Annonce
Sønderborg

Se billederne: Ringridning fyldt med tradition og fest

Midtbyen var fyldt med mennesker, der ville se rytteroptoget fredag formiddag. Foto: Claus Thorsted
Ringriderfesten i Sønderborg blev fredag formiddag skudt i gang med det store rytteroptog gennem byen.

Sønderborg: Fredag formiddag var pladsen foran Sønderborg Slot fyldt med mennesker, heste, ryttere og orkestre. Klokken 11 skulle årets første rytteroptog gå i gang fra slottet mod Ringriderpladsen. Optoget sætter gang i fire dages ringriderfest i Sønderborg, hvor der både er masser af traditioner, fest - og fornyelse.

Blandt rytterne var Brian Jensen fra Dybbøl med sin datter Frida Jensen på ni år med ponyen Bibbi. Frida Jensen har været med til Sønderborg Ringridning tre gange, mens hendes far i år skal have medalje for at have deltaget i 15 år.

- Det er en tradition, der stammer fra min kones side. Det er hygge og samvær med de 20-25 mennesker, vi er afsted til ringridning med weekend efter weekend. Vi tager til alle de ringridninger, vi kan, sagde Brian Jensen inden starten på årets rytteroptog.

Optoget gikr gennem Sønderborg By med tusinder af tilskuere. Heste og ryttere har følge af syv orkestre. De to lokale Sønderborg Garden og Sønderborg Pipes And Drums samt fem orkestre fra England, Ukraine og Bulgarien samt Aarhus og Sakskøbing.

Annonce

Lørdagens program

Lørdag kan du blandt andet opleve:

Kl. 11: Koncert på Rådhustorvet med syv orkestre fra Danmark og udlandet.

Kl. 12: Kræmmermarkeder åbner.

Kl. 12.30: Sildebord i Rytterkroen.

Kl. 13: Gratis hestevognskørsel fra havnen.

Kl. 13.30: Optog med cykelringriderne.

Kl. 14: Festpladsen åbner.

Kl. 21.30: Tattoo med syv orkestre. Billetter købes via www.ticketmaster.dk

Tre musikvogne deltager også i optoget. Sønderborg Frivillige Brandværnsorkester sider år efter år på musikvogn nummer tre. Det har de gjort i 36 år.

- Jeg er med, fordi det er hyggeligt. Vi hører til i Sønderborg og ringriderfesten. Det her er kultur og den kultur, er vi en del af, sagde Vickie Bonde fra orkestret.

Der sidder syv fra orkestret i musikvognen. Der er 25 mand i orkestret, så musikerne skiftes til at være med i musikvognen under de fire rytteroptog, der er under Ringriderfesten i Sønderborg.

Orkestret blev stiftet omkring 1878 men blev lukket i 1977. I 1982 blev det genoplivet af blandt andre Karin Christensen, som har været med samlet i 40 år.

- Det er fantastisk at være med under ringriderfesten. Vi er bare en del af ringridningen. Det hele hænger sammen, sagde Karin Christensen.

Rytteroptoget gik roligt gennem byen foran tusinder, som stod langs gaderne. På Ringriderpladsen gik rytterdysten i gang under traditionelle former, mens der på pladsen i år er fornyelse som ginbar, streetfood og ungdomsfest, som har eksisteret de senere år.

435 ryttere var tilmeldt fredagens rytterdyst på Ringriderpladsen mod 439 ved sidste års fredagsdyst.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce