Annonce
Trekantområdet

Se billederne: Så ødelagte er de brændte tog

Cirka her begyndte branden. Bemærk blandt andet det bulede tag. Foto: Peter Friis Autzen

Ødelæggelserne på tog-kirkegården i Fredericia er voldsomme efter dagens store brand. Foreløbig er området spærret af og behandles som et gerningssted. Eventuelle spor skal bevares og beskyttes til tekniske undersøgelser tirsdag.

Fredericia: I den næsten frostklare luft over togkirkegården ved siden af Ungdommens Hus i Fredericia ligger en umiskendelig lugt af brand og brændt gummi efter mandagens voldsomme brand.

Området er spærret af og bevogtes af politihjemmeværn, der skal sikre, at kriminaltekniske spor på gerningsstedet bevares og beskyttes, indtil dagslyset kommer tirsdag, og undersøgelserne for alvor kan gå i gang.

De tog, hvor ilden har hærget mest, har deres eget afspærrede område inde bag de yderste afspærringer. For at komme dertil skal man gennem smalle passager, skræve over udrevne vinduespartier, sno sig mellem brombærkrat og skræve over udtjente kulsyre-slukkere. Langt fra alle forhindringerne er opstået under dagens brand. For eksempel har brandslukkerne ligget i området i nogen tid, efter at hærværksmænd har fyret dem af og smidt dem på området mellem små træer og hastigt voksende buskads.

Brandvagterne skal holde nysgerrige væk, og samtidig hjælpe eventuelle hjemløse med at finde et nyt sted at overnatte, hvis deres normale plads i togvognene er brændt eller afspærret. I den forbindelse er der indgået aftaler med forsorgshjem i området, oplyser brandvagt og rekrutteringsspecialist Thomas Andersen fra Politihjemmeværnet.

Annonce
Inde på det afspærrede og bevogtede rangerområde ligger endnu en afspærring omkring gerningsstedet. Foto: Peter Friis Autzen
De mest hærgede vogne har "slået" sig i varmen. Foto: Peter Friis Autzen
Brandfolkene måtte sno sig og løbe frem og tilbage ad ret trange veje langs de tæt parkerede togsæt og hegnet omkring området. Foto: Peter Friis Autzen
"Du er færdig" er der skrevet med spraymaling. Hvis det er en hilsen til togsættet, er der nok noget om det. Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Her har brandfolkene skåret sig vej gennem Ungdommens Hus' grafittivæg for at få afgang til de brændende tog. Foto: Peter Friis Autzen
Rangerområdet er stort. Foto: Peter Friis Autzen
Gerningsstedet er beskyttet for at bevare eventuelle kriminaltekniske spor. Foto: Peter Friis Autzen
Dusinvis af kulsyreslukkere ligger tømt og efterladt i området. Foto: Peter Friis Autzen
Også de togsæt, der ikke direkte er hærget af branden, er hærget. Blandt andet fordi brandfolk har smadret ruderne for at lufte ud, oplyser brandvagter på stedet. Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Brandvagt og rekrutteringsspecialist ved Politihjemmeværnet Thomas Rasmussen. Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce