder at tale med personalet på Søværnets skibe Ertholm og Alholm.

- Jeg har dårligt ben og går med rollator, så jeg kunne ikke komme ombord på skibene. I tre år var jeg selv marinesoldat, så det er spændende at få en snak med dem, der sejler i dag, siger han.

John kone, Ellen Christensen, har også smil på læben.

- Vores datter og svigersøn kom og hentede os, og det blev vi rigtig glade for. Det er skønt, når der sker noget i Kolding, siger Ellen.

Parret har også kørt rundt med City-toget på havnen.

Åbent hus

De gæster, der vil besøge virksomhederne på sydsiden af havnen, skal også på en køretur.

Henri Rix, der er tovholder på dagen, fortæller, at to busser kører fast rutefart. Ombord er to garvede folk fra virksomhederne. Guiderne fortæller anekdoter og står for konkurrencer, så passagererne kan vinde præmier.

- Vi bruger dagen til at lave opvisninger, der kan forbindes til en maritim verden. Der kommer også en redningshelikopter og publikum kan selv komme ud på vandet. Men vi holder også åbent hus på havnens virksomheder. Vi viser gerne vores erhvervshavn frem, for vi er stolte af vores arbejdsplads. Det er en aktiv havn, hvor der kommer 500 skiber om året, siger Henri Rix.

Ægteparret John Nygaard Christensen og Ellen Christensen nyder en tur på havnen. - Det er en dejlig dag, og jeg vil gerne opleve lidt af hvert. Det er begrænset, hvad vi kan komme op i, når vi bruger rollator, men det er skønt, når der sker noget i Kolding, mener hun. Foto: Yilmaz Polat
Otte-årige Isabell graver i den kæmpe sandkasse på kajen efter en møtrik. Finder hun en, kan den byttes til en slikpose. Hendes forældre Malene og Asger Schlesinger er med til Havnens Dag for første gang. - Vi er kommet, fordi vi gerne vil søtte op om at bevare erhvervshavnen, fortæller Malene. Foto: Yilmaz Polat
Restaurant Admiralen havde taget friske fisk og smagsprøver på strandkrabbesuppe med ned på kajen. Foto: Yilmaz Polat
Så til søs. En 12-personers RIB-båd sejlede i pendulfart mellem havnen og Kolding Fjord. Og passagererne fik vind i håret, for båden har en tophastighed på 100 kilometer i timen. Foto: Yilmaz Polat,
En redningshelikoptor fra Karup viste, hvordan den laver en redningsaktion på vandet i havnebassinet. Foto: Yilmas Polat
Søværnet havde sejlet skibene Ertholm og Alholm til Havnens Dag i Kolding: Foto: Yilmaz Polat
Et styk bil i frit fald. Foto: Yilmaz Polat
Det er blevet en tradition, at den over 30 tons tunge bugserbåd Caspar skal have en flyvetur til Havnens Dag. Foto: Yilmas Polat
Mugge spillede Kim Larsen-numre på kajen. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Havnens Dag - åbent hus på Kolding Havn. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce