Annonce
Varde

Se billederne: Soldaterne marcherer gennem Varde

Soldaterne gik torsdag gennem Varde, hvor de blev budt velkommen af byen. Foto: Chresten Bergh

I sidste uge begyndte det nye hold af værnepligtige og sergentelever på Varde Kaserne. Torsdag tog Varde imod de nye soldater.

Varde: Gågadens butikker havde stillet flagene ud, og solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen bevægede sig op mod de 25 grader, da Varde Kasernes nye soldater bevægede sig af Hjertingvej over Viadukten og op ad Storegade for til sidst at ende i Jacobi Hallen, hvor de skulle bydes velkommen.

Der skulle blandt andet holdes velkomsttale af viceborgmester Anders Linde (V).

- Hvor er de mange, sagde nogle af tilskuerne til hinanden, da de nye soldater bevægede sig op ad Storegade.

Marchen begyndte klokken 15.00 torsdag ved Varde Kaserne. I 2015 blev marchen igen indført efter at have været udgået i en årrække. Det var et af initiativerne som blev sat i søen for at styrke forbindelsen mellem kommune og kaserne. Det skulle samtidig være med til at vise, at Varde er en garnisionsby.

Annonce

Varde Kaserne

Varde Kaserne er hjemsted for Hærens Efterretningscenter og Hærens Sergentskole. Man begyndte at bygge kasernen i 1952 og året efter rykkede de første soldater ind. Sergentskolen kom først til Varde Kaserne i forbindelse med forsvarsforliget i 2013, hvor man flyttede skolen til Varde Kaserne fra Sønderborg Kaserne.

De mange soldater gik efter deres højde. De mindste først, så kom de mellemste og bagerst de højeste. Foto: Chresten Bergh

Ingen prins

Prins Nikolai der i sidste uge begyndte sin tjenesteperiode på Varde Kaserne var ikke en del af optoget.

Kongehuset har gennem deres adjudantstab ladet vide, at prinsen gerne vil behandles som en ung mand, der er i gang med at gennemføre den toårige løjtnantuddannelse.

Kaptajn og presseofficer på Varde Kasserne, Martin Hillmann, sagde i forbindelse med prinsens indtog på Varde Kaserne, at man har måtte tænke over tiltaleformen.

- Vi er dus med ham, og han hedder prins Nikolai. Des-formen er for langt væk fra dagligdagen, sagde Martin Hillmann.

Derudover sagde presseofficeren, at prinsen vil blive behandlet på lige fod med de andre soldater.

Bilerne holdt pænt tilbage, mens soldaterne var på vej over Viadukten. Foto: Chresten Bergh
Soldaterne begyndte deres tjenesteperiode den 1. august. Nogle af de nye soldater er værnepligtige, mens andre enten er begyndt som sergentelever eller på den nye løjtnantuddannelse. Foto: Chresten Bergh
Koncentrationen var dyb, som soldaterne bevægede sig gennem Varde i 25 graders varme. Foto: Chresten Bergh
Soldaterne havde selvfølgelig medbragt fanen. Foto: Chresten Bergh
Der var mange hundrede soldater, som marcherede gennem Varde torsdag. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce