Annonce
forside

Se billederne: Her er bygningsperlerne i Esbjerg Kommune i 2018

Esbjerg Kommunes Byfond har netop præmieret fire ejendomme i Esbjerg Kommune med Esbjerg Byfonds pris i 2018. Med præmien følger en messingplade en inskription samt et fotografi af den præmierede ejendom. Her er billederne af de præmierede ejendomme samt byfondsbestyrelsens begrundelser.

Landgangen i Esbjerg

Landgangen og havnepromanden i Esbjerg præmieres for elegant forbindelse mellem by og havn.

Visionen med projektet har været at genskabe den mentale og fysiske sammenkobling mellem den meget levende Esbjerg By og Esbjerg Havn. Samtidig har det været visionen at skabe en attraktiv promenade langs Havnegade. Fra at by og havnen vender ryggen til hinanden, har målet været at by og havn vender ansigterne mod hinanden.

Landgangen tager afsæt i et enkelt koncept, "en gren" der lægges hen over det samlede område, der knækker og kurver sig i en ikke forudsigelig struktur af opholdspladser, stiforløb og udkigspunkter. Landgangen er udformet i et enkelt materiale, cortenstål, der med sine brændte, orangebrune farver både føjer sig ind i Kleven og byparkens landskabelige billede - ligesom den taler med både havnens industrihistorie og byens urbane liv.

Havnepromenaden udfoldes i forlængelse af "Grenen" som et præcist bånd af støbt beton, som mod gaden flankeres af en trærække og mod Byparken formes som en serie stålkantede udsigtspunkter og steder mv.

Formsproget er minimalistisk, underspillet og gennemført med stor konsekvens.

Samlet fremstår anlægget meget generøst og dog med en afslappet gestus.

Borgerne og de besøgene har straks taget forbindelserne i brug både om dagen og om aftenen, hvor der en flot belysning. Dette viser, at borgerne og de besøgende har taget hele anlægget og ideen om af forbinde by og havn til sig.

Det virkede også som en lakmusprøve at forbindelserne stod færdig til anvendelse af Tall Ships Races i juli 2018. Landgangen blev brugt i en grad som løftede hele Dokhavnens østside. Dokhavnens østlige side har potentiale til at fortsætte stiforbindelsen - gerne videre over en bro til Fanø-færgen. Der er også et potentiale i fremtidig udnyttelse af Byparken og Hulvejen med bunkersanlæg i sammenhæng med Landgangen og Havnepromenaden.

Etableringen af Landgangen og Havnepromenaden var en del af begrundelsen for, at Esbjerg Kommune i 2018 fik Byplanprisen.

Skyttevænget 2 i Hjerting

Skyttevænget 2 i Hjerting, ejet af Birte og Jesper Sottrup-Jensen:

Huset i Hjerting præmieres for respektfuld renovering af parcelhus, og fordi huset imellem de mange typehuse i efterkrigstidens boligkvarterer hæver sig ud over det almindelige.Huset er tegnet i 1974 af den lokale arkitekt Jens Sottrup-Jensen, som er far til huset nuværende ejer, Jesper Sottrup-Jensen. Fra Jens Sottrup-Jensens hånd kender vi også Esbjerg Rådhus, Spangsbjergparken, Hotel Britannia og Rørkjærhusene ved Grundtvigs Allé.

I byfondsbestyrelsens motivation hedder det, at: "Det er tydeligt, at arkitekten har ladet sig inspirere af datidens strømninger i enfamiliehus-arkitekturen. Huset har klare referencer til 50'ernes og 60'ernes arkitekttegnede enfamiliehuse, som næsten alle er etplanshuse, hvor samspillet mellem ude og inde får særlig betydning."Med årene er parcelhuset på Skyttevænget 2 blevet udsat for ombygninger, ændringer og gradvis forandring af den oprindelige arkitektur, men sidste år overtog Birte og Jesper Sottrup-Jensen huset, og "startede en imponerende proces for at bringe huset tilbage til det oprindelige udtryk. De særlige gavle, som huset blev opført med, er blevet genopført, og giver nu igen huset sit ganske enestående udtryk," hedder det.

"Med renoveringen af Skyttevænget 2 har ejerne genskabt et stykke unikt parcelhusarkitektur, som var gået tabt. Det er byfondens håb, at renoveringen må være til inspiration for andre, som ejer et hus, hvis oprindelige særlige udtryk er blevet udvisket af senere bygningsændringer. Renoveringen viser, at det kan lade sig gøre at skrue tiden tilbage, og opnå noget helt unikt."

Skolegade 6 i Bramming

Skolegade 6 i Bramming, Jacob Rohde Pedersen og Helle Skou Thomsen:

Huset præmieres for en vellykket restaurering af en historicistisk villa.

Bramming blev anlagt i samme tidsperiode som Esbjerg, hvilket betyder, at byggestilen minder meget om hinanden i de to byer. Den største forskel mellem Esbjerg og Bramming var husenes størrelse og antal.

Jernbanen, vækst og byggeboom i Esbjerg smittede af på Bramming, og fra 1890'erne opstod en stationsbykerne med handel og håndværk.Næste vækstperiode startede omkring 1900, hvor nye villakvarterer begyndte at vokse op nord for jernbanen, heriblandt området omkring Skolegade.

Skolegade fik sit navn i 1897 da man opførte Bramming Efterskole på arealet mellem Plantagevej og Sct. Knuds Allé, og da byens kommuneskole dengang lå i Jernbanegade, var det nærliggende at give vejen forbi efterskolen dette navn.Villaen Skolegade 6 er opført i samme periode som efterskolen, omkring år 1900, og har sandsynligvis fungeret som bolig for personer med tilknytning til efterskolen. Villaen indgår som en del af den bevaringsværdige husrække, beliggende langs Skolegades nord side, der består af tre villaer der arkitektonisk fremstår nært beslægtede.

I 2017 købte den nuværende ejer ejendommen, der siden overtagelsen har foretaget en gennemgribende istandsættelse med respekt for husets oprindelige arkitektur. Husets facader er nænsomt restaureret, taget er skiftet til naturskifer, trappen til hoveddøren og altanen er istandsat og skorstenspiben reetableret.

Der er igennem istandsættelsen tænkt på tradition og den håndværksmæssige udførelse af de forskellige detaljer, og huset fremstår igen enkelt og harmonisk i gadebilledet.Ejer har gennemført istandsættelsen dels for egne midler og dels med støtte fra Byfornyelsespuljen.

Skovkanten i Esbjerg

Skovkanten præmieres for bevaring af et særligt gademiljø.I 1925 blev den første byplanlov vedtaget i Danmark. Men allerede i 1922 fik den nyansatte stadsingeniør Harald Nonboe til opgave at udarbejde et forslag til en ny byplan for Esbjerg.

Blandt de få kvarterer, som blev virkeliggjort efter byplanen 1924, er Nørvang det smukkeste og mest tidstypiske. Bebyggelsesplanen blev udarbejdet af arkitekt J. C. B. Øhlenschlæger og arkitekt William Nielsen.

Planen bestod i en "lille villaby" med en- og tofamiliehuse langs de nord-syd-gående gader, samt mod nord en monumental afslutning med blokke og et trefløjet alderdomshjem i midtaksen som en lille herregård.

Dobbelthusene på Skovkanten 4-24, med fire lejligheder i hver blev realiseret af Esbjerg Kommune i 1924, som de første efter Øhlenschlæger og Nielsens bebyggelsesplan. Husene er tegnet af J.C.B. Øhlenschlæger, nyklassicistiske med tydelig inspiration fra Bedre Byggeskiks-bevægelsen.I årene 1925-27 blev der bygget flere rækkehuse på Ved Skovens sydside, Ved Skoven 34-44, samt blokken Gl. Vardevej 75-79. Dermed var det slut med byggeriet i denne omgang.

Gennem de sidste 30 år er der desværre sket ændringer af mange af de oprindelige bygningers udtryk, ved tilføjelse af altangange, udvendige trapper og elevatorer. Disse senere ændringer har svækket kvarterets unikke kvaliteter, og bør på sigt føres tilbage til udgangspunktet.

Gaden Skovkanten står som en af de eneste stadig fuldstændig intakt, uden særlige ændringer af bygningerne. De harmoniske huse skaber en helt særlig stemning i gademiljøet, og Esbjerg Kommunes Byfond vil opfordre til, at Skovkantens særlige kvaliteter også bliver bevaret i fremtiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce