x
Annonce
Sønderborg

Se billederne: Musikscene blev topløs

Endelig, efter treenhalv times arbejde, kom toppen op at flyve. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Der måtte en kran af de halvstore til for at fjerne den ødelagte teltdug over Mølleparkens scene. Et arbejder, der trak ud.

Sønderborg: Tidligt fredag morgen gik virksomhederne Sækko og Skaks Specialtransport i gang med at fjerne teltdugen over musikscenen i Mølleparken i Sønderborg. Den skulle ned inklusiv det meste af stålkonstruktionen.

- Kranen ankommer kl. syv, så mellem otte og ni er vi klar til at løfte toppen, mente en optimistisk Anders Krog Scherrebeck, afdelingsleder i Sækko dagen forinden.

Sådan gik det ikke. Selv da alle bolte var løsnede, og kranen forbundet til toppens fire hjørner via kæder, rokkede den sig ikke en meter.

Den var simpelthen for tung. Anders Krog Scherrebeck måtte i liften igen og op højden for at afmontere flere tværbomme, men så satte først en wire og dernæst rester af teltdugen sig fast. Først kl. 10.40 kunne kranfører Morten Kristensen dirigere toppen til en mellemlanding på tilskuerpladserne.

Her blev det meste af teltdugen fjernet.

Annonce
Boltene sad overraskende godt fast og forsinkede arbejdet med at løfte toppen af. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Et puslespil

Efter endnu en flyvetur hen over træerne landede toppen så på parkeringspladsen foran Boldklubben Fremad og Kultur i Syds nye fælles bygning. Her skal stålkonstruktionen blive liggende, til Sækko har fremstillet en ny teltdug. En spændende opgave ifølge Anders Krog Scherrebeck, da Sække i Padborg normalt fremstiller presenninger til lastbiler.

Virksomheden, som lavede toppen for 15 år siden, findes nemlig ikke længere. Der findes heller ingen tegninger af den omkring 400 kvadratmeter store teltdug, som har, hvad Anders Krog Scherrebeck kalder et ”kinesersvaj”, og som primært er svejset og ikke syet sammen.

- Vi må brede delene ud på gulvet for at samle puslespillet. Vi kender heller ikke materialet, så det skal vi have analyseret i Belgien, forklarer Anders Krog Scherrebeck.

Opgaven for Sækko er at fremstille en tro kopi med samme rivstyrke. Eneste forskel bliver et farveskifte fra rød til sort.

Den hidtidige teltdug overlevede ikke de seneste ugers kraftige blæst og storm, og det gjorde dele af stålkonstruktionen heller ikke. Undervejs i nedtagningen opdagede mændene flere brud, som nu også skal repareres.

Sækko forventer, at det tager en måneds tid at sy og sammensvejse en ny teltdug, som vil blive monteret sidst i april, så Lis Sørensen og Malurt tørskoet kan tage hul på sommerens rockkoncerter 5. juni i Mølleparken.

Kranen kunne løfte 1,5 tons, men var belastet til det yderste, da armen skulle række 48 meter ind over bygningerne i Mølleparken. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Toppen måtte mellemlande på tilskuerpladserne, hvor Bjørn Rautemkrantz og Anders Scherrebeck fjernede de flagrende rester af teltdug. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Stormen har ikke bare ødelagt teltdugen. Den viste sig, at der også er flere brud på stålkonstruktionen. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Endelig nede. Klokken er 10.40 og der venter endnu flere timers arbejde med at afmontering af rester af teltdug. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Under mellemlandingen på tilskuerpladserne blev toppen befriet for det meste af den iturevne teltdug. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Endnu en detalje drillede. Presenningen satte sig fast og måtte skæres fri. Foto: Birthe Juul Mathiasen
De kom kl. 7 og havde forventet, at toppen kunne løftes af inden kl. 9. Sådan kom det ikke til at gå. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Så forsøgte de igen, og atter var der noget, der satte sig fast. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Her ligger kontrollen over to tons. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Det tog timer at lette på toppen af scenen i Mølleparken. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce