Annonce
Esbjerg

Se billederne: Mr. Offshore sat på plads - indviede Musikhusets nye birkeskov

Navnkundige Henning G. Kruse og datteren Marianne Kruse fjernede først afdækningen fra det kommunale skilt, der oplyser om, at dette er Henning G. Kruses Plads. Dernæst afslørede Marianne Kruse, formand for sin fars fond, Henning G. Kruses navn i en metalrist på pladsen. Til venstre ses Musikhuset Esbjergs direktør, Torben Seldrup, og til højre Musikhus-formand Johnny Søtrup. Foto: Jacob Schultz
Torsdag indviede Musikhuset Esbjerg sin nye og spektakulære forplads, der er virkeliggjort gennem en fornem donation fra Mr. Offshore Henning G. Kruses Fond. Både den nye formand for fonden, Henning G. Kruses datter, Marianne Kruse, og hovedpersonen selv var tilstede og nød det musiske vandspejl og skoven af birketræer.

Esbjerg: På grund af corona-restriktionerne blev det uden pomp og pragt, men til gengæld med deltagelse af Mr. Offshore selv, da Musikhuset Esbjerg og Henning G. Kruses Fond torsdag formiddag indviede den nye forplads, Henning G. Kruses Plads, som er doneret af manden bag Esbjerg Oilfield Service og medstifter af det navnkundige Esvagt.

Henning G. Kruse engagerede til opgaven et arkitekt-team fra den verdenskendte tegnestue, Bjarke Ingels Group (BIG), og den store gave har forvandlet Musikhuset Esbjergs tidligere lidt trætte forplads til en naturlig oplevelse i kraft af 53 slanke, opstammede og pollenfrie birketræer, som helt i Musikhus-arkitekt Utzons ånd viderefører søjleskoven fra husets indre til forpladsen.

Far og datter sammen - Marianne Kruse og Henning G. Kruse - glade og begejstrede over resultatet af den store donation.  Foto: Jacob Schultz

Musik gengivet i vandspejl

Derudover er der til lysningen i birkeskoven opfundet en spektakulær, cirkulær vandkunst, der via en specialudviklet teknik reagerer på lydbølger og derved gengiver musikken inde fra huset i vandspejlet. Til foråret vil man kunne tage plads i behagelige træmøbler, der er blevet til i et design-samarbejde mellem BIG og Skagerrak, og nyde vandet, træerne og det esbjergensiske folkeliv, og selv om planerne for pladsen har været stærkt omdiskuterede, var formanden for Musikhuset, forhenværende borgmester Johnny Søtrup, ikke i tvivl om, at esbjergenserne vil tage den til sig:

- Nu står vi her og kan beundre denne smukke nye plads, som ikke blot er en fornøjelse at se på, men som også vil blive en fornøjelse at opholde sig på. En levende og indbydende plads, som vi fra Musikhusets side er utrolig glade for og ser frem til rigtig at tage i brug. Det siges, at god kunst skaber debat. Det har vores nye forplads også gjort, ganske som Musikhuset også selv gjorde for 23 år siden. Der er nogen, der mener, at det er synd med træer på forpladsen og andre mener, at netop træerne gør pladsen levende og spændende. Men jeg er helt sikker på, at byen vil tage den nye plads til sig, ganske som det er sket med Musikhuset, lød det fra Johnny Søtrup med henvisning til den furore og opstand, det vakte i byen, da der i sin tid skulle fældes træer i byparken for at give plads til Musikhuset.

Arkitekt og partner i BIG, David Zahle (til højre) ses her sammen med seniorarkitekt fra BIG, Søren Martinussen, ved indvielsen. Foto: Jacob Schultz

Gaven fra 80-årige Henning G. Kruse løber op i omkring 10 millioner kroner - et fornemt beløb, der løbende er opjusteret helt i tråd med Henning G. Kruses kendte afsmag for at gå på kompromis med kvalitet.  Advokat og bestyrelsesmedlem i fonden, Peter Kirk Larsen, kommenterede vittigt på udgiftens himmelflugt:

- Der er to typer budgetter, der altid skrider: det ene, når man lader sin hustru indrette hjemmet, det andet er byggeprojekter. Jeg har desværre personlig erfaring med begge dele. Men når det er dig, Henning, så ved vi, at det bare skal være i orden - ligesom alt andet, du beskæftiger dig med, lød det blandt andet fra Peter Kirk Larsen.

Formanden for Musikhuset Esbjerg, Johnny Søtrup, forklarede om baggrunden for navngivningen af pladsen, at det er en en udmøntning af en beslutning, som Esbjerg Byråd allerede traf for nogle år siden,  hvor man ønskede at honorere Henning Kruse for den enorme betydning, han har haft for udviklingen af off-shore sektoren i Esbjerg. Foto: Jacob Schultz
Annonce

En særlig dag

Familien Kruse var desuden repræsenteret ved Henning G. Kruses søn, Lars Kruse, og datter, Marianne Kruse, som er ny formand for Henning G. Kruses Fond og sagde et par ord på vegne af fonden:

- Det er en særlig dag i dag - vi har nået en milepæl, og det er også første gang, jeg repræsenterer min far og fonden. Jeg løser opgaverne ydmygt - i min fars ånd - og jeg glæder mig over, at vi står her på en meget flot plads. Jeg er lykkelig over, at det blev tegnestuen BIG, der fik opgaven, men det var også BIG, der kom med det mest spektakulære og fantastiske projekt, lød det blandt andet fra Marianne Kruse.

Here comes the sun (her kommer solen, red.) satte vandet i bevægelse. Foto: Jacob Schultz

Arkitekt og partner i BIG, David Zahle, der sammen med seniorarkitekt fra BIG, Søren Martinussen, og landskabsarkitekt Ulla Hornsyld var mødt op til indvielsen, var rørt:

- At have en bygherre, der forstår intentionerne hos arkitekterne og giver fuld opbakning, som vi har fået fra både Musikhuset Esbjerg og Henning G. Kruses Fond, er en sjældenhed for en arkitekt. En plads handler om at samle folk og skabe ro og samling, og jeg står faktisk her og er lidt rørt over, hvor stilfærdigt og intimt, her er blevet. Vores mål var tre ting: Dels af fejre bygningen - Utzons Musikhus og søjleskov, dels det legende, levende hav og Henning G. Kruse, dels musikken. Til sidstnævnte måtte vi bryde hovederne, indtil vi fik idéen med at lade lydbølgerne påvirke vandspejlet i bassinet, lød det blandt andet fra David Zahle.

Musikhuset Esbjergs direktør fik sig en snak med Henning G. Kruse, der havde følgeskab af kæresten Marianne Tonnesen. Foto: Jacob Schultz

Herefter fik det corona-begrænsede fremmøde en prøve på, hvordan vandbassinets teknik, der er fremstillet af den lokale virksomhed Aqua-Teknik, fungerer:

Fra Musikhuset strømmede Beatles-hittet "Here comes the sun" i en nyere og mere fredelig udgave og bevægede vandspejlet.

Og som om Aqua-Teknik også havde fundet en knap til det formål, åbnede det ellers tætte, grå skydække sig som på kommando og sendte lys over Henning G. Kruses Plads.

Kort om

Det er Musikhuset Esbjerg, der har været bygherre på forplads-projektet, men det er Henning G. Kruses Fonds donation, der har finansieret forpladsen, som løber op i omegnen af 10 millioner kroner. Det er Henning G. Kruse, der har udvalgt BIG til opgaven.

Hovedentreprenør på forpladsprojekt var det lokale entreprenørfirma Brinck, mens lokale Aqua-Teknik fremstillede vandkunsten og teknikken med at gengive lydbølger i bassinets vandspejl.

Henning G. Kruse og kæresten Marianne Tonnesen ved metalpladen med forpladsens nye navn, Henning G. Kruses Plads. Foto: Jacob Schultz
Da Musikhuset skulle bygges, var der stor ballade, fordi nogle af byparkens træer måtte lade livet. Nu kompenseres der for det med 53 slanke birketræer på Musikhusets nye forplads. Foto: Jacob Schultz
Henning G. Kruse og datteren Marianne Kolenda Kruse på vej over den smukke plads, som nu bærer erhvervs-koryfæets navn. Foto: Jacob Schultz.
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Aabenraa

Fotovognen fangede morgentrafikken på fokusstrækning: Én bilist kørte 34 km/t for stærkt

Aabenraa

Politistation bliver snart forladt: Usikkert om den skal sælges

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Esbjerg For abonnenter

Software fra Danmarks største it-firma kan ende i blodig krig: Sagen har forbindelse til familieselskab i Esbjerg

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Soulas skal finde fodfæste og må afvente superligabold for SønderjyskE: Onsdag skal han vise sig moden i pokalkamp på Fyn

Annonce