Annonce
Tønder

Se billederne: Racerfest på Rømø

3... 2... 1... Start! Foto: Ludvig Dittmann
I år er det 100 år siden de første strandløb blev kørt på Fanø. Løbene på Fanø fik en ende efter en alvorlig ulykke i 1924, men stemningen og fascinationen kører videre i højeste gear på Rømø.

RØMØ: Havde man tilbage i 2016 forudsagt, at Rømø Motor Festival i dag ville have vokset så eksplosivt i størrelse som det har, så havde der næppe været mange, der troede på én. Men facit er, at festivalen blot er vokset og vokset, og i år nåede arrangørerne det hidtil største antal deltagere og det største antal deltagende nationer i strandløbet til dato - 13 i alt.

At festivalen har fået en stor fanbase er helt tydeligt at se. Ikke alene på deltagerlisten, men så sandelig også på den store opbakning på stranden. At Rømø Motor Festival er blevet kendt i hele Europa og sågar i USA understreges af, at deltagere kommer til fra hele Europa for at deltage.

Annonce

- Jeg kan godt lide, at der ikke er nogen facitliste. Du kommer med et eller andet budget, og så kan du bygge hvad som helst.

Anders Hesselberg, bilbygger og deltager i Rømø Motor Festival, Esbjerg.

På turné

For en del af kørerne er turen til Lakolk en del af en decideret turné. Det gælder blandt andet for Andreas Ullstein, som kommer fra Estepona i det sydlige Spanien. I år kører han sit andet Rømø Motor Festival. Han er i gang med en syv måneder lang tur til i alt ni forskellige europæiske løb lig det på Rømø - men det danske løb er hans absolutte favorit:

- Der behøves ikke rigtigt være nogen forklaring på, hvorfor det her løb er fedt. Det er bare at se sig omkring. Det er helt vildt. Rømø Motor Festival er i min optik det bedste af alle de løb, vi er til. Folk har en fed tilgang til løbet, der er kæmpe opbakning og det er i det hele taget et sjovt løb at køre, forklarer han.

I det hele taget emmer Lakolk af bilfanatikere på langfart, når der er Motor Festival. Det øvrige Skandinavien er meget godt repræsenteret - takket være en stærk opbakning til amerikanerbiler i både Norge og Sverige. Stig Sagstuen og Gjermund Loguseth kommer fra Norge og har selv kørt hele den lange vej til Lakolk i en Ford fra 1934.

De var gæster på sidste års festival og det gav dem mod på mere, siger Stig:

- Det er første gang, vi er med. Super fedt arrangement. Det var lidt som at vinde i Lotto at komme med, for du skal jo søge om en plads - og er ikke sikker på at komme med. Bilen har jeg haft siden 2006, og der er gjort en hel del ting siden da. Motoren er blandt andet skiftet ud, forklarer Stig Sagstuen.

Enestående

At Rømø Motor Festival er noget specielt deler en af de mere lokale deltagere. Anders Hesselberg kommer fra Esbjerg, og har været fast inventar til Rømø Motor Festival lige siden den første udgave i 2016. Han byggede egentligt mere end han kørte, men det har festivalen i høj grad ændret på:

- Det er simpelthen enestående, at det her arrangement har kunnet udvikle sig så godt. Jeg har bygget biler i mange år, men festivalen gav mig lyst til at konkurrere - og jeg kan hvert år se, at der kommer nye til, som er blevet inspireret af at være her. Faktisk begyndte min bilinteresse med engelske 70'er biler, men jeg er så henad vejen endt her i stedet, siger han med et smil.

At Anders Hesselberg skiftede de britiske klassikere ud med den amerikanske 20'er og 30'er-stil handler især om, at alt er tilladt:

- Jeg kan godt lide, at der ikke er nogen facitliste. Du kommer med et eller andet budget, og så kan du bygge hvad som helst. Jeg har fuld respekt for dem, der renoverer en bil til helt original stand, men jeg kan bare godt lide, at man kan lave, hvad der lige er ved hånden. Det er en skæg udfordring, siger han.

Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Godkendelsesmærkerne ligger næsten i lag på Andreas Ullsteins instrumentbord. Rømø er ottende stop af ni på hans europatour. Foto: Niklas Majgaard
Andreas Ullstein har base i Spanien, og kører i år sit andet Rømø Motor Festival. Modsat en del af konkurrenterne er han dog kørt til Rømø med sin store lastbil - men mange af kombattanterne gør en dyd ud af at køre flere tusinde kilometer i de gamle biler, som stammer helt tilbage fra 30'erne. Foto: Niklas Majgaard
Anders Hesselberg fra Esbjerg er blandt de mere lokale deltagere. Han har forsøgt at holde en nogenlunde original linje på hans Ford A Roadster fra 1929. Motoren er tunet, men han har holdt fast i den oprindelige firecylindrede motor i modsætning til mange andre, der skifter ud til noget væsentligt større. Foto: Ludvig Dittmann
Gjermund Loguseth og Stig Sagstuen har kørt fra Lillehammer til Lakolk i deres Ford fra 1934 for at være med. Sidste år var de bare tilskuere, men i år kunne de ikke dy sig for udfordringen. Foto: Ludvig Dittmann
Helt fra den tidlige morgenstund væltede det ind med biler fra nær og fjern. Entusiasterne parkerer forrest, for vanen tro er der en stor parkeringsplads, hvor ingen biler må være nyere end fra 1958. Foto: Ludvig Dittmann
God stil gælder også ude på gaden. De mange tusinde fans af hotrods kommer fra nær og fjern, men har det til fælles, at de alle dyrker detaljerne hele vejen. Foto: Ludvig Dittmann
Der skal være styr på tøjstilen. Rømø Motor Festival handler nemlig ikke kun om biler og motorcykler - det er i allerhøjeste grad også en tidslomme, som alle gør et nummer ud af at passe ind i. Her er dømt vintage for alle pengene. Foto: Ludvig Dittmann
Mange af bilerne har op mod 100 år på bagen. En del af legen er, at ingenting på bilerne er af nyere dato end 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festivals presseansvarlige, Steffan Skov, glæder sig over den store opbakning, som arrangementet år efter år nyder. I år endda med amerikansk deltagelse. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival skabte igen i år lange køer mod Lakolk. Helt fra den tidlige morgenstund stod mange klar til at kigge på. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival er klar i sin fjerde udgave. Sidste års version bragede derudad med cirka 20.000 gæster. Hele stranden klæder sig i gammel stil, og alle bilerne og motorcyklerne er fra før 1947. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce