x
Annonce
Tønder

Se billederne: Så gik den vilde østersjagt

Det var både danske og tyske turister, der valgte at bruge en mandag formiddag på at samle østers og muslinger, mens tidevandet tillod det på sandbankerne ud for Havneby på Rømø. Foto: Timo Battefeld
En større gruppe af både danske og tyske turister brugte mandag formiddag på at søge efter østers og muslinger på sandbankerne ud for Havneby på Rømø. Flere med det formål at servere Vadehavets delikatesser til middagen nytårsaften.

Rømø: Når tidevandet trækker sig tilbage, og sandbankerne ved Havnebys kyst bliver blotlagt, får man adgang til et spisekammer, der er en nytårsfest værdig, og det var da også det, der var formålet for langt de fleste i den flok, der mandag var mødt op til østerssafari i Vadehavet.

Bevæbnet med gummistøvler, spande, greb og varmt tøj var de alle klar til den cirka to timer lange jagt efter specialiteter til nytårsbordet.

- Vi går cirka 400 meter ud på sandbanken, hvor der er mere end 72.000 tons stillehavsøsters, så vi kan bare tage for os af retterne, lød det indledningsvist til de fremmødte fra Iver Gram, der er guide og ejer af Sort Safari, som stod bag dagens arrangement.

Annonce

Om stillehavsøsters

Stillehavsøstersen er indslæbt til Danmark fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien. Det er en såkaldt invasiv art, og den er derfor uønsket i Danmark. Det skyldes, at østersen udkonkurrerer arter som eksempelvis blåmuslingen og hjertemuslingen, som blandt andet er vigtig føde for mange vadefugle.

Under optimale forhold kan østers blive op til 30 år gamle.

Stillehavsøsters blev importeret til dyrkning i havkultur i Holland fra Britisk Columbia i 1964 og fra Japan i 1966. Siden har den spredt sig eksplosivt i Holland. Østersen kom til den vestlige Vadehavsdel, nærmere bestemt Tyskland, i 1996, hvor den blev udsat og dyrket i akvakultur nær øen Sylt. De senere års stigende vandtemperatur har betydet, at Stillehavsøsters har været i stand til at reproducere og sprede sig.

Stillehavsøstersen blev konstateret i den danske del af Vadehavet i 1999.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet

Små huller

To af dem, der havde valgt at bruge en formiddag iført gummistøvler i mudderet på Rømø, var ægteparret Lis og Tommy Johansen, der havde taget turen fra Gråsten, hvor de bor.

- Vi har tidligere fanget blåmuslinger ved Flensborg Fjord, så det er ikke helt fremmed for os, men det her er alligevel lidt noget andet, siger Lis Johansen, mens hun har blikket stift rettet mod mudderet ved sine fødder.

Hun holder udkig efter små huller, som ikke er større, end hvis man stak spidsen af en blyant ned i sandet.

- Man skal godt nok være opmærksom, ellers er det meget let at overse, siger hun og skæver i retning af sin mand, der er godt i gang med at grave med den greb, som parret har medbragt hjemmefra.

Kort forinden har Iver Gram fortalt dem, at de små sandmuslinger kan gemme sig i ned til 30 centimeters dybde, hvor de opholder sig hele livet, og at der ofte kun er en musling per hul.

- Så vi har da godt nok lidt travlt, hvis vi skal have nok til fire personer, før tidevandet kommer igen. Vi har kun fanget to indtil videre, siger Tommy Johansen, mens han dækker det hul til, han netop har gravet, og hvor der ikke var gevinst.

Strategisk opdeling

Lis og Tommy Johansen skal holde nytår sammen med Lis' søster og hendes mand, som også er taget med på turen til Rømø. Parrene har dog delt sig op, så de forhåbentlig kan være heldige både at finde østers og sandmuslinger.

- Vi har forsøgt at være lidt strategiske, så vi er sikre på, at vi får lidt af det hele med hjem. Det er jo lidt en delikatesse at spise til nytår og blot endnu bedre, når vi nu kan samle dem selv, siger Lis Johansen, mens hendes mand ved siden af dog er tilbøjelig til for en stund at bryde med de ellers fordelte roller:

- Jeg tror, at vi skal forsøge os med at finde østers i stedet, mens vi går rundt helt herude og så vente med at finde muslinger, til vi igen kommer lidt tættere på bredden. Jeg synes, at der var flere huller længere inde, siger Tommy Johansen.

Da formiddagen så småt går på held, og tidevandet igen truer på sandbanken ud for kysten i Havneby, kan både Lis, Tommy og de mange andre på dagens østerssafari heldigvis trække mod land med spandene fulde af østers og muslinger, klar til at blive serveret, når det nye år skal skydes ind.

Tommy og Lis Johansen kom velforberedt hjemmefra med både greb og kurv til de østers og muslinger, de gravede fri af mudderet. Foto: Timo Battefeld
Inden de mange fremmødte indledte jagten, blev de grundigt instrueret i, hvor de bedst kunne finde østers og muslinger, og de fik desuden udleveret et lille hæfte med en række forskellige opskrifter. Foto: Timo Battefeld
De fremmødte måtte gå cirka 400 meter fra mødestedet på Kommandørkaj og ud til de sandbanker, hvor der kunne findes masser af østers og muslinger. Foto: Timo Battefeld
Også de firbende blev luftet på de mudrede sandbanker. Foto: Timo Battefeld
Det var med at træde forsigtigt og bevæge fødderne hurtigt, når man gik, så man ikke risikerede at sidde fast i det klæbrige mudder. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Selvstændige Annette og Claus gik fra alt til ingenting: - Det her skal vi nok overleve

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Erhverv

Direktør i vækstfirma er bekymret for at krisen trækker ud: Frygter en halvering af omsætningen

Annonce