Annonce
Esbjerg

Se billederne: Her er årets bygningsperler i Esbjerg Kommune

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune: Esbjerg Kommunes Byfond har netop præmieret fem ejendomme i Esbjerg Kommune med Esbjerg Byfonds pris i 2019.

Med præmien følger en messingplade en inskription samt et fotografi af den præmierede ejendom.

Her kan du se billederne af de præmierede ejendomme samt byfondsbestyrelsens begrundelser.

Annonce

Danmarksgade 25

Foto: Esbjerg Kommune

Danmarksgade 25, st., ejet af Tina Busch synes ved første øjekast måske ikke af noget særligt i gadebilledet. En historicistisk ejendom i hjertet af Esbjerg. Men kigger man nærmere, vil man opdage en bygning, som med stor kærlighed og omhyggelighed er bevaret i fuldstændig samme udtryk, som ved opførelsen i 1911.

Mange historicistiske ejendommen i Esbjerg har over årene mistet deres særpræg. Men ikke i Danmarksgade 25. Her er bygningens små særpræg stadig intakte. Betragter man et fotografi af ejendommen, taget få år efter opførelsen af huset, er det slående, hvor få ændringer, der er sket. Facadedekorationen med de romerske vaser blev nænsomt taget ned, istandsat og sat op igen.

De specielle vinduer med farvet glas i bygningens trappeopgang er bevaret, og vedligeholdes omhyggeligt, så de også i fremtiden kan bevares. Det originale skifertag er fornyet med et nyt tag i naturskifer, hvor både kviste og den oprindelige placering af tagvinduer er bevaret. Selv det originale vinduesparti i portåbningen er stadig intakt. Senest er en tidligere afblændet kælderdør genåbnet, og kældertrappen genskabt i de originale materialer.

Med denne præmiering ønsker Esbjerg Kommunes Byfond at fejre det lange seje træk. Danmarksgade 25 er et bevis på, at det kan lade sig gøre med konstant omsorg for en bygning gennem mange år, at bevare et lille stykke Esbjerg-historie for eftertiden.

Hjerting Strandvej 155

Foto: Esbjerg Kommune

Villaen på Hjerting Strandvej, ejet af Helle Pedersen og Jan Bruun Jørgensener, er tegnet af Baks Arkitekter, og stod færdig i 2019. Den afløser et ældre hus, som blev nedrevet i forbindelse med byggesagen.

Villaen adskiller sig fra mængden af hvide modernistiske villaer i Hjerting-området ved en balanceret sammensætning af store flader i rå beton og fine detaljer af cedertræ og indfarvet aluminium.

Mod vejen fremstår villaen privat og afskærmet, og kun et enkelt vindue fremhæver indgangspartiet. Gennem cedertræslameller fornemmes et indre grønt gårdrum. På trods af den lukkede facade, markerer villaen sig fint i gaderummet med velkomponerede facader og et velplanlagt forareal.

Mod vandet åbner villaens facade sig i store glaspartier, der giver beboerne mulighed for at nyde den storslåede placering ned til kysten. Med den omhyggelighed hvorved villaen er placeret i landskabet, opnår den en sjælden kvalitet blandt moderne villaer i området. Mod vandsiden er villaens udtryk underspillet og ydmygt, og markerer sig kun svagt i kystlandskabet.

Byfonden finder det prisværdigt, at man med et byggeri af denne kvalitet og størrelse har modstået fristelsen til at opføre et markant byggeri, der også fra vandsiden fremstår dominerende. De ærlige, robuste materialer vil med tiden patinere, og bidrage yderligere til villaens indpasning i kystlandskabet.

Esbjerg Kommunes Byfond ønsker med denne præmiering at belønne den ydmyghed hvorved villaen indpasser sig i det sårbare kystlandskab. Det er byfondens håb, at villaen på Hjerting Strandvej vil give inspiration til andre, der går med tanker om at opføre en ny vandkantsvilla.

Mellemdammen 18

Foto: Esbjerg Kommune

Terpagers Gård, Charlotte Hedegaard Bladt-Hansen og Ole Christian Bladt-Hansen, er et helstøbt anlæg, der sammen med naboejendommen indrammer et idyllisk gårdrum, hvis bevarede pigstensbelægning understøtter den traditionelle og stemningsfulde atmosfære.

Gavlhuset var en almindelig bygningstype i 1600-tallet, hvor mange danske købstæder oplevede en opblomstring. Selvom bygningen i dag ikke fremstår som et gavlhus mod gaden, kan det stadig fra gårdsiden fornemmes, hvordan det oprindeligt indskrev sig naturligt i rækken af gavlhuse. Bindingsværkets skiftende detaljerigdom, hvor de rigeste udsmykninger i bindingsværket er placeret mod gaden afspejler bygherrens ønske om at vise sin økonomiske status frem i gadebilledet.

At gadesiden er ændret til at fremstå mere som et langhus med et stort halvvalmet tag er med til at fortælle om byudvikling i Ribe omkring slutningen af 1700-tallet, hvor den klassicistiske arkitektur banede vejen for nye grundmurede huse.

Ved den seneste restaurering blev den oprindelige portfløj genskabt, og tidligere ændringer af stueetagen ført tilbage i retning af et mere originalt udtryk. Flere af de karakteristiske knægte blev genskabt, og det hele blev på smukkeste vis afsluttet med en opmaling af knægte og porthammer i originale renæssancefarver, hjulpet på vej af en konservators undersøgelser.

Esbjerg Kommunes Byfond ønsker med denne præmiering at anerkende den ildhu, omhyggelighed og opmærksomhed på detaljen, som ejerne af Mellemdammen 18 har lagt i restaureringen af ejendommen.

Skolestien 4

Foto: Esbjerg Kommune

Hjerting var et oprindeligt fiskerleje, der fungerede som ladeplads for købstaden Varde. Skipperbyen Hjerting havde sin storhedstid i 1700-tallet, som største naturhavn på vadehavskysten. Med anlæggelsen af Esbjerg havn var Hjertings rolle som udskibningssted udspillet, og byens regionale betydning forsvandt. Med tiden flyttede også fiskerkutterne til Esbjerg, men mange fiskere blev boende i Hjerting.

Skolestien er et af de ældste gadestrækninger i skipperbyen Hjerting. Her ses i dag stadig mange ældre huse, og gaden har ikke som mange andre steder i Hjerting været vidne til nedrivninger med efterfølgende opførelse af moderne villaer. Gaden er en del af det gamle Hjerting, som er udpeget som særligt bevaringsværdigt kultur-miljø i Esbjerg Kommune.

I er årrække stod nogle af bygningerne på Skolestien og blev mere og mere præget af forfald og misligholdelse. Men i de senere år har der været en proces i gang for at redde de bevaringsværdige huse på Skolestien. Huse er blevet opkøbt, og restaureret med blandt andet nye tage og vinduer. Initiativerne har haft en smittende effekt og gadestrækningen fremstår i dag med stort set lutter velholdte huse.

Et af de huse, som var truet af omsiggribende forfald var Skolestien 4, ejet af Aase Lomholt Thomsen. Huset er opført i 1725, som et traditionelt længehus med stråtag, kalkede facader, og en taktfast vinduesrytme. Med sit enkle udtryk er huset en del af den bevarede historiske del af skipperbyen Hjerting.

For at redde huset fra nedrivning blev Skolestien 4 opkøbt, og en omfattende renovering blev sat i gang for at redde bygningen fra ødelæggende forfald. Med renoveringen er det lykkes at bevare husets oprindelige udtryk som ydmygt fiskerhus, og samtidig indrette en moderne bolig. Resultatet giver værdi til hele gaden, og løfter den historiske helhed.

Strandparken præmieres for bevaring af et unikt boligkvarter

Foto: Esbjerg Kommune

Dengang området nord og nordvest for Strandby Plads endnu i 1890’erne var åbent land med lave strandenge og sandede marker, overvejede sognerådet at placere byens første offentlige sygehus herude, hvor der var frisk luft og sol.

Projektet blev dog opgivet til fordel for en mere central placering i sikrere afstand fra havet, og i 1901 plantede man træer på den købte grund. Da den første del af Hjertingvej blev anlagt i 1914, gennemskar den ”sygehusplantagen”. Den meget aktive entreprenør Christian P. Jensen købte i 1942 resterne af plantagen og arkitekt Poul Ambye blev hyret til at udarbejde bebyggelsesplan og tegninger til husene.

Af planerne, og samtidige reklamer, kan man se, at idéen til kvarteret var meget engelsk. Den gennemgående stil skulle være gule sten, høje tegltage, brune skodder og pejseskorstene i gavlene. Plantagens træer skulle så vidt muligt bevares. Bebyggelsen blev opført med fritliggende villaer, der parvis var ens.

Strandparken er Esbjergs første eksempel på en privat villabebyggelse efter en samlet idé. Kvarteret er til i dag bevaret som en harmonisk helhed, og er stadig attraktivt, trods de trafikerede veje, der afgrænser kvarteret. Husene er typiske for den engelske mode omkring 1940, tilsat lidt tidstypisk nyromantik i form af blyind-fattede ruder og skodder.

Det er byfondens håb, at der med denne præmiering vil blive en større bevidsthed om bebyggelsen unikke kvaliteter, og at beboerne derigennem vil arbejde for at bringe området tættere på det oprindelige udtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce