Annonce
Trekantområdet

Se billederne: Fredericias hvide vandtårn blev lærred for Danmarks bedste pressefotos

Årets pressefoto kunne fredag aften ses på Det Hvide Vandtårn. Foto: Søren Gylling
Fredag aften kunne fredericianere som de første i landet se udstillingen "årets pressefoto". Billederne blev vist med Det Hvide Vandtårn som lærred, mens aftenmørket sænkede sig. Fredericiansk fotograf fik idéen til den alternative fremvisning.

Fredericia: Fredag aften udgjorde Det Hvide Vandtårn et usædvanligt lærred for en fotoudstilling.

Her kunne man se en lang række fotos fra "Årets pressefoto", som blev afgjort samme eftermiddag. Blandt andet den nykårede vinder, Berlingske-fotograf Asger Ladefoged, som tog billedet af to unge kvinder under en demonstration i Hviderusland.

I Fredericia blev billederne præsenteret af Claus Bjørn, der var dommer i "Årets pressefoto".

Annonce

- I er de første, der får lov til at se billederne. Ikke engang i København har de set dem endnu, sagde Claus Bjørn, som var dommer ved "Årets pressefoto".

Lidt før klokken 21 begyndte de første billeder at køre hen over det alternative lærred. Serien af de bedste billeder fra coronaåret i Danmark og udlandet varede 45 minutter og begyndte derefter igen. Det varede til klokken 23.

Det var så oplagt

Den fredericianske freelancefotograf Lars Lindskov fik idéen til den særlige udstilling af pressefotos i Fredericia. Han var gennem 22 år formand for Pressefotografforbundet, inden han stoppede sidste år. De seneste 30 år har han været en del af arbejdet med den prestigefyldte konkurrence om årets pressefoto.

Idéen om at bruge vandtårnet opstod for et par måneder siden. Her var Lars Lindskov på en af de mange gåture, han har haft med hustruen Jane Findahl under corona-nedlukningen.

- Vi gik forbi Det Hvide Vandtårn, og det var så oplagt at bruge det som lærred. Det sagde jeg til bestyrelsen, og de var hurtigt med på idéen, fortæller Lars Lindskov.

Få timer efter at vinderne var kåret i København, var dommer Claus Bjørn i Fredericia for at præsentere udstillingen. Foto: Søren Gylling
Herfra blev billederne sendt op på vandtårnet. Foreningen Pixlart stod for fremvisningen. Foto: Søren Gylling
Fotograf Lars Lindskov, Fredericia, fik idéen til at bruge vandtårnet som lærred i et år, hvor corona kom i vejen for det sædvanlige program for Årets pressefoto. Her er Lindkvist (til højre) i snak med fotograf Robert Wengler. Foto: Søren Gylling
Billederne stod tydeligere frem, da aftenmørket sænkede sig over volden. Foto: Søren Gylling
Pressefotografforbundet står bag kåringen af Årets pressefoto. Foto: Søren Gylling
Annonce

Billederne skal ud

Normalt er der prisuddeling og udstilling af pressefotos i Den Sorte Diamant i København. Her plejer Lars Lindskov altid at være med, men i år var uddelingen virtuel. Så for første gang i mange år skulle han ikke deltage.

- Når jeg ikke kunne komme til årets pressefoto, måtte årets pressefoto komme til mig, siger Lars Lindskov med et smil.


Vi gik forbi Det Hvide Vandtårn, og det var så oplagt at bruge det som lærred

Lars Lindskov


Men altså også til alle andre fredericianere, som fredag aften var forbi vandtårnet på volden.

- Det vigtigste er, at billederne kommer ud, og at så mange mennesker som muligt ser dem, sagde Lars Lindskov.

Om eftermiddagen var det også muligt at se pressefotos og videofortællinger i en bus, der holdt på Landsoldatpladsen.

Fra lørdag 8. maj klokken 13 og frem til 5. juni udstilles billederne på Naturama i Svendborg.

Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Efter en komplet makeover er graffitien tilbage på busstationen: - Det er jo noget svineri, og de tager mine penge

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Navne For abonnenter

Freja døde blot 18 år: Blot en uge efter sin konfirmation fik hun konstateret en hjernetumor, der endte med at koste hende livet

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Annonce