Annonce
Aabenraa

Se billederne: Olietank i brand - heldigvis kun en øvelse

Dansk og tysk beredskab gennemførte en fælles øvelse på Aabenraa havn. Én af olietanksene stod i brand - sådan lød scenariet. Det involverede over 175 brandfolk og 50 køretøjer fra hele landsdelen. Foto: Timo Battefeld
Det mindede om oliebranden på Fredericia Havn i 2016 - heldigvis var det kun tale om en øvelse, da godt 175 danske og tyske brandfolk rykkede massivt ud til "brand" på Aabenraa Havn onsdag aften. Målet var at teste det grænseoverskridende værns-samarbejde.

Aabenraa: Det ville have været større katastrofe, hvis tank 30 hos Danbalt A/S på Aabenraa Havn virkelig havde stået i flammer. Men nu var det heldigvis en øvelse - omend én af de helt store, som involverede brandværn fra både nord og syd for grænsen.

- Godt 175 brandfolk og omtrent 50 køretøjer, opsummerer beredskabsinspektør for Brand og Redning Sønderjylland Kenneth Achner den "dramatiske" situation på havnens østlige side.

- Scenariet for øvelsen er en voldsom brand i en af de store olietanks, beskriver han øvelsen, mens slanger rulles ud og store køretøjer ankommer i kolonner med slukningsgrej og andet materiel. For ikke nok med at selve branden skullel bekæmpes og begrænses, så var det også nødvendigt at tage højde for et eventuelt olie-udslip.

Annonce

Beredskab uden grænser

Brand & Redning Sønderjylland gennemførte onsdag aften en stor øvelse på østsiden af Aabenraa Havn, som havde fået betegnelsen "Beredskab uden Grænser".

Øvelsen involverede dansk og tysk beredskab med deltagelse af Syd- og Sønderjyllands Politi, Region Syddanmark og flere frivillige brandværn fra både Brand & Redning Sønderjylland og Sønderborg Brand og Redning, Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, Brand- og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup, samt tyske enheder fra flere frivillige brandværn i Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg og Nordfriesland samt mandskab og materiel fra Technisches Hilfswerk.

Øvelsen var støttet af Interreg-midler.

Det var ikke den største øvelse i landsdelen - den blev gennemført på Rømø-Sild-færgen - men måske den sidste. Hvis rækken af grænseoverskridende øvelser skal fortsætte, kræver det en ny portion af Interreg-midler, forklarer beredskabsinspektør Kenneth Ancher.

En snert af virkeligheden

Godt nok er det en øvelse - men der er alligevel en snert af virkelighed over det, lyder det fra beredskabsinspektøren, der henviser til den store brand på oliehavnen i Fredericia for tre år siden.

- Målet med denne øvelse er at afprøve samarbejdet mellem mange forskellige værn, både de danske og tyske beredskaber, frivillige og professionelle. Så det giver nogle udfordringer. Blandt andet sproglige. Det har dog vist sig at gå temmelig godt. Det er nemlig ikke første gang at danske og tyske holder øvelse sammen. Der vil altid være danskere, der kan lidt tysk - og tyskere, der forstår lidt dansk. Men vi får mere mulighed for at teste aftalerne om samarbejdet hen over grænsen - og så i stor skala, hvor vi skal have alle enheder til at spille sammen, fortæller Kenneth Ancher.

Alle deltagere kigges under hele forløbet over skuldrene af observatører, hhv. "Beobachter", der skal se, hvordan samarbejdet fungerer.

- Om der er udfordringer, som vi ikke lige havde taget højde for, tilføjer beredskabsinspektøren, der sammen med sin tyske kollega Harald Siemen er hér og dér og allevegne.

For mens han ikke ser eventuelle sprogbarrierer som en udfordring, så er der helt andre praktiske ting at bekymre sig om denne regnfulde aften på Østre Havnevej:

- Vi skal jo have plads til alle. For når der er over 50 køretøjer og vogntog i spil, så tager det altså lidt tid at få alle igennem til de steder, hvor de skal bruges.

Samarbejde kræver støtte

Det er ikke første gang, at danske og tyske brandfolk arbejder sammen i så stor målestok.

Den største fandt sted sidste år, hvor det grænseoverskridende værns-samarbejde blev testet ved et fingeret sammenstød mellem Rømø-Sild-færgen og et mindre tankskib lastet med olie.

- Men den i Aabenraa bliver måske den sidste øvelse af en sådan karaktér. For hvis vi skal fortsætte rækken af øvelser, så forudsætter det en forlængelse af den støtte, vi har fået af Interreg-midlerne.

Én "tilskadekommen" blev reddet ud af området. Foto: Timo Battefeld
Selv om det var en øvelse på papiret, så fik deltagerne lov at rulle alt materiellet ud. Foto: Timo Battefeld
Sprog var ikke det store problem, da dansk og tysk beredskab lavede fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Også Flyvestation Skrydstrups store crashtender blev brugt i indsatsen. Foto: Timo Battefeld
Via manipulerede billeder kunne de deltagende værn danne sig et indtryk af brandens omfang. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. det omfattede også de små frivillige brandværn fra lokalområdet. Foto: Timo Battefeld
Én figurant fra den fælles dansk-tyske øvelse på Aabenraa Havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Øvelsen på Aabenraa havn tiltrak også nysgerrige. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Via manipulerede billeder kunne de deltagende værn danne sig et indtryk af brandens omfang. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn.foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn - men der skal også passes børn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Over 50 køretøjer skabte kø og trafikpropper på Østre Havnevej. Foto: Timo Battefeld
Dansk og tysk beredskab i fælles øvelse på Aabenraa havn. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];